Citat fra: RasmusD Dato 20/03-25, 09:26Det er meget nyt, at man ikke må køre uden togfører med 2xIC3 mellem Fredericia og Esbjerg.
Præmissen for at køre enmandsbetjent er, at lokomotivføreren kan se alle indstigningsdøre fra førerrummets vindue, evt ved hjælp af kameraer og skærme opstillet på perronen.
Nu har man så opdaget, at oversigtsforholdene på nogle stationer på strækningen ikke er gode nok, og man derfor ikke kan køre enmandsbetjent med 2xIC3. Men det er man vist først blevet klar over, længe efter køreplanen og materielplanen er blevet lagt.
Mig bekendt har der tidligere ikke været noget problem, at køre enmandsbetjent ved 2xMF på strækning 29.
Hvis man ikke hurtigt får løst problemet, så skrider hele planen med 4xx togene, da et sæt aldrig vil være nok mellem Fredericia og Aarhus - og heller ikke mellem Kolding og Fredericia, når 4xx togene korresponderer med EC til/fra Tyskland.
Det ligner rigtig dårlig planlægning fra DSBs side, når man overser et så essentielt problem - med vilje eller ej...
Den hurtige løsning må være, at der medgives togfører på alle 4xx togene mellem Fredericia og Esbjerg, så man slipper for aflåste sæt og alt for mange passagerer på alt for lidt plads.
På sigt kan køreplanen vel laves, så der driftskobles i Fredericia, så der er 2 sæt mellem Fredericia og Aarhus og et sæt mellem Fredericia og Esbjerg.
Jeg glemmer aldrig den DSB direktør der udtalte i dagspressen at kørsel uden togfører, var fremtidens måde at køre tog på - direktøren er ikke længere ansat hos DSB...