Citat fra: zwangsbremsung Dato 30/03-25, 15:22Fremadrettet vil der kun være 18 sikringsanlæg i hele Jylland af samme type, der holdes ved lige i årtier af samme leverandør, kontra et 3 tre-cifret tal før signalprogrammet (har ikke det præcise tal her og nu, men jeg er ret sikker på, at det er 3-cifret)
Levetiden for elektronik sættes normalt til omkring 30 år, derefter begynder problemerne med genanskaffelse af ældre komponenter og kompetencer indenfor vedligehold.
De første anlæg i signalprogrammet blev leveret fra omkring 2015. Med udvikling og de nødvendige godkendelser, så er elektronikken formentlig fra omkring 2010 - i bedste fald. Hvis levetiden sættes til 30 år, så skal der påbegyndes en udskiftning af anlæggende fra omkring 2040, hvilket i realiteten vil sige, at når øst er overgået til signalprogrammet, så skal man begynde at tænke på at udskifte anlæggene igen - eller i hvert fald dele af det.
Der er rigelig med eksempler på, at elektronik ikke har uendelig levetid. I vores lille andedam kan nævnes FST, FELB, ATC som alle er vanskelige at vedligeholde pga. alder.
Vi har været begunstiget af, at de gamle relæ anlæg i princippet kan leve uendeligt fordi det er mekanik, så hvis man har en tegning, så kan det også fremstilles noget nyt - så enkelt er det bare ikke med elektronik, som forældes meget hurtigt.
Selvfølgelig er fremtiden ikke relæ anlæg, men man skal bare huske at levetiden for de nye anlæg ikke på nogen måde kan blive så lang som ved det gamle anlæg, men omkostningerne ved en udskiftning vil formentlig også være væsentlig efterfølgende.