Anne Linnet havde sangen "Barndommens gade", jeg havde mine "Barndommens Baner", herunder de 3 nævnte og ikke at forglemme København H - Rungsted og retur.
Det var lokaltrafik i første ½del af 1970erne. Oprangeringen var forskellig, det havde dels noget at gøre med passagergrundlag og strækningshastigheden. MO var en hurtigløber (slægtskabet med MS/MB lyntogene er tydeligt), men accelerationen kunne måles med en afrivningskalender. Endelig var det således at MO vognen var aflåst, så der kun var passager i Cll Cls/Bhs.
På Farumbanen var strækningshastigheden 75 km/t og der var 30 min. drift. Det betød 3 stammer i drift og krydsning i Buddinge og Hareskoven. Uden for myldretid rakte en styrevogn og i myldretiden suppleres med en Cll.
Belastning gik fra 40 til 70 tons, det gik med den lave strækningshastighed.
På Frederikssundbanen var der noget mere fart over feltet og flere passagerer. Strækningshastighed Ballerup - Veksø 100 km/t, resten af vejen 75 km/t. Mønstret var 40 min. drift, krydsning i Stenløse eller Veksø og 30 min. drift i myldretiden med krydsning i Veksø og Ølstykke. Meget kort vendetid og det var så viseligt at motorerne skulle stoppes ved ankomst, så i den anden ende og starte dem igen og var der en motor, som var tvær til at starte, så var det typisk i bagenden. Så løb min. hurtigt. Det var tit der blev kørt til den gode side af 75 km/t for at indhente forsinkelser. 1 MO havde ikke effekt nok til 70 tons belastning og så holde køretid. Derfor 2 MO og 60 tons belastning og en ekstra stamme i myldretiden.
Så var der jo vinter i 1970erne, så der skulle også findes tid til at fylde kedelvand i tanken, det kunne gøres i både Ballerup og Frederikssund. Endelig kunne en dampkedel gå i stå, det kostede også min. at få liv i den igen.
MO gik med den varme ende (Maskinbogien) mod vognene og derfor mod hinanden, når de kørte forspand. Dels for at få ro i førerrummet dels for at undgå at lugte alt for meget af dieselolie. Maskinrummene kunne sejle i dieselolie og det var i grunden noget skidt at rende rundt i.
Endelig så kørte DSB jo Godstog. På Frederikssundbanen landede myldretidsstammen i Frederikssund og skulle så køre godtog. Der var en del vogne fra Frederikssund, der dengang bl.a. havde slagteri. Når toget var samlet afgik det med krydsninger i Ølstykke og Veksø og videre til Frederiksberg, hvor der blev løbet om og kørt til godsbanegården og vognene tabt inden stammen kunne trille til Helgoland maskindepot for service.
2 Mo måtte trække 250 tons, hvor de først 60 var gået til Cll-vogne. så var der 190 til godsvognene, det kom man hurtigt op på.
Lillenord var blot fredeligt og havde et kørselsmønster der passede til MO og styrevogn og Cll i myldretiden. Der havde man god tid.
Endelig var der København H til Rungsted og retur, der var også rimelig køretid og lang vendetid, så en forsinkelse ikke forplantede sig.
Der blev ændret i 1974/75, da Bn og Bns blev indført og fuldstædig fornyede driftsformen på Kystbanen.
En forunderlig tid som jeg er glad for at have oplevet.