Hej

For ca. en uge siden skete der en tragisk ulykke ved overkørslen i Holsted, der har ført til et dødsfald. Ulykken skete, da personen ville sikre, at lasten på lastbilen havde fri passage af køreledningerne, men han kom for tæt på. Det er tragisk med den type ulykker, der endda sker, når nogen vil sørge for sikkerheden. Se evt.:
Artikel i JV

Det rejser også det spørgsmål, om det er forsvarligt at have nogle få overkørsler på elektrificerede strækninger? Mellem Lunderskov og Esbjerg er det kun Holsted og Gørding, ikke? I Danmark er vi ellers ikke generelt vant til at passere køreledning, selv om det findes enkelte andre steder. Hvad ville det koste at lave niveaufri overkørsel i Holsted, som f.eks. syd for Aalborg?

MVH; Lars

Så vidt jeg ved står der højde ved overkørslen? Og man skal jo altid kende sin højde på et køretøj, ikke kun ved køreledninger, men også broer osv. Selvfølgelig er det dybt tragisk ulykke, når han prøver at tjekke han kan komme under. Det er der ikke tvivl om. Men jeg synes ikke sikkerheden er dårlig omkring det. Nogle gange sker ulykker, hvor tragiske de end er.

Et forbedringstiltag kunne dog være man kunne opsætte nogle flapper lidt før, og rammer man dem er man for høj. Det ses også ved nogle broer.

Citat fra: Frank Poulsen Dato 31/01-25, 18:36Så vidt jeg ved står der højde ved overkørslen? Og man skal jo altid kende sin højde på et køretøj, ikke kun ved køreledninger, men også broer osv. Selvfølgelig er det dybt tragisk ulykke, når han prøver at tjekke han kan komme under. Det er der ikke tvivl om. Men jeg synes ikke sikkerheden er dårlig omkring det. Nogle gange sker ulykker, hvor tragiske de end er.

Et forbedringstiltag kunne dog være man kunne opsætte nogle flapper lidt før, og rammer man dem er man for høj. Det ses også ved nogle broer.

Sådan gør man i Sverige. Måske har de nogen brugte? Det hedder endda det samme.

Citat fra: LarsJels Dato 31/01-25, 18:15Hvad ville det koste at lave niveaufri overkørsel i Holsted, som f.eks. syd for Aalborg?

I hverken Holsted eller Gørding er der den nødvendige plads til en underføring, som vil kræve at flere huse skal fjernes. Alternativet til overkørselsanlægget i begge byer, at der laves en ny niveaufri krydsning uden for byen og en omfartsvej som forbinder byen med den nye over-/underføring. Den løsning vil ødelægge byerne, da de vil blive delt i to - derfor er der i hverken Holsted eller Gørding opbakning til den løsning.

Det er mig bekendt første gang, at en person har mistet livet i forbindelse med kørestrøm og en overkørsel, så omfanget af problemet er nok ikke voldsomt. Mon ikke der efter hændelsen i Holsted, kommer mere fokus på hvordan man sikre bedre skiltning, så ingen uforvarent kommer for tæt på kørestrømsanlæggets farlige dele.

Frederikssundbanen var fra 1989 til den etapevise udbygning til dobbeltspor 2000-2002 enkeltsporet S-bane med 20 min. drift og med 11 niveauoverkørsler.

Jeg erindrer ingen uheld/ulykker dér, som involverede kørestrømsanlægget.

M.v.h.
Niels

Citat fra: Niels Munch Dato 31/01-25, 20:28Frederikssundbanen var fra 1989 til den etapevise udbygning til dobbeltspor 2000-2002 enkeltsporet S-bane med 20 min. drift og med 11 niveauoverkørsler.

Jeg erindrer ingen uheld/ulykker dér, som involverede kørestrømsanlægget.

M.v.h.
Niels

Det er korrekt. Det var der ikke.

Hovedregelen er at en lastbil eller bus maks. må være 4,1 meter høj inkl. læs osv. Det betyder så at alle broer og andre forhindringer hvor frihøjden er over 4,1 meter ikke skiltes. Det blev i øvrigt sat op fra 4 meter i 2019, men er ikke standardiseret på tværs af landegrænser - i Tyskland er det eksempelvis fortsat 4 meter.
Ved kørsel med lastbiler på over 4,1 meter er der tale om en særtransport der skal anmeldes hos politiet, hvor man så får tildelt en bestemt rute man skal følge så man undgår de ikke-skiltede højdebegrænsninger.

Højden på køretøjet skal selvfølgelig kendes inden turen begyndes, da man jo også skal kunne tage højde for broer med lavere frihøjde. Viadukten der fører Valdemarsgade under jernbanen i Aalborg Vestby har eksempelvis en frihøjde på kun 2,6 meter, hvilket engang imellem er et problem når chaufføren på en kassevogn ikke lige er obs. på kassens højde.

Generelt har vi fået en del overkørsler med køreledning i takt med elektrificeringen, alt lige fra letbanerne (inkl. vejkryds med køreledninger i byerne) til Lille Syd og de par mellem Aarhus og Hobro der stadig er tilbage. Dertil er der også mellem Tinglev og hhv. Padborg og Sønderborg og på Nordvestbanen kommer der også nogle mellem Holbæk og Kalundborg.

Bare en lille tanke, jeg fik – ville man egentlig kunne lave kørestrømsanlægget med en sektion hen over overkørslen, som var strømløs, når bommene er oppe, og som først bliver strømførende, når bommene kører ned? Som en slags ekstra sikkerhed.

Citat fra: Theis Andersen Dato  1/02-25, 07:04Bare en lille tanke, jeg fik – ville man egentlig kunne lave kørestrømsanlægget med en sektion hen over overkørslen, som var strømløs, når bommene er oppe, og som først bliver strømførende, når bommene kører ned? Som en slags ekstra sikkerhed.

I praksis kunne man sikkert godt lave sådan en konstruktion, hvis man er villig til at bruge nok penge og timer på at udvikle den. Men der er nogle udfordringer forbundet med ideen.

For eksempel sker det jævnligt, at et tog er nødt til at passere en overkørsel, uden overkørslen er sikret - altså uden at bommene er gået ned, og måske endda uden at klokkerne ringer og de røde lamper vendt mod billisterne blinker.

Så man skal have en eller anden mekanisme, der kan indkoble strømmen, selvom bommnene ikke er nede. Og den er nødt til at kunne aktiveres hurtigt for at forstyrre togdriften mindst muligt. Det findes til dels - i de mange nye neutralsektioner, BaneDanmark har bygget de seneste år, kan der faktisk sættes strøm på det ellers strømløse område, men det går IKKE hurtigt. Fra meldingen kommer om, at der holder et tog midt i neutralsektionen, til der rent faktisk er strøm på og toget kan køre igen, kan der godt gå over ti minutter, i nogle tilfælde over en halv time.

Man kan i teorien godt lave sådan en løsning. Det store spørgsmål er altid, om det også er tiden og pengene værd at udvikle den. Dette var den første ulykke af sin art i mange år (måske nogensinde?) i Danmark, så man kan måske spørge, om der overhovedet er et behov. Eller om det behov kan opfyldes med andre, mindre komplicerede løsninger (fx den svenske model som tgsen nævnte).

Hvorfor ikke bare have en sektion uden køreledning, som ved klapbroerne over Guldborgsund (eller hvilken løsning man nu er endt med).

Hvorfor ikke bare fjerne al køreledning i Danmark, så er man helt ude over problemet!?!?!?!?

Lad os nu lige i det mindste prøve at være lidt realistiske i denne tråd - vi har en separat tråd til urealistiske projekter/fantasiprojekter her: https://www.jernbanen.dk/forum1/index.php/topic,2395.0.html .

Citat fra: Mikkelhk Dato  1/02-25, 12:31Hvorfor ikke bare fjerne al køreledning i Danmark, så er man helt ude over problemet!?!?!?!?

Lad os nu lige i det mindste prøve at være lidt realistiske i denne tråd - vi har en separat tråd til urealistiske projekter/fantasiprojekter her: https://www.jernbanen.dk/forum1/index.php/topic,2395.0.html .

Jeg synes nu det var et meget godt spørgsmål. Svaret er, at der mange gange er overkørsler tæt på stationer og man derfor vil have en masse tog, der er ved at accelerere mens de passerer vejen og så er det virkeligt upraktisk, at de både skal have fart nok på til at kunne passere en vej og at det samtidig nok vil give både praktiske og komfortmæssige udfordringer, hvis accelerationen pludseligt stopper for så kort tid efter at toget accelerere igen.

På fri bane, hvor togene i forvejen kører med strækningshastighed kan man nok bedre forsvare sektioner uden køreledninger, hvis der er en teknisk grund til, at det er nødvendigt at gøre det på den måde. I Holland bruger de sådan en løsning på nogle klapbroer, selvom de også har klapbroer med et kørestrømsanlæg andre steder (f.x. i Amsterdam).

Lad os lige få to ting på det rene:
1) Vi kan ikke sammenligne 750 V-1,5 kV DC med 25 kV AC. Den sidste har større "springkraft".
2) Regler for særtransport, og om de evt. ikke er overholdt, er for så vidt irrelevante her. Ulykken er sket, og mit spørgsmål er, om det er forsvarligt at have ca. et dusin af den slags overkørsler, og om sikkerheden kan øges?

Jeg forstår jeres meldinger sådan, at det er forsvarligt. Men forslaget med "flapper" er da rigtigt godt, og kan det måske kombineres med advarselsblink, som man ser det ved nogle tunneler? Den svenske type skiltning er også tydeligere, end vi er vant. Der må komme en rapport fra Havarikommissionen, og så må vi se, hvad den indeholder af anbefalinger.

Jeg er med på, at en underføring i Holsted vil være bekostelig og medføre nogle gener, men en omfartsvej, der fører hele rute 425 udenom om både Holsted St. og Holsted, som der har været planer om, vil også generelt øge trafiksikkerheden i de to byer. Mindre løsninger vil være noget i stil med skørping eller Sommersted ved et kort blik på luftfoto.

MVH; Lars

Citat fra: LarsJels Dato  2/02-25, 11:17Lad os lige få to ting på det rene:
1) Vi kan ikke sammenligne 750 V-1,5 kV DC med 25 kV AC. Den sidste har større "springkraft".
2) Regler for særtransport, og om de evt. ikke er overholdt, er for så vidt irrelevante her. Ulykken er sket, og mit spørgsmål er, om det er forsvarligt at have ca. et dusin af den slags overkørsler, og om sikkerheden kan øges?

Jeg forstår jeres meldinger sådan, at det er forsvarligt. Men forslaget med "flapper" er da rigtigt godt, og kan det måske kombineres med advarselsblink, som man ser det ved nogle tunneler? Den svenske type skiltning er også tydeligere, end vi er vant. Der må komme en rapport fra Havarikommissionen, og så må vi se, hvad den indeholder af anbefalinger.

MVH; Lars

Jeg synes ikke, at du kan sige, at en overtrædelse af reglerne er lige meget 7 irrelevante, for det er jo muligvis en af årsagerne til ulykken.

Forslaget om en mekanisk barriere alá de svenske har Aarhus Letbane været i gang med at overveje, efter at køreledningen 2 gange er blevet revet ned i Lystrup. Hvis man skal undgå kontakt med køreledningen, så vil det kræve, at disse barrierer er meget(!) solide, så de tager skraldet.

Effekten af blinkende advarselslamper er der mange eksempler på ikke virker, både inde ved Langebro samt på Spanien i Aarhus.

Så alt i alt er det vel bedre, at man starter med at overholde reglerne, for de er jo trods alt lavet for at få tingene til at fungere og ikke for at genere.

Citat fra: LarsJels Dato  2/02-25, 11:17Lad os lige få to ting på det rene:
1) Vi kan ikke sammenligne 750 V-1,5 kV DC med 25 kV AC. Den sidste har større "springkraft".
2) Regler for særtransport, og om de evt. ikke er overholdt, er for så vidt irrelevante her. Ulykken er sket, og mit spørgsmål er, om det er forsvarligt at have ca. et dusin af den slags overkørsler, og om sikkerheden kan øges?

Jeg forstår jeres meldinger sådan, at det er forsvarligt. Men forslaget med "flapper" er da rigtigt godt, og kan det måske kombineres med advarselsblink, som man ser det ved nogle tunneler? Den svenske type skiltning er også tydeligere, end vi er vant. Der må komme en rapport fra Havarikommissionen, og så må vi se, hvad den indeholder af anbefalinger.

Jeg er med på, at en underføring i Holsted vil være bekostelig og medføre nogle gener, men en omfartsvej, der fører hele rute 425 udenom om både Holsted St. og Holsted, som der har været planer om, vil også generelt øge trafiksikkerheden i de to byer. Mindre løsninger vil være noget i stil med skørping eller Sommersted ved et kort blik på luftfoto.

En simpel bjælke er tilstrækkeligt.
http://11foot8.com/
En skadet bil er altid at foretrække for en skadet chauffør. Og hvor dyrt ksn det være?