Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 17/01-25, 15:24... kun at lade hos de forsyningsselskaber, der har den laveste dagspris ...

  Smart! 

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 17/01-25, 15:24Det er muligt at indarbejde løsninger, så toget automatiske hæver og sænker strømaftageren baseret på ETCS baliser, eller andre dele af infrastrukturen. Ligesom eksempelvis WABTEC gør meget ud af, at deres batterilokomotiver endvidere kan indstilles til kun at lade hos de forsyningsselskaber, der har den laveste dagspris (bemærk her at det godt kan tænkes at Midtjyske Jernbaners ladepriser er forskellige i Holstebro, Skjern og Lemvig).

Hvordan strømforsynes ladestationerne? Og BaneDK's luftledninger? Er det koblet op på det lokale forsyningsnet? For så er der her i landet kun eet net i hvert fald regionalt og så vælger man hvem man køber strømmen fra. Der er vist mere i det end som så her i landet. Det kan sagtens være anderledes i udlandet.
Min pointe er at det er ligemeget i DK da det formentlig vil koste det samme, men der kan være en joker i transmissions/netafgiften der kan variere.

I det meste af det tysktalende område findes et separat 16,7 Hz net. Man startede fra vandkraftværkerne og arbejdede sig ud.
https://de.wikipedia.org/wiki/Bahnstromnetz

Og ellers omformes der fra offentlige 50 Hz net. Det er bla. derfor Lasse på et tidspunkt har kunnet skrive om 50 Hz i samme sætning som om elektrificering ved Bodø og Fauske på Nordlandsbanen. 

I Danmark gør man hvad der nu måtte vise sig mest hensigtsmæssigt - for eks. i Holstebro hvor togene vil få strøm fra slagteriets gamle forsyningsskabel ... 

Citat fra: Per Holm Dato 18/01-25, 14:18I Danmark gør man hvad der nu måtte vise sig mest hensigtsmæssigt - for eks. i Holstebro hvor togene vil få strøm fra slagteriets gamle forsyningsskabel ... 

Det var her i Danmark jeg tænkte. Der har vi ikke flere parallelle distributionsnet - i princippet har vi eet stort grid så priserne i hele vestdanmark er den samme og østdanmark en anden - nogen gange. Så her giver det vel ikke så meget mening at toget kan slå op på nettet om et kommende ladepunkt har billig strøm og hæve strømaftageren, eller om det skal vente til næste lade-ø / endestation.

I udlandet er det nok en anden historie.

Citat fra: Niels Bak Dato 16/01-25, 23:33Det kunne de givetvis godt. Men så længe, at stationerne ligger så tæt, og banerne også er enkeltsporede, så er det ikke sikkert man får ret meget ud af det. Dels fordi acceleration med de mange stop er meget vigtigere end tophastighed - og her bliver batteritogene formentlig en gevinst - og dels fordi de enkeltsporede baner er afhængige af at togene mødes på krydsningsstationerne, og det er også svært at indføre eksprestogssystemer på dem i større omfang, da der skal være plads til dem samtidig med stoppende tog i både med- og modretning.

Det vil dog være en specifik beregning for hver bane, om der vil være gevinster, der står mål med investeringen. Skulle man på nogen af banerne på et tidspunkt give sig til at dobbeltspore, så ser det nok også anderledes ud.

Helt enig. Det afhænger selvfølgelig af nærmere analyse. Men Region Sjællands baner har generelt flere km mellem stationerne end Region Hovedstadens, og på flere delstrækninger kunne man overveje at undersøge højere hastigheder. Fx Lollandsbanen, delstrækningen Høng-Slagelse og Østbanen til mere end blot 100 km/t.
Nu har jeg ikke undersøgt tekniske omstændigheder, som kumme muliggøre dette eller ville gøre det særligt besværligt eller umuligt at gennemføre, men vil kun blive glad hvis nogen sad inde med viden som de vil dele 

Citat fra: Michael Deichmann Dato 18/01-25, 12:13

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 17/01-25, 15:24Det er muligt at indarbejde løsninger, så toget automatiske hæver og sænker strømaftageren baseret på ETCS baliser, eller andre dele af infrastrukturen. Ligesom eksempelvis WABTEC gør meget ud af, at deres batterilokomotiver endvidere kan indstilles til kun at lade hos de forsyningsselskaber, der har den laveste dagspris (bemærk her at det godt kan tænkes at Midtjyske Jernbaners ladepriser er forskellige i Holstebro, Skjern og Lemvig).

Hvordan strømforsynes ladestationerne? Og BaneDK's luftledninger? Er det koblet op på det lokale forsyningsnet? For så er der her i landet kun eet net i hvert fald regionalt og så vælger man hvem man køber strømmen fra. Der er vist mere i det end som så her i landet. Det kan sagtens være anderledes i udlandet.
Min pointe er at det er ligemeget i DK da det formentlig vil koste det samme, men der kan være en joker i transmissions/netafgiften der kan variere.

Banedanmarks forsyningsstationer (fordelingsstationer) forsynes fra 150/132kv højspændingsnettet.

Ladeinfrastrukturen i Holstebro og Skjern bliver så vidt jeg husker, forsynet fra 60kv højspænding.
Ladeinfrastrukturen i Lemvig bliver forsynet fra 10kv nettet.

Citat fra: Thomas123 Dato 18/01-25, 22:35

Citat fra: Niels Bak Dato 16/01-25, 23:33Det kunne de givetvis godt. Men så længe, at stationerne ligger så tæt, og banerne også er enkeltsporede, så er det ikke sikkert man får ret meget ud af det. Dels fordi acceleration med de mange stop er meget vigtigere end tophastighed - og her bliver batteritogene formentlig en gevinst - og dels fordi de enkeltsporede baner er afhængige af at togene mødes på krydsningsstationerne, og det er også svært at indføre eksprestogssystemer på dem i større omfang, da der skal være plads til dem samtidig med stoppende tog i både med- og modretning.

Det vil dog være en specifik beregning for hver bane, om der vil være gevinster, der står mål med investeringen. Skulle man på nogen af banerne på et tidspunkt give sig til at dobbeltspore, så ser det nok også anderledes ud.

Helt enig. Det afhænger selvfølgelig af nærmere analyse. Men Region Sjællands baner har generelt flere km mellem stationerne end Region Hovedstadens, og på flere delstrækninger kunne man overveje at undersøge højere hastigheder. Fx Lollandsbanen, delstrækningen Høng-Slagelse og Østbanen til mere end blot 100 km/t.
Nu har jeg ikke undersøgt tekniske omstændigheder, som kumme muliggøre dette eller ville gøre det særligt besværligt eller umuligt at gennemføre, men vil kun blive glad hvis nogen sad inde med viden som de vil dele 

Da jeg i sidste sommer lavede et specialkursus på DTU om en ny lokalbane mellem Roskilde og Hillerød, lavede jeg køretidsberegning for den enkeltsporede bane.

Beregningerne var på basis af Øresundstogets accelerationskurve, så hvis Lokaltogs batteritog har bedre acceleration fås der en større buffer for køretidstillæg.

Resultaterne fra beregninger er at man på 2,2 km bane kan nå 120 km/t i makshastighed, på 3,3 km nås 140 km/t og på 4,7 km nås 160 km/t (accelerationskurve + bremsekurve).

I praksis flader accelerationskurven så meget ud mellem 140 og 160 km/t at der ikke er en nævneværdig reduktion i rejsetiden, når stationsafstanden er ca. 10 km. Men energiforbruget skulle være betydeligt højere ved 160 km/t, hvorfor 140 km/t kunne ses som en optimal hastighed på lokalbaner.

Ved kvartersdrift fx på Østbanen, kan 2 x 5 km stationsafstand (et stop uden krydsning, et stop med krydsning) tilbagelægges på ca 7,5 minut ved ca. 10% køretidstillæg, hvorfor 10 km er den optimale afstand mellem krydsningsstationer for fast kvartersdrift ved 140 km/t og kørekurver som Øresundstoget.
Det burde derved være muligt at opgradere mange af lokalbanerne til 120 eller 140 km/t.