Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Rullende materiel

- Enkeltakslede bogier?
Enkeltakslede bogier?
Af Viktoria Skov. 21/12-24, 11:39.
Hejsa

Omkring år 2000 blev mange forskellige togsæt bygget med enkeltaksler, fx 4-gen S-tog, Regiosprinter og DWA LVT/S. Alle med en designhastighed på 100-120 km/t.

Men nu 20 år senere, er det næsten alene Talgo der bygger enkeltakslede bogier.

Hvad skyldes egentlig denne tendens, med at enkeltakslede tog er blevet mindre populære?


/ Viktoria - 3/4 uddannet Arktisk Ingeniør

Enkeltakslede bogier?
Af banemanden. 21/12-24, 21:46.
Jeg ved ikke om de er blevet mindre populære, men man har nok fra de flestes side valgt at fokusere på de dobbeltakslede, fordi de passer til langt det meste. Der er ellers nogle gode fordele ved de enkeltakslede - de kan faktisk løfte mere per aksel, vognene vil ligge lidt bedre i sporet og meget mere. Til gengæld kan du ikke bygge vognene ret lange.
Talgo får kritik rundt omkring på komfort, underlig rumlen i kabinerne og korte vogne med utroligt mange døre.

Hvis jeg ikke husker helt forkert, er Lokaltogs regiosprintere også enkelt akslede :)

Enkeltakslede bogier?
Af Losna. 25/12-24, 14:11.
Seneste redigering: 25/12-24, 14:15 af Losna
Grunden til, at Spanien stadig bygger enkeltakslede bogier skyldes muligvis, at det er lettere at skifte sporvidde. Er ikke tekniker, så kun en teori.

En youtuber som publicerer sobre toganmeldelser (de findes faktisk), har testet passageroplevelsen i en af de ældre Talgovogne. Han roser det hurtige automatiske skift af sporvidde; men kritiserer også støj og rysten fra vognen. Ca. 10 min inde i klippet.

I kommentarfeltet er der så nogle, der synes at komforten er i top. Så det har måske noget med alder og vedligeholdelse, eller justering af design at gøre?

Bliver spændende at prøve de danske Talgovogne, når de engang kommer.

https://www.youtube.com/watch?v=7Nj6ikOO_yc





De fleste producenter går mod lavere enhedsomkostninger pr siddeplads. Dette har de senere år ført til længere vognkasser, der er ret modulopbyggede, så både korte, mellemlængde og lange vognkasser kan anvendes i flæng. For at gøre det billigere anvendes generelt samme type bogie, der så ved kortere vognkasser anvendes som fællesbogier. Tendensen går mere på, at bogierne bliver lettere og med indvendige rammer, så vedligeholdelsen kan ske være tilstandsbaseret gennem overvågning af sliddelene via sensorer - tænker generelt, at enkeltakslerne pt ikke er konkurrencedygtige på "Total Cost of Ownership".
/Lasse 

Gå op Sider:[1]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak