Citat fra: re20000 Dato I dag 09:54Hvor mange nulrejser skal man have før man bliver smidt ud af butikken og ens rejsekort bliver lukket?
Jeg har haft en hel del i årenes løb og har aldrig hørt noget for det. Der har til gengæld være en sag i Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, hvor en herre i Ringsted (retteligt) havde fået spærret sit kort, fordi han rejste ét stop i bus og – trods flere henstillinger fra kundeservice – konsekvent tjekkede ud i så tilpas god tid, at han slap med en nulrejse i stedet for en tozonersrejse. Så en vis monitorering sker der nok.
Nulrejser er jo også noget, Rejsekort selv tilskynder ifm. opdatering af betalingsaftaler osv. Jeg tror egentlig ikke, at de er imod, at man opdeler rejser på den måde, for deres app er netop opstillet, så man kan gøre det nemt. Samme finte kan jo også laves med to rejsekort. Reglen om, at afsluttede rejser genoptages ved fornyet check ind, er vel mest et hensyn til kunderne, fordi det generelt er billigst sådan og et levn fra dengang, man ikke kunne vide, om næste bus havde rejsekort udstyr, og derfor blev anbefalet at tjekke ud ved skift for en sikkerheds skyld.
I fx London er der en helt anden snak, fordi der er en stor omgåelsesrisiko, hvis man kunne lukke sig gratis ind på en station med sluser og herefter tjekke ud uden faktisk at gå den anden vej gennem slusen. Derfor betaler man et beløb, der ca. svarer til den dyreste rejse fra startstedet, hvis man laver en nulrejse indenfor 2 minutter. Man kan undre sig over, om snydere mon er så utålmodige, at 2 minutter er nok til at stoppe dem...