Citat fra: mpp Dato 16/12-24, 10:18Der hvor det kan give mening, er hvis man skal rejse med forskellige selskaber, der ikke ellers har et super koordineret billetsystem – det har vi bare ikke så mange eksempler på i Danmark. Det bedste man kan håbe er nok at tage en orangebillet og så ramme et særligt tilbud med GoCollective eller NJ (f.x. gratis dag i den ene eller den anden anledning).
Både GoCo og NJ er som de eneste med i Orange-ordningen - så længe en del af turen foregår med et DSB tog.
Det vil derfor ofte være billigere at købe en billet Silkeborg-Randers end Silkeborg-Aarhus, da man så får en billig Orange fremfor en standard GoCollective billet. Man kan også købe Silkeborg-Hadsten, men det er noget mere besværligt da man så skal ind og ændre skiftetiden i Aarhus så man rammer et DSB-tog på Aarhus-Hadsten.
Hvis strækningen er for kort til Orange billetter kan det også nogle gange betale sig at købe en billet til en længere strækning. Eksempelvis er Hobro-Randers for kort til Orange og koster 52 kr. mens Hobro-Hadsten kan fås ned til 22 kr. på en Orange billet.
Man kan nogle gange også spare penge ved at skifte tog, hvis der er udsolgt af Orange på en delstrækning. Det kunne eksempelvis være at der kun er ledige Orange tilbage København-Fredericia, så kan man gennem Rejseplanen skrive "via. Hedensted" så man skifter til regionaltoget i Fredericia og udnytter de ledige Orange-pladser der er i regionaltoget på delstrækningen Fredericia-Aarhus.
At bruge via-funktionen i Rejseplanen kan også give nogle udflugter uden meromkostninger. Eksempelvis fik jeg for et par år siden en Orange-billet Aalborg-Aarhus-Herning-Skjern-Esbjerg-Odense-København for samme pris som en direkte Orange-billet Aalborg-København.