Citat fra: andersj Dato 13/12-24, 22:48I princippet kunne man godt skulle DSB Ejendomme helt ud, så det bliver en helt neutral aktør.
En interessant "diskussion", som i et eller andet omfang har stået på, siden Banedanmark blev udskilt fra DSB 1. januar 1997. Som jeg husker det, fik Banedanmark ikke stationerne og de "udviklingspotentielle" arealer, fordi der var penge i begge dele, og fordi de kunne sælges fra og skaffe penge til DSB's slunkne kasse (det er over 100 år siden, den kasse ikke har været slunken).
Resultatet blev - synes nogle - noget misk-mask. Andre synes, at bodelingen aldrig skulle have fundet sted.
Hvordan er det så gået? Tja, jeg ved det ikke. DSB har frasolgt arealer for millioner (eller er det efterhånden milliarder - jeg bor selv på et af arealerne). Så det må vel betegnes som en succeshistorie. Til gengæld forstår jeg ikke, hvorfor man pålægger en operatør (DSB) et ansvar og nogle udgifter, som andre operatører (f.eks. GoCollective) ikke har. Det er vel ikke en helt fair konkurrencesituation - selv om man kan "skrive sig ud af meget".
Vognmand Madsen (ikke ham fra Matador), ved godt at han
intet har at gøre med
vejen, flyselskab Sat-Over-Styristan, ved godt, at det
intet har med
lufthavnen at gøre, og Snälltåget ved godt, at det
intet har at gøre med
perroninventaret. Men DSB er stadig sovset ind i en helt masse, som det ikke burde være sovset ind i.
Det skaber alt sammen forvirring, og der går vel næppe en dag eller uge, hvor man ikke kan finde en artikel, der ikke skelner korrekt mellem DSB og Banedanmark - selv om samme artikelforfatter intet problem har mellem at skelne mellem Vognmand Madsen og Vejdirektoratet.
Nå, det sidste år, jeg var i DSB (1999), hyggede jeg mig gevaldigt med bl.a. alle de arealer, som var et resultat af den såkaldte bodeling mellem DSB og Banedanmark.
Og skulle nogen være i tvivl efter at have læse ovenstående: Jeg mener, at DSB, når man nu har valgt den model, som man (EU) har valgt, bør rendyrkes som operatørselskab.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen