Citat fra: Niels-Erik Hansen Dato 8/12-24, 17:33Jeg kunne heller ikke lige placere stationen. Engang skulle jernbanefolk lære stationerne på remser. Det skulle jeg også, og ofte "hørte" vi unge kontorassistenter hinanden i tilfældige strækninger. Det var en fordel, for i billetsalgets opsætning af edmonsonske billetter sad de i stationsrækkefølge.
Mange stationer og strækninger blev nedlagt kort tid efter min ansættelse, og en fortsættelse kan følge af hr Ove af Erritsø, som havde meget mere at lære ....., og det har vi vist alle nydt hans fortællinger om.
Niels-Erik, Roskilde. Stadig aktiv efter mere end 53 års ansættelse.
Hej Niels-Erik af Roskilde!
Frist mig nu ikke over evne, for så ryger der udover de i min tid eksisterende DSB-stationer i en opremsning af stationerne på de 62 (sekstito) privatbaner, som eksisterende i "min ungdomstid". Privatbanerne skulle "kun" læres, så man kunne beskrive "placeringen", når man sad ved "det grønne bord" og skulle bestå eksamen! Jeg syntes, det var "lettere" at lære dem på remse, og jeg "fyrede et par remser af" til eksamen. Det levede jeg højt på i min "banekarriere", indtil udenadslære ikke længere talte så højt, men blev afløst af virkelige (leder)egenskaber m. v. Min kære, nu for længst afdøde storebror, havde givet mig "fidusen", idet han havde imponeret censorerne med "Maribo - Maglemer - Bandholm", hvilket fik de ærværdige censorer, ofte højt placerede chefer i Sølvgade 40, til at komme det nærmeste man kan komme på "at se munter ud"! Så slap I for remserne, men ikke "en lille anekdote". God jul.
Bedste hilsener
Ove af Erritsø