Citat fra: andersj Dato 22/05-22, 20:35Man må jo lidt tørt konstatere at en enkeltsporet lukket jernbane ikke burde være svær at få til at køre stabilt når ellers infrastruktur og materiel spiller. Nærumbanen kan køre hvert 10. minut på en enkeltsporet strækning. Mellem Ringe og Svendborg køres der hver halve time ligesom alle andre enkeltsporede strækninger herhjemme.
Driften vi ser nu på strækningen er resultatet af et forældet signalsystem og misligholdt samt utilstrækkeligt materiel.
Et krydsningsspor syd for Stenstrup kan selvfølgelig gøre vendetiden i Svendborg længere, hvilket også kan være gavnligt i forhold til opladning af batteritog i fremtiden. Krydsningen i Stenstrup vil så skulle forlægges til Kværndrup og krydsningen i Ringe vil skulle forlægges til Årslev. Jeg kan ikke lige umiddelbart gennemskue hvordan krydsningerne i dag ligger mellem Ringe og Odense mellem de tre togsystemer.
Det kan da ikke hjælpe, at der køres så intenst, mellem Odense og Ringe? Er der iøvrigt en grund til, at der ikke bare er halvtimes drift, mellem Odense og Ringe? Skrot hurtigtogene og lad hvert tog stoppe på alle stationer? Det giver lidt længere rejsetid, men giver vel også højere punktlighed, som virker mere eftertragtet.
Og kigger man på Arriva's punktlighedsopgørelse er operatørpunktligheden helt nede på 90%, igen på grund af materiellet. Jeg har sværere ved at forestille mig, at det er misligholdt, end at man simpelthen ikke kan skaffe reservedele, eller materiellet bare er elendigt.