Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- ETCS "nede" i mange timer.
Gå ned Sider:[1] 2 3
ETCS "nede" i mange timer.
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 29/11-24, 08:34.
Nåh, vi skal vel til at diskutere den hændelse igår hvor jernbanen i det meste af vestdanmark stod stille i mange timer.
I IT verdenen har en af danmarks sønner Poul-Henning Kamp advokeret for at vi får en haverikommision til at finde årsager og forhindre gentagelser ved større IT nedbrud. Den kunne være nyttig i forbindelse med TDCs kollaps samtidig, men ETCS' kollaps er jo også en IT hændelse, men her er der jo en haverikommision. Mon den bliver aktiveret?

Men så er der jo Jernbanen.dk's alvidende brugere, der jo nok skal finde årsagen + et par konspiratinsteorier.

Sæt igang!  :-)

ETCS "nede" i mange timer.
Af mpp. 29/11-24, 10:00.
Tricket er jo at aktivere havarikommissionen før en ulykke sker. I går blev en masse mennesker forsinket, men der skete jo ikke en ulykke fordi togene stod stille.

I IT-branchen bruger vi ofte noget der hedder en "blame less post portem". Jeg er sikker på at både Banedanmark og TDC kører noget lignende efter gårsdagens hændelser.

Det gode ved en offentlig process er, at man bedre kan lægge pres på indehavere af kritisk infrastruktur til at foretage de store strukturelle ændringer, der nogen gange er skyld i katastroferne. Der bliver argumenteret meget for, at der bliver sparet for meget på vedligehold af jernbanen og det giver en masse forsinkelser som får folk til at skifte til bil og dermed kommer der endnu flere passagerer.

Spekulation: Banedanmarks og TDCs problemer faldt mistænkeligt meget sammen. ETCS benytter jo GSM-teknologi. Kan Banedanmark have lejet sig ind på noget TDC-infrastruktur og dermed var det TDCs skyld? Det ville give god mening ikke at lave det hele selv, MEN Banedanmark meldte ikke ud at det var TDC skyld. Det havde ellers været en nem en. Det kan også være et tilfældigt sammenfald.

Spørgsmål: Når ETCS-signalet falder ud, må togene få automatisk besked om at stoppe. Hvordan sker det? Får lokoføren mulighed for at bremse almindeligt, og så nødbremses der hvis det ikke sker? Er togene nødt til at holde stille indtil der kommer signal igen eller er der mulighed for at sende dem til næste station med lav hastighed?

ETCS "nede" i mange timer.
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 29/11-24, 11:17.
Seneste redigering: 29/11-24, 11:19 af Michael Deichmann
Citat fra: simonmikkelsen Dato 29/11-24, 10:53I IT-branchen bruger vi ofte noget der hedder en "blame less post portem". Jeg er sikker på at både Banedanmark og TDC kører noget lignende efter gårsdagens hændelser.

Det gode ved en offentlig process er, at man bedre kan lægge pres på indehavere af kritisk infrastruktur til at foretage de store strukturelle ændringer, der nogen gange er skyld i katastroferne. Der bliver argumenteret meget for, at der bliver sparet for meget på vedligehold af jernbanen og det giver en masse forsinkelser som får folk til at skifte til bil og dermed kommer der endnu flere passagerer.
Formålet med en normal haverirapport er at offentligheden kan holde forvalteren af kritisk infrastruktur i ørerne med at forhindre gentagelser. En rapport indeholder typisk anbefalinger som "man" så kan holde øje med om bliver fulgt.

Citat fra: simonmikkelsen Dato 29/11-24, 10:53Spekulation: Banedanmarks og TDCs problemer faldt mistænkeligt meget sammen. ETCS benytter jo GSM-teknologi. Kan Banedanmark have lejet sig ind på noget TDC-infrastruktur og dermed var det TDCs skyld? Det ville give god mening ikke at lave det hele selv, MEN Banedanmark meldte ikke ud at det var TDC skyld. Det havde ellers været en nem en. Det kan også være et tilfældigt sammenfald.
Jeg har tænkt det samme. Banedanmark har tidligt trykket masser af fiber langs sporene, så al den lokale infrastruktur der ikke er trådløs i sporene er egen infrastruktur. De driver også deres egne GSM-R tårne, der står langs banen, men det hele overvåges jo fra Fredericia og selv om "Tårnet" står tæt ved banen, så kunne man jo godt forestille sig at der har været forbindelser i et højere lag hvor en TDC linie var mere hensigtsmæssig. TDC kan sagtens have flere isolerede net i samme fysiske fiber. De praktiserer det i "last-mile" nettet ude i villakvartererne, hvor "de andre" udbydere køber sig ind på deres net. Fejlen i TDC nettet blev omtalt som måske at have forbindelse med en "opdatering" og det er jo givet i deres routere. Hvis sådan en router går i dørken forsvinder jo al trafik på den router. Har man nu lavet samme opdatering på den anden router (der er selvfølgelig redundans) og den så også går ned, ja så er det det hele går i sort. Det sker - jeg har selv oplevet det.

Citat fra: simonmikkelsen Dato 29/11-24, 10:53Spørgsmål: Når ETCS-signalet falder ud, må togene få automatisk besked om at stoppe. Hvordan sker det? Får lokoføren mulighed for at bremse almindeligt, og så nødbremses der hvis det ikke sker? Er togene nødt til at holde stille indtil der kommer signal igen eller er der mulighed for at sende dem til næste station med lav hastighed?
Banen er jo delt op i blokke afgrænset ved  ETCS stopmærke. Før toget må passere skal lokoføreren modtage en køretilladelse og modtages den ikke, stopper toget. Det er givet det der er sket igår.

ETCS "nede" i mange timer.
Af andersj, Aalborg. 29/11-24, 11:29.
Ca. 10 minutter efter det blev udmeldt at alle tog stod stille i går ankom det sidste IC-tog sydfra på signal ind til Aalborg og det blev også rangeret bort på signal, samt et NJ-tog ved perron blev også rangeret bort ca. en halv time efter udmeldingen.

Så det har i hvert fald i Aalborg været muligt at lave køretilladelser og de fleste tog virker også til at være strandet ved perron og ikke ude på den fri bane.

Anders

ETCS "nede" i mange timer.
Af 1993matias, Kh. 29/11-24, 12:09.
Som jeg forstod nyhederne, valget BaneDanmark præventivt at stoppe al togtrafik på baggrund af en risiko for ... noget ... Derfor kunne man køre til en perron og så ikke længere.

Mvh Matias
www.Tognål.dk - pins og slipsenåle med masser af danske og svenske tog

ETCS "nede" i mange timer.
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 29/11-24, 13:49.
Så vidt jeg kan se, kører man på visse strækninger med ét tog i timen. Hvordan kan man det? Enten er systemet vel nede eller ej? Måske nogen kan forklare?

(PS: Man kan jo heller ikke være lidt gravid. Enten er man gravid eller ej).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Der stod et sted at alle ruter skulle laves manuelt, og automatikken ikke virkede, det gav et meget stort øget arbejdspres på personalet, derfor færre tog.

ETCS "nede" i mange timer.
Af anho. 29/11-24, 21:44.
Jeg kan huske at jeg var på besøg i trafiktårnet sidste år på kulturnatten. En af trafiklederne fortalte, at CBTC på s-togene på et tidspunkt var gået ned, og så havde han været nødt til at give manuelle kørselstilladelser på Linje F. Der skulle gives tilladelse hver gang et tog forlod en station. Med 9 stationer undervejs og 2 endestationer bliver det 20 afgange hvert 5. minut, hvilket betyder at han havde cirka 15 sekunder pr. afgang han skulle godkende. Det sad han så og gjorde i lidt over en time indtil systemet virkede igen, og så var han (så vidt jeg husker) nødt til at tage fri resten af dagen fordi hans arm gjorde ondt og hans hjerne var udmattet.

Noget kunne tyde på at noget tilsvarende er sket her - en vigtig del af automatiseringen er brudt sammen. Sikkerhedssystemerne virker måske stadig, men man har simpelt hen ikke nok personale til at kunne godkende alle afgange (alle forbikørsler af stopmærker?) manuelt hvis man opretholder det normale trafikomfang.

ETCS "nede" i mange timer.
Af Petteri. 29/11-24, 23:22.
Jeg har hørt noget om at der var tog der blev aflyst på Svendborg-banen på grund af fejl på det nye signalsystem?
Det kan jeg ikke få til at passe, da det ikke er ibrugtaget der. Er der nogen der ved noget om det?

Umiddelbart vil det kun give mening, hvis de ikke har kunne få transporteret materieltog fra Struer/Vejle til Odense

ETCS "nede" i mange timer.
Af andersj, Aalborg. 29/11-24, 23:44.
Min korte observation nede på Aalborg station i dag var at togene kørte "på signal", men at de godt kunne ligne at køretilladelserne blev sendt manuelt ud til togene. I sydenden af Aalborg station er der en traktorvej med de gule blink, som jo blinker når der er køretilladelse igennem traktorvejen.

Normalt, under automatisk drift, får toget køretilladelse umiddelbart før det køreplanmæssige afgangstidspunkt, men i eftermiddags var der allerede køretiladelse mod syd 10 minutter før afgang for en IC'er.

Nedbrud på automatikken er næsten det eneste der kan foreklare de her fejl på systemet der medfører reduceret drift og selvom man måske kan stille længere togveje gennem flere blokafsnit manuelt, så er det alligevel mange strækninger og meget togtrafik der er igang samtidig på ETCS i vest.

Anders

ETCS "nede" i mange timer.
Af Mads. 30/11-24, 14:43.
Fejlen er fundet.
CitatDer er tale om en data-kommunikationsfejl mellem to komponenter, som nu er rettet

https://www.bane.dk/da/Presse/Pressemeddelelser/Banedanmarks-digitale-signalsystem-i-Jylland-er-oppe-at-koere-igen

ETCS "nede" i mange timer.
Af Jakobsen. 30/11-24, 16:22.
Nu skriver de ikke noget om, hvor højt eller lavet i netværkslaget at problemet var.

De nederste dele af netværket (det fysiske) skulle gerne være overvåget af dem, der står for det fysiske netværk. De øverste dele dele af netværket(imellem ETCS komponenter) skulle gerne indeholde noget kontrol af, at man har forbindelse med hinanden.

For en, der har siddet og været med til udvikling og drift af overvågning i et større dansk ip-netværk, er det foruroligende at fejlen ikke blev fanget meget før. Nogle fejl kommer så langsomt at man faktisk kan få dem rettet før det bliver til et alvorligt problem.

/hjj

ETCS "nede" i mange timer.
Af Krabsen. 30/11-24, 17:38.
Uanset hvor sikkert, redundant og robust et system er, gælder det kun til der opstår en fejl, som ikke er inden for skiven.

Og den vil opstå. I nogle tilfælde med begrænset effekt, i andre med større konsekvenser. Det var så tilfældet her...

Men glem ikke: Hverken menneskelige eller mekaniske skader, hvilket må være første bud for al fejlhåndtering.




ETCS "nede" i mange timer.
Af mpp. 30/11-24, 19:23.
Citat fra: Jakobsen Dato 30/11-24, 16:22De nederste dele af netværket (det fysiske) skulle gerne være overvåget af dem, der står for det fysiske netværk. De øverste dele dele af netværket(imellem ETCS komponenter) skulle gerne indeholde noget kontrol af, at man har forbindelse med hinanden.

Problemet er vel ikke at 2 komponenter har mistet forbindelsen til hinanden, men at man ikke har haft øje for, at den mistede forbindelse ville tage så meget af systemet med? Og så kan man sige, at selv om nogle komponenter meddeler, at de har mistet forbindelsen, betyder det jo ikke, at man kan regne med, at de også selv kan genoprette forbindelsen.

Gå op Sider:[1] 2 3
DB CargoSvenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak