Citat fra: mgameing123 Dato 15/12-24, 13:05

Citat fra: anho Dato 10/12-24, 19:00Afgangsproceduren er stadig relevant. Selv hvis der kun er én passager per dør som skal af og på, så holder et dobbeltdækkertog stadig i væsentligt længere tid end et S-tog. Alt andet lige kunne en hurtigere afgangsprocedure stadig gøre det lettere at indhente forsinkelser, også selvom man måske ikke ville kunne planlægge med en betydelig tidsbesparelse i normal drift.

Fordi folk skal have tid til at gå ned fra deres siddeplads i top deck ned til døren og stige ud.

Hvis man venter med at rejse sig, og gå mod døren, til når toget holder stille, så tror jeg ikke man skal regne med at komme af hver gang.

Citat fra: thomastog Dato 15/12-24, 13:10

Citat fra: mgameing123 Dato 15/12-24, 13:05

Citat fra: anho Dato 10/12-24, 19:00Afgangsproceduren er stadig relevant. Selv hvis der kun er én passager per dør som skal af og på, så holder et dobbeltdækkertog stadig i væsentligt længere tid end et S-tog. Alt andet lige kunne en hurtigere afgangsprocedure stadig gøre det lettere at indhente forsinkelser, også selvom man måske ikke ville kunne planlægge med en betydelig tidsbesparelse i normal drift.

Fordi folk skal have tid til at gå ned fra deres siddeplads i top deck ned til døren og stige ud.

Hvis man venter med at rejse sig, og gå mod døren, til når toget holder stille, så tror jeg ikke man skal regne med at komme af hver gang.

Nu skal du ikke tro at alle mennesker har common sense.

Citat fra: mgameing123 Dato 15/12-24, 13:05

Citat fra: anho Dato 10/12-24, 19:00

Citat fra: mgameing123 Dato 10/12-24, 17:40

Citat fra: Viktoria Skov Dato  5/11-24, 19:00Her i dag sad jeg i S-toget mellem Østerport og Hellerup, hvor vi ved udkørsel fra Østerport fulgtes ad med Kystbanetoget til Helsingør.

Selv med to stop undervejs i S-toget, med vel 30 sekunders ophold på hvert stop, indhentede S-toget Kystbanetoget på Hellerup station, hvor Kystbanetoget netop var ved at afgå da S-toget kom til perron.

S-togets stop æder vel omtrent 1,5 minut i forhold til et gennemgående tog, hvorfor Kystbanetoget burde have fået 3 minutters forspring og have forladt Hellerup, når S-toget ankom, forudsat at der anvendes kort stationsophold.

---

Men hvorfor holder DSB da fast i en langsom afgangsprocedyre for dobbeltdækkerne, når 30 sekunders ophold fungerer fint ved S-toget?

EB + 4/5 DD har jo nær samme køreegenskaber som litra SA, hvorfor det burde være oplagt at køre EB + DD vogne i en S-togslignende køreplan.

Dobbeltdækkerne har kun 2 dør per vogn til 2 etager. S toget Litra SA og SE har 1 dør per mikrovogn. Det tager længere tid til af stige ind og ud af et tog med få døre. Bare prøv at tage en IC3 på en regionaltog og se hvad jeg mener.

Afgangsproceduren er stadig relevant. Selv hvis der kun er én passager per dør som skal af og på, så holder et dobbeltdækkertog stadig i væsentligt længere tid end et S-tog. Alt andet lige kunne en hurtigere afgangsprocedure stadig gøre det lettere at indhente forsinkelser, også selvom man måske ikke ville kunne planlægge med en betydelig tidsbesparelse i normal drift.

Fordi folk skal have tid til at gå ned fra deres siddeplads i top deck ned til døren og stige ud.

Afgangsproceduren har intet med etager at gøre. Der er sat lige så lang tid af i IC3 og IC4 som i dobbeltdækkervognene

Citat fra: RasmusD Dato  6/11-24, 16:12Det lyder godt nok vildt, hvis de tyske dobbeltdækkeren har klembeskyttelse der fungerer ned til et par mm.

Øresundstogenes klembeskyttelse går ned til 50 mm, så vidt jeg husker. Det er nok til at opdage en arm i klemme, men ikke fx en frakke eller en kjole.

DSB First forsøgte sig vistnok med en afgangsprocedure, hvor der ikke var visuel efterkontrol når dørene var lukket, og det endte galt. Ikke så galt at nogen døde, men galt nok til at man droppede ideen permanent.

For god ordens skyld: Blokeringsbeskyttelse og klemsikring er ikke nødvendigvis det samme. Blokeringsbeskyttelse i denne sammenhæng er størrelsen på et objekt, der fanges af sensorerne, der afgør om døren kan lukkes. Klemsikring er den modstand, som dørlukningen måtte føle fysisk efter dørlukningen er begyndt. Man kan altså i princippet godt stikke en arm eller en papkasse ind i døren, efter disse er begyndt at lukke, men før dørpladerne er lukket helt til. Det er altså i en vis grad en sag om "opdragelse" og kultur. Det er min forståelse, at næsten alle tyske kollektive transportmidler har den samme løsning, og at passagererne derfor er "opdraget", mens vi i Danmark har forskellige løsninger alt efter operatør og materieltype.

Lasse

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 16/12-24, 07:40For god ordens skyld: Blokeringsbeskyttelse og klemsikring er ikke nødvendigvis det samme. Blokeringsbeskyttelse i denne sammenhæng er størrelsen på et objekt, der fanges af sensorerne, der afgør om døren kan lukkes. Klemsikring er den modstand, som dørlukningen måtte føle fysisk efter dørlukningen er begyndt. Man kan altså i princippet godt stikke en arm eller en papkasse ind i døren, efter disse er begyndt at lukke, men før dørpladerne er lukket helt til. Det er altså i en vis grad en sag om "opdragelse" og kultur. Det er min forståelse, at næsten alle tyske kollektive transportmidler har den samme løsning, og at passagererne derfor er "opdraget", mens vi i Danmark har forskellige løsninger alt efter operatør og materieltype.

Lasse

Ah. Så vi taler fx om optisk detektering af, at der står nogen i døråbningen, og den sensor forhindrer så dørene i at lukke? Så giver mere mening.

Dobbeltdækkerne har sådan et system. Øresundstog har også. Jeg ved ikke med IC4, men IC3 og IR4 har ikke.

Citat fra: RasmusD Dato 16/12-24, 12:20Ah. Så vi taler fx om optisk detektering af, at der står nogen i døråbningen, og den sensor forhindrer så dørene i at lukke? Så giver mere mening.

Dobbeltdækkerne har sådan et system. Øresundstog har også. Jeg ved ikke med IC4, men IC3 og IR4 har ikke.

Korrekt, men når dørene er beordret lukket (f.eks. ved afgangsproceduren), så ignoreres den optiske blokeringsbeskyttelse.