Citat fra: andersj Dato 27/03-25, 22:03Det er virkelig tragikomisk at se på den kortsigtede trafikplanlægning som giver nogle hovsaløsninger der sjældent er optimale.
Hvis det virkelig ender med nogle sløve 160 km/t batteritog der skal køre seperat og vælte hele køreplanen mellem København-Vejle samtidig med at give længere rejsetid end en skifteforbindelse samt omkostninger til et nyt værksted også, så er det svært at se nogle vindere i den løsning.
Husk at politikerne besluttede at DSB ikke selv måtte stå for vedligehold på IC5, hvilket betyder at man ikke kan få vedligeholdt tog fra andre producenter på de nye værksteder til togsæt i Aarhus og København.
Det mest optimale er selvfølgelig at man får bestilt nogle IC5 med en batterivogn (ligesom Alstom er ved at levere Coradia Stream med en brintvogn i midten af fire personvogne i Italien).
Alternativt skal man få inkorporeret togene i den kommende Midt- og Vestjylland kontrakt sammen med de øvrige statslige batteritog - så kan de vedligeholdes i Struer.
Først og fremmest vælter 160 km/t ikke DSBs udmeldte ambitioner, hvis der fjernes et stop eller to mellem Vejle og København. Gennemsnitsfarten forbliver lav - også i fremtiden. Dertil kommer, at der jo rent faktisk ER batteritog til højere hastigheder (rent teknisk kommer Alstoms nye TGV også med batteripakke), så det er alene et spørgsmål om en større batteripakke og dermed pris. Man kunne endda vende den om, og købe batteritog til 250 km/t (det kan SJs kommende tog), og så se at få flyttet "alle de langsomme DSB tog". Så helt enig i dine betragtninger om kortsigtet trafikplanlægning, hvortil jeg måske også ville tilføje et "snævertsynet".
At DSB ikke skal vedligeholde IC5 var ganske rigtig en politisk beslutning, men en belsutning, der indtil videre ser ud til at spare DSB og staten for mia beløb. Ikke fordi DSB ikke kan vedligehole tog, for naturligvis kan de det, men det forslag som DSB præsenterede for politikerne var voldsomt dyrere, end at lade leverandørene stå for det selv. Så må vi se, hvor den lander henne...
IC5 som batteritog har DSB jo selv fravalgt - og tidligere gjort en dyd ud af at forklare, at batteritogskonceptet og andre hybridtog ikke var noget for DSB. Så at få Alstom til at montere batterier på IC5 (teoretisk burde man snildt kunne nå 100 km rækkevidde uden at bygge batterivogne på), vil naturligvis være en markant ændring af kontrakten og derfor rasende dyrt....
Det vil til gengæld give mening at indarbejde det i et nyt udbud for MVJ - eventuelt helt simpelt, ved at lade den kommende operatør selv anskaffe de egnede tog. Men også Midtjyske Jernbaner og Lokaltog har da vist, at man godt kan anskaffe små serier tog til attraktive priser...
/Lasse