Sagen er blevet en politisk varm kartoffel, og jeg læser i stadig flere artikler, bl.a.
DR's artikel ovenpå rapportenDR's artikel om dagens demonstration, at der i Transportministerens øjne kun er to muligheder: skift i Vejle eller elektrificering.
Det er ærgerligt, at min kære navnebror helt negligerer forslagene om at indkøbe batteritog til enten 160 eller 200 km/t, som ellers er den løsning, der giver størst håb for, at vi igen kunne få fjerntog til Viborg-Struer og Hjørring-Frederikshavn. Hvad værre er, synes han at lægge op til, at elektrificering må betyde nedlæggelse af mindre stationer. Hvor har han dog det fra?
DSB's rapport nævner intet om stationsnedlæggelser, tværtimod skriver den på side 27, at køreplanen i høj grad er bundet af krydsningsmuligheder og derfor dårligt kan optimeres. Hans forståelse ser ud til at stamme fra, at man med elektrificering gør det til en "fjernbane" frem for "regionalbane", men ingen siger jo partout, at en sådan omkategorisering må kræve ofre. Så sent som i 2020 kørte der jo skiftevis regionaltog og lyntog på strækningen, hvor eneste forskel i standsningsmønstret var Vejle Sygehus. Og vi skal ikke længere tilbage end 2010 for at finde eksempler på lyntog, der kun betjente de største stationer på strækningen.
Er der mon tale om at få alle andre muligheder end "skift i Vejle" til at se dårlige ud? Man får da skabt "del og hersk" i lokalområdet, hvis den ene lejr kæmper for at bevare de direkte tog, og den anden for at bevare de små stationer.