Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- DR TV - program om bil versus tog (Danmark)
Gå ned Sider:[1] 2 3
"Er det bilen eller toget, der kommer først fra Holstebro til København? Og hvad koster det - både på din konto og på klimaets? Thøger Kirk kører om kap og møder transportministeren for at høre, hvad han vil gøre for at spore danskernes transportvaner ind på en mere grøn omstilling."

Jorden kalder: Vinder bil eller tog? | DRTV https://www.dr.dk/drtv/episode/jorden-kalder_-vinder-bil-eller-tog_475213

DR TV - program om bil versus tog (Danmark)
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 15/10-24, 15:32.
Det var virkelig tankevækkende at bilen kom 3 kvarter før toget al den stund at det i princippet har en tophastighed på 180 km/t. Det vider hvor meget diverse stop undervejs tager af tid.
OK OK - toget holdt i 15 minutter i Fredericia og ventede på at en ny lokofører skulle komme og overtage toget, men bilen var stadig kommet først uden dette forlængede stop.

Når man kigger på linjeføringen af jernbaner i Danmark forstår man godt bilen kommer først. Det er så også pænt dyrt at rette op på.

Der er få grunde til at tage toget hvis man har en bil, og det har de fleste i Danmark. De punkter hvor toget kan konkurrere med bilen er ikke gode nok i Danmark pt. men det er vel også det man arbejder på lige nu.

Men vi lever også i et land hvor der ingen overordnet plan eksisterer for jernbanen.

Er det ikke lidt æbler og pærer?

Google Maps siger Holstebro - Vejle 70 minutter.

Rejseplanen for samme 100 minutter.

JH

Citat fra: Michael Deichmann Dato 15/10-24, 15:32Det var virkelig tankevækkende at bilen kom 3 kvarter før toget al den stund at det i princippet har en tophastighed på 180 km/t. Det vider hvor meget diverse stop undervejs tager af tid.
OK OK - toget holdt i 15 minutter i Fredericia og ventede på at en ny lokofører skulle komme og overtage toget, men bilen var stadig kommet først uden dette forlængede stop.

Nu var bilisten også begunstiget af at kunne køre uden for enhver myldretid.

Mellem Holstebro og Vejle køres der med en gennemsnitlig hastighed på 70 km/t for ICL, så der kan en bil på motorvejen med 130 km/t få et stort forspring. Tager man også Vejle-Fredericia med inkl. opholdet på 10 minutter i Fredericia er vi nede på 67 km/t for Holstebro-Fredericia.

Hastighedsopgraderingen Jelling-Aulum, som var en ikke realiseret del af Togfonden, ville kunne nedsætte rejsetiden med op til 24 minutter mellem Vejle og Struer (efter daværende køreplan).

Anders

Citat fra: Jens Hansen Dato 15/10-24, 17:32Er det ikke lidt æbler og pærer?

Google Maps siger Holstebro - Vejle 70 minutter.

Rejseplanen for samme 100 minutter.

JH
Nej - det handler om transport. Populært sagt "fra A til B". Og endda ikke et spørgsmål om man skal fra én jernbanestation til anden, men et vilkårligt sted til ét andet. Derfor taber jernbanen. Jernbanen har en fordel, at der er plads, man kan gå rundt, læse osv. Men det kræver at operatøren sørger for plads, god plads og ikke sammenstuvning af passagerer. Hvis der er plads og man kan bevæge sig rundt kan det sagtens tænkes at toget vinder trods manglende konkurrencekraft på tid. Men hvis både tid og pris er ugunstig, vil mange nok foretrække lydbogen på trærs af landet, fremfor at kunne sidde i ro og mag og glo ind i en skærm og besvare emails eller andet lignende i et tog, hvis der er siddeplads. Og når vi lige er i jernbaneforummet, skal de ærede deltagere huske på at det er bilens marginalomkostninger, dvs primært brændstof, evt Storebæltstold mv som der skal regnes med, for bilen er forlængst anskaffet af merparten og dermed er anskaffelsesprisen en 'sunk cost'. Og dem som ikke har råd til bil vil nok tage et billigere fjernbusalternativ, medmindre man er ihærdig tilhænger af toget (læs: en af de mange deltagere i dette forum nok er).

Nemlig. Uanset hvor man skal hen går det fra og med Middelfart ganske langsomt ind i det jyske. Man har fra politisk hold valgt:
1. Vejle Fjord: nej tak
2. Hastighedsopgraderingen fra Vejle mod Struer samt elektrificering: nej tak
3. Dobbeltsporet jernbane Brabrand Silkeborg: nej tak
4. Ny bane Hovedgård-Hasselager: nej tak
5. Dertil kommer at strækningen ned i det Sønderjyske køres med bare 160 km/t og at banen fra Lunderskov til Esbjerg pt hænger sammen med gaffatape og sejlgarn, uden nogen plan om at modernisere en ellers ganske lige strækning.

At folk i Jylland på den måde skal efterlades med så ringe skinnebåren transport fatter jeg simpelthen ikke.
Hvad ville ovenstående projekter koste at gennemføre? Tvivler på mere end 20-25 mia. kr, hvilket jeg umiddelbart opfatter som billigt givet de utroligt mange positive sideeffekter: øget frekvens fra Fredericia til Aarhus og fra Silkeborg/Herning til Aarhus ligeledes. Hver for sig ser projekterne måske ikke givtige ud, men tænkt sammen vil det bonde hele det Midt- og Østjyske ganske pænt sammen.

Til sammenligning koster den tredje limfjordsforbindelse 9 mia kr.

DR TV - program om bil versus tog (Danmark)
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 16/10-24, 07:02.
Citat fra: Castrol Dato 15/10-24, 17:52Nemlig. Uanset hvor man skal hen går det fra og med Middelfart ganske langsomt ind i det jyske. Man har fra politisk hold valgt:
1. Vejle Fjord: nej tak
2. Hastighedsopgraderingen fra Vejle mod Struer samt elektrificering: nej tak
3. Dobbeltsporet jernbane Brabrand Silkeborg: nej tak
4. Ny bane Hovedgård-Hasselager: nej tak
5. Dertil kommer at strækningen ned i det Sønderjyske køres med bare 160 km/t og at banen fra Lunderskov til Esbjerg pt hænger sammen med gaffatape og sejlgarn, uden nogen plan om at modernisere en ellers ganske lige strækning.

At folk i Jylland på den måde skal efterlades med så ringe skinnebåren transport fatter jeg simpelthen ikke.
Jyllænderne har valgt nogle borgmestre, der dygtigt (??) stod samlet og lobbyede sig til mere eller mindre overflødige motorveje. Længere er den ikke.

DR TV - program om bil versus tog (Danmark)
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 16/10-24, 07:06.
Citat fra: Niels Munch Dato 15/10-24, 17:33
Citat fra: Michael Deichmann Dato 15/10-24, 15:32Det var virkelig tankevækkende at bilen kom 3 kvarter før toget al den stund at det i princippet har en tophastighed på 180 km/t. Det vider hvor meget diverse stop undervejs tager af tid.
OK OK - toget holdt i 15 minutter i Fredericia og ventede på at en ny lokofører skulle komme og overtage toget, men bilen var stadig kommet først uden dette forlængede stop.

Nu var bilisten også begunstiget af at kunne køre uden for enhver myldretid.
Hvilket faktisk også loyalt blev påpeget i udsendelsen, men 3 kvarter - der er meget tid at give af.
Nu husker jeg ikke hvad det var for en togtype han tog med - var det ICL? Hvis vi lige ser bort fra det forlængede stop i Fredericia (manglende/forsinket lokofører), hvor mange stop har det så? Kollegaen har næppe haft et eneste pitstop på vejen.

Jeg tjekkede lige rejseplanen og en tur fra Holstebro St. til København H tager 3.44, enten med lyntog direkte eller med Arrivatog til Vejle og lyntog derfra. Det er lidt sjovt, at lyntoget kører regionaltogsfart på den skrå bane og mon ikke man kunne køre både hurtigere og give bedre service, hvis man havde plads til et lyntog, der sprang nogle af de små stationer over og så lod regionaltog være regionaltog og lyntog være lyntog?

Det kræver så nok en udvidelse til dobbeltspor (i hvert fald en del af vejen) og elektrificering og det er der ikke nødvendigvis politisk appetit for nu – men det kunne jo sagtens ske, at det kom på et senere tidspunkt.

Citat fra: Michael Deichmann Dato 16/10-24, 07:06
Citat fra: Niels Munch Dato 15/10-24, 17:33
Citat fra: Michael Deichmann Dato 15/10-24, 15:32Det var virkelig tankevækkende at bilen kom 3 kvarter før toget al den stund at det i princippet har en tophastighed på 180 km/t. Det vider hvor meget diverse stop undervejs tager af tid.
OK OK - toget holdt i 15 minutter i Fredericia og ventede på at en ny lokofører skulle komme og overtage toget, men bilen var stadig kommet først uden dette forlængede stop.

Nu var bilisten også begunstiget af at kunne køre uden for enhver myldretid.
Hvilket faktisk også loyalt blev påpeget i udsendelsen, men 3 kvarter - der er meget tid at give af.
Nu husker jeg ikke hvad det var for en togtype han tog med - var det ICL? Hvis vi lige ser bort fra det forlængede stop i Fredericia (manglende/forsinket lokofører), hvor mange stop har det så? Kollegaen har næppe haft et eneste pitstop på vejen.

Ja det kan kun være ICL, da de 4 ICL tog fra Struer om dagen er de eneste direkte tog fra Midtjylland til København. Efter Fredericia og indtil København er det eneste stop undervejs i Odense. Toget går meget hurtigt øst for Fredericia, men så snart toget kommer til Jylland går det meget langsomt og det er en skam! En reduceret rejsetid på 24 minutter med toget ville være en gigantisk forbedring for Midtjylland. Og det giver slet ingen mening at der ikke investeres i det nu hvor politikere er så glade for enormt dyre motorvejsanlæg der i bedste fald kun skærer 2-10 minutter af rejsetiden for bilister.

Herning - København H kan køres på ca 120 min med Kattegat og ny bane Silkeborg - Brabrand (og iøvrigt på batteri, hvis jeg virkelig skal "trolle" diskusionen.

Timemodellen var Vejle - København på 1:36, og så 24 min kortere rejsetid for standsende tog Struer -Vejle (1:51 i dag). Man burde kunne komme ned på 3 timer fra Holstebro med lyntog.

/Lasse

Citat fra: Ncard00 Dato 15/10-24, 11:23"Er det bilen eller toget, der kommer først fra Holstebro til København? Og hvad koster det - både på din konto og på klimaets? Thøger Kirk kører om kap og møder transportministeren for at høre, hvad han vil gøre for at spore danskernes transportvaner ind på en mere grøn omstilling."

Jorden kalder: Vinder bil eller tog? | DRTV https://www.dr.dk/drtv/episode/jorden-kalder_-vinder-bil-eller-tog_475213
UNDSKYLD HVAD? Spørge transportministeren? XD Thomas vil have flere der kører bil Thøger.

Citat fra: mpp Dato 16/10-24, 09:55Jeg tjekkede lige rejseplanen og en tur fra Holstebro St. til København H tager 3.44, enten med lyntog direkte eller med Arrivatog til Vejle og lyntog derfra. Det er lidt sjovt, at lyntoget kører regionaltogsfart på den skrå bane og mon ikke man kunne køre både hurtigere og give bedre service, hvis man havde plads til et lyntog, der sprang nogle af de små stationer over og så lod regionaltog være regionaltog og lyntog være lyntog?

Det kræver så nok en udvidelse til dobbeltspor (i hvert fald en del af vejen) og elektrificering og det er der ikke nødvendigvis politisk appetit for nu – men det kunne jo sagtens ske, at det kom på et senere tidspunkt.
Lige nu hvad man burde gøre er køre halvtimesdrift mellem Herning og Vejle i myldretiden. Der er alt for få afgange i myldretiden.

Gå op Sider:[1] 2 3
ContecRailIndsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak