Citat fra: Krider Dato 12/10-24, 22:50Dsb kan ikke engang opfylde kontakten med 75% afgange til tiden hvor Gocolletive ligger over 90%.
Kundepunktlighedsmålet på 75 % er ikke DSBs opgave alene, men derimod et fælles mål som BaneDanmark og DSB sammen skal prøve at leve op til. Det skyldes at langt størstedelen af forsinkelserne er forårsaget af infrastrukturårsager, såsom sporarbejde eller ting der ikke fungerer ordentligt. Det kan DSB selvsagt ikke gøre noget ved.
Kravene til de enkelte operatører bruger målet for operatørpunktlighed i stedet for kundepunktlighed. Det skyldes at man ikke vil straffe operatørerne for forsinkelser som ikke er deres skyld.
GoCo bliver således ikke straffet for forsinkelser når der er signalfejl på deres strækninger, eller når en passager har holdt dørene åbne. Det tæller ikke med i statistikkerne. Det samme gælder selvfølgelig for DSB. Man måler kun på de forsinkelser og aflysninger som operatøren er skyld i.
GoCollective har dog stadig en marginalt bedre operatørpunktlighed end DSB Fjern- og Regionaltog. År til dato ligger GoCo på 96,4 %, mens DSB Fjern- og Regionaltog ligger på 94,3 %. DSB S-tog ligger til sammenligning på 98,6 %.