En spøjs tanke, der kom efter at have set en Østrigsk youtube video om en jernbanetunnel i Wien med energipæle som en del af tunnelens sekantpælevæg.

I byggeriet findes energipæle: Almindelige funderingspæle med indstøbte jordvarmeslanger. Disse er geniale, da temperaturen stiger i de første 100 m af jorden, hvorfor det er oplagt at pumpe vand igennem slangerne for at drive en varmepumpe, hvilken har større effektivitet jo højere temperatur sekundærsiden har.
Slangerne er da næsten nær gratis at installere, da slangens omkostning er minimal i forhold til prisen for pælen og ramning af pælen.

Men, fx Metroen i København består af milevis af borede tunneler i vel 50-100 m dybde, hvilket for jordvarme burde være optimalt.
Foruden at togenes drift udvikler overskudsvarme, der i sig selv øger tunnelens temperatur.

I princippet burde man kunne indstøbe slanger i hvert nyt tunnelelement, hvorved hele tunnelens omkreds kan fungere som energikilde for fjernvarme.

Dog giver det ved et tunnelelement på 1 x 1,5 m en effektiv slangelængde på 6 m i hvert element, hvilket kræver ufatteligt mange samlinger mellem slangerne. Dette er et svaghedspunkt.

Alternativt kan elementerne udføres med langsgående riller, hvor slangerne kan indpresses i.
Dette reducerer kompleksiteten, og givet vist gør projektet mere rentabelt og fjerner fejlpunkter.

---

Mon der er nogen der har overvejet denne ide før, i borede tunneler?

---

Findes der nogen kilder på jernbane-/metrotunnelers gennemsnitstemperatur i vintermånederne?
Dette er nok den mest kritiske parameter, for at kunne udregne et sådant tunnelvarmeanlægs effektivitet.

beklager jeg må skuffe dig: Ideen er ikke nyt.

Efter du har læst Molliers diagram finder du også svaret hvorfor jernbane- og tunnelfolkene ikke er begejstret for at du køler tunneller. Der skal ikke mange grader til og luftfugtigheden stiger til 100%, korrosiviteten eksploderer, alt elektrisk er udfordret, du få kondensat steder du ikke vil have det og der står tåge i tunnellen.

De hydrauliske kvæler ved sådan et system kan man sikkert løse.

Tunnellen til BER måtte i mange år ventileres ved at køre spøgelsestog igennem tunnellen, ellers ville den havde rådnet op før lufthavnen blev færdig.

Selvfølgelig findes der (ikke offentlige) data over fugt og temperatur i tunnellerne, som dog ikke ligger så dybe som du antager. Bunden af Marmorkirken station som den dybeste station i den københavnske Metro ligger ca i kote -40.

I tillæg til hvad Thorfinn siger, vil jeg også tilføje, at det tit er vigtigt at lave store anlæg med et enkelt formål i stedet for at prøve at løse alle mulige problemer på en gang. Det er vanskeligt nok at lave metro i forvejen og hvis man pludseligt også vil bruge udgravningerne til varme eller andet bliver det endnu vanskeligere – særligt hvis trafikplanlæggerne og varmeforsyningen har forskellige meninger om hvilken rute der bedst løser deres forskellige opgaver.

For varmeforsyning giver det nok mere mening at satse på geotermi som i Aarhus, hvor man borer 2500 meter ned i jorden, havvandsvarmepumpe i Esbjerg eller noget andet. Det er så også oplagt ting, der dårligt lader sig kombinere med metrotunneler.