En spøjs tanke, der kom efter at have set en Østrigsk youtube video om en jernbanetunnel i Wien med energipæle som en del af tunnelens sekantpælevæg.

I byggeriet findes energipæle: Almindelige funderingspæle med indstøbte jordvarmeslanger. Disse er geniale, da temperaturen stiger i de første 100 m af jorden, hvorfor det er oplagt at pumpe vand igennem slangerne for at drive en varmepumpe, hvilken har større effektivitet jo højere temperatur sekundærsiden har.
Slangerne er da næsten nær gratis at installere, da slangens omkostning er minimal i forhold til prisen for pælen og ramning af pælen.

Men, fx Metroen i København består af milevis af borede tunneler i vel 50-100 m dybde, hvilket for jordvarme burde være optimalt.
Foruden at togenes drift udvikler overskudsvarme, der i sig selv øger tunnelens temperatur.

I princippet burde man kunne indstøbe slanger i hvert nyt tunnelelement, hvorved hele tunnelens omkreds kan fungere som energikilde for fjernvarme.

Dog giver det ved et tunnelelement på 1 x 1,5 m en effektiv slangelængde på 6 m i hvert element, hvilket kræver ufatteligt mange samlinger mellem slangerne. Dette er et svaghedspunkt.

Alternativt kan elementerne udføres med langsgående riller, hvor slangerne kan indpresses i.
Dette reducerer kompleksiteten, og givet vist gør projektet mere rentabelt og fjerner fejlpunkter.

---

Mon der er nogen der har overvejet denne ide før, i borede tunneler?

---

Findes der nogen kilder på jernbane-/metrotunnelers gennemsnitstemperatur i vintermånederne?
Dette er nok den mest kritiske parameter, for at kunne udregne et sådant tunnelvarmeanlægs effektivitet.