Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- Herning Messecenter / MESSECENTER HERNING
Herning Messecenter / MESSECENTER HERNING
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 24/05-22, 20:40.
Arriva, DSB, Rejseplanen og tjenestekøreplanen kalder standsningsstedet "Herning Messecenter". Selv kalder standsningsstedet sig for "MESSECENTER HERNING" og tillader sig endda at anvende et design, som intet har med det nuværende "korrekte jernbanedesign" at gøre.

Det skyldes formentlig, at de entreprenante uldjyder har haft mere end en finger med i spillet, da standsningsstedet i tidernes morgen blev finansieret og etableret.

Der er i øvrigt ikke sket meget på stedet, når man sammenligner med Thomas Rithmesters billeder fra 2012 i denne gamle tråd:

https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=52777#p52777

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


18. maj 2022. Herning Messecenter set fra nordøst mod sydvest. Perronen (den til højre i billedet) er nok en af de ringeste på Banedanmarks net - den er opbygget at gamle betonsten fra overkørsler og ovenpå belagt med et lag tynde brædder, der i våd tilstand er så glatte, at hele molevitten er belagt med hønsetrådsnet. I øvrigt inkluderer perronen en højdeforskel på et par centimeter i perronens længderetning ca. midt på perronen. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Der er dog planer om at erstatte den nuværende perron med en mere tidssvarende.

Gå op Sider:[1]
DSB MY 1158Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak