Citat fra: mgameing123 Dato  6/10-24, 17:19

Citat fra: larsht Dato  6/10-24, 16:52

Citat fra: mgameing123 Dato  6/10-24, 15:59

Citat fra: larsht Dato  6/10-24, 00:54

Citat fra: mgameing123 Dato  5/10-24, 21:16I forhold til Lynetteholm Metro. Er der ikke en bedre måde at betjene Lynetteholm fordi jeg synes M5 har en meget mærkelig linjeføring.

M5 er også tænkt som aflastningslinje for M1/M2

Det er også godt nok mærkeligt at M1/M2 har brug for en aflastningslinje. Kan man ikke lave stationerne større så man kan køre dobbeltsæt ligesom på DLR?

Næppe mærkeligt hvis du kører med M1/M2 i myldretiderne mellem Kongens Nytorv og Christianshavn.

Og nej, det er generelt temmeligt besværligt at udvide underjordiske perroner uden at indstille driften i ganske lang tid.

Måske hvis man holdt op med at bygge tunneller til 2 vogns metrotog så vil det ikke være en problem. De virkelig skulle havde bygget det med tankegangen at flere kunder vil komme i fremtiden.

Så er det jo heldigt at de er 3-vogns - og har været det siden starten......

Citat fra: larsht Dato  6/10-24, 16:52

Citat fra: mgameing123 Dato  6/10-24, 15:59

Citat fra: larsht Dato  6/10-24, 00:54

Citat fra: mgameing123 Dato  5/10-24, 21:16I forhold til Lynetteholm Metro. Er der ikke en bedre måde at betjene Lynetteholm fordi jeg synes M5 har en meget mærkelig linjeføring.

M5 er også tænkt som aflastningslinje for M1/M2

Det er også godt nok mærkeligt at M1/M2 har brug for en aflastningslinje. Kan man ikke lave stationerne større så man kan køre dobbeltsæt ligesom på DLR?

Næppe mærkeligt hvis du kører med M1/M2 i myldretiderne mellem Kongens Nytorv og Christianshavn.

Og nej, det er generelt temmeligt besværligt at udvide underjordiske perroner uden at indstille driften i ganske lang tid.

På hvilken måde temmelig besværligt?

---

Det der reelt udgør en udfordring er de nuværende skakter, der indeholder nødtrapper og teknik i den ene ende af skakten. Men uden for disse skakter ligger der ingen komponenter, hvorfor der her rimeligt simpelt kan etables byggegruber med fx. slidsevægge eller sekantpælevægge.

Forlængelsen bør derfor lægges i forlængelse af de nuværende skakter, hvor de nye skakter derfor skal være en 50 m lange, for at kunne rumme 40 m perron, nye rulletrapper og 10 m til nye nødtrapper.

Jeg har undersøgt placeringen af perronen/skakten på de underjordiske stationer, og de har alle typisk minimum 30-40 m i fri afstand fra enden af perronen/skakten til nærmeste bygning. En del steder er der faktisk rigeligt med plads til en 50 m lang byggegrube.

Den eneste reelle udfordring er Kongens Nytorv, hvor der kun er ca. 15 m mellem eksisterende skakt og bygningen mod syd, hvilket ikke er nok til at udvide med 40 m ekstra perron.
Men når der er etableret en byggegrube her, kan der bores fryserør ind under bygningen, hvorefter de resterende ca. 25 m kan fræses ud af den frosne jord.

• Fasanvej - Frit til udvidelse af skakt
• Frederiksberg - Frit på vestenden til udvidelse af skakt
• Forum - Frit plads til udvidet skakt mod sydøst
• Nørreport - Plads til udvidet skakt mod nordvest under Frederiksborggade
• Kongens Nytorv - 15 m plads mod syd - resterende 25 m perron udfræses i frossen jord
• Christianshavn - Plads til udvidelse under kanalen
• Islands Brygge - Frit til udvidelse af skakten i begge retninger
• Amagerbro - Fri plads mod syd under Reberbanegade
• Lergravsparken - Nær fri plads mod øst under en sportsbane

(Har ikke medtaget overjordiske stationer, da der her generelt er plads.)

De nye byggegruber kan etableres uden spærringer, da der ligger et beskyttende tunnelrør uden om sporet.
Det der er udfordringen er hvordan der åbnes op ind til den gamle skakt og sporene.
Men dette burde kunne udføres i natspærringer, hvor betonvæggen til den gamle skakt hhv. tunnelrøret skæres i håndterbare bidder med diamantsav, og løftes ud.

Det sikkerhedsmæssige aspekt vil givet vist være at de gamle nødtrapper skal spærres, for at kunne samle de to skakter.
Men den nye nødtrappe kan bygges færdig i modsatte ende af den nye skakt, inden der åbnes op til den gamle skakt.
I byggeperioden vil skibscontainere med begge ender åbne, kunne fungere som sikker adgangsvej mellem perron og den nye nødtrappe, mens den gamle nødtrappe og skaktvæg nedrives.

Sidst vi havde udvidet toglængde på M1/M2 oppe var det sporlængderne på CMC der satte grænserne.

Når den sydlige jernbanekorridor om nogle måneder begynder at virke efter sin hensigt og fra 2032 fuldt ud får vi vel en vis aflastning af havnesnittet der kan virke til det nye styresystem (CBTC) kommer i drift.

Forhåbentlig vil CMC blive udvidet på samme tidspunkt.

Citat fra: Viktoria Skov Dato  6/10-24, 17:44

Citat fra: larsht Dato  6/10-24, 16:52

Citat fra: mgameing123 Dato  6/10-24, 15:59

Citat fra: larsht Dato  6/10-24, 00:54

Citat fra: mgameing123 Dato  5/10-24, 21:16I forhold til Lynetteholm Metro. Er der ikke en bedre måde at betjene Lynetteholm fordi jeg synes M5 har en meget mærkelig linjeføring.

M5 er også tænkt som aflastningslinje for M1/M2

Det er også godt nok mærkeligt at M1/M2 har brug for en aflastningslinje. Kan man ikke lave stationerne større så man kan køre dobbeltsæt ligesom på DLR?

Næppe mærkeligt hvis du kører med M1/M2 i myldretiderne mellem Kongens Nytorv og Christianshavn.

Og nej, det er generelt temmeligt besværligt at udvide underjordiske perroner uden at indstille driften i ganske lang tid.

På hvilken måde temmelig besværligt?

---

Det der reelt udgør en udfordring er de nuværende skakter, der indeholder nødtrapper og teknik i den ene ende af skakten. Men uden for disse skakter ligger der ingen komponenter, hvorfor der her rimeligt simpelt kan etables byggegruber med fx. slidsevægge eller sekantpælevægge.

Forlængelsen bør derfor lægges i forlængelse af de nuværende skakter, hvor de nye skakter derfor skal være en 50 m lange, for at kunne rumme 40 m perron, nye rulletrapper og 10 m til nye nødtrapper.

Jeg har undersøgt placeringen af perronen/skakten på de underjordiske stationer, og de har alle typisk minimum 30-40 m i fri afstand fra enden af perronen/skakten til nærmeste bygning. En del steder er der faktisk rigeligt med plads til en 50 m lang byggegrube.

Den eneste reelle udfordring er Kongens Nytorv, hvor der kun er ca. 15 m mellem eksisterende skakt og bygningen mod syd, hvilket ikke er nok til at udvide med 40 m ekstra perron.
Men når der er etableret en byggegrube her, kan der bores fryserør ind under bygningen, hvorefter de resterende ca. 25 m kan fræses ud af den frosne jord.

• Fasanvej - Frit til udvidelse af skakt
• Frederiksberg - Frit på vestenden til udvidelse af skakt
• Forum - Frit plads til udvidet skakt mod sydøst
• Nørreport - Plads til udvidet skakt mod nordvest under Frederiksborggade
• Kongens Nytorv - 15 m plads mod syd - resterende 25 m perron udfræses i frossen jord
• Christianshavn - Plads til udvidelse under kanalen
• Islands Brygge - Frit til udvidelse af skakten i begge retninger
• Amagerbro - Fri plads mod syd under Reberbanegade
• Lergravsparken - Nær fri plads mod øst under en sportsbane

(Har ikke medtaget overjordiske stationer, da der her generelt er plads.)

De nye byggegruber kan etableres uden spærringer, da der ligger et beskyttende tunnelrør uden om sporet.
Det der er udfordringen er hvordan der åbnes op ind til den gamle skakt og sporene.
Men dette burde kunne udføres i natspærringer, hvor betonvæggen til den gamle skakt hhv. tunnelrøret skæres i håndterbare bidder med diamantsav, og løftes ud.

Jeg tvivler stærkt på at Trafikstyrelsen accepterer "halvåbne" huller i en tunnel fra perron mod en førerløs jernbane i drift. Der skal vist nooooooget mere end natspærringer til for at få det til at fungere.

Christianshavn - plads til udvidelse under kanalen - det lyder besværligt og ikke mindst tidskrævende
Kongens Nytorv - udfræses under frossen jord - hvorfra kommer byggeplads-adgangen? Perron-området? Altså en lukket station i en længere periode? Eller hvorfra vil du skabe adgang fra fræsning til gadeniveau?
Frederiksberg - Frit i vestenden - Hvad så med nødtrappe i den periode?
Fasanvej - Frit i østenden - Hvad så med nødtrappe i den periode?
Islands Brygge - uanset retning - Hvad så med nødtrappe i den periode?

Den "nemmeste måde" at opnå plads til længere tog på stationerne (udover evt flytning af sporskifter på visse stationer) er at have længere togsæt med døre længere væk fra enderne af sættene. Og så ombygge CMC.

Citat fra: larsht Dato  6/10-24, 22:02Den "nemmeste måde" at opnå plads til længere tog på stationerne (udover evt flytning af sporskifter på visse stationer) er at have længere togsæt med døre længere væk fra enderne af sættene. Og så ombygge CMC.

De først anskaffede 34 togsæt har vel efterhånden en mere begrænset restlevetid og det vil næppe betale sig at forlænge dem med en ekstra mellemvogn. Anderledes med de senere anskaffede (var det otte?) togsæt som når CMC er udbygget kunne tænkes forlænget med en mellemvogn.

4-vognstogene vil da have 8 døre hvoraf dørene 2-7 kan påregnes at åbne ved alle standsningssteder og de to yderste døre 1 og 8 kun hvor standsningsstedet har fået monteret de fornødne ekstra døre. Dette kunne indledningsvis være på Flintholm, Lufthavnen, Vanløse og Ørestad hvor der er mange omstigende. Da nyere togsæt med røde lamper signalerer døre der ikke åbner på næste standsningssted (og 99% af de rejsende nok er faste pendlere) burde dette forhold ikke give anledning til problemer.

Sidenhen kan spørgsmålet om montering af flere døre på de resterende overjordiske og de underjordiske standsningssteder gøres til genstand for sagsbehandling.

Helt enig, en ekstra mellemvogn er den eneste mulige løsning hvis ikke det skal blive meget dyrt og omstændigt.
Perronerne er jo lange nok, det er "bare" teknikken der skal ændres (flere perrondøre, ændrede stopzoner, styresystem).

At man ikke har villet prioritere det hidtil har nok mest at gøre med at man drømmer om flere metrolinjer, og hellere sparer sammen til det end at investere i det eksisterende.

Emnet med forlængelse af tog på M1/M2 blev undersøgt relativt grundigt for nogle år siden:
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/TRU/bilag/462/2240485/index.htm

Det store problem var at det større antal passagerer medførte trængsel på stationerne. Det problem bliver næppe mindre, hvis man ikke kan anvende alle døre i toget.

Citat fra: Jimbow Dato I dag 03:08Det store problem var at det større antal passagerer medførte trængsel på stationerne.

Når jeg fra Lindevang St. skal møde på et skib på Holmen eller i Dragør Havn rejser jeg som regel via Flintholm og København Syd frem for via Nørreport.

Den vej oplever jeg kun sjældent trængsel og om få måneder når man vil kunne køre  ad en kortere rute over Kalvebodløbet bliver det et endnu mere oplagt valg også for rejsende til og fra Lufthavnen eller Ørestad.

Folk der ikke gider at trængsles vil ikke være ladt i stikken men kan ofte vælge trængslen fra.

Et problem ved udvidelsen af perronerne, der har været oppe før, er, at man selvom man egentligt har forudsat udvidelse til kørsel med længere tog har man allerede opnået den øgede kapacitet med ændrede sædeopsætning i togene. Forlænger man så togene nu vil der være udfordringer med evakueringer, hvor man forudsætter at to fulde tog skal kører samtidigt til perron og skal evakueres på et par minutter.

Så er der så også nogle ting over jorden som metroservicecenteret, men det kan nok lettere lave om, hvis man beslutter at køre med de længere vogne. Den anden mulighed ville være at gå tilbage til den gamle indretning i længere tog, men så laver man jo bare en dyrere drift af den samme kapacitet.

Det kan så omvendt også give nogle nye muligheder for udvidelse, hvis man isolerer projektet til bare at handle om at lave nye nødtrapper, der forhåbentligt aldrig vil blive brugt. Der er jo ingen, der siger, at nødtrapperne absolut skal være indenfor skakten og kunne man lave opgaven et andet sted kunne det give nogle nye muligheder. Ellers kunne man lave nogle tunneler a la tunnelen fra M3/M4 til det Kongelige Teater på Kongens Nytorv, hvor man bare åbner i den ene ende af perronen og så kan folk gå en tur.

Citat fra: Per Holm Dato I dag 07:13

Citat fra: Jimbow Dato I dag 03:08Det store problem var at det større antal passagerer medførte trængsel på stationerne.

Når jeg fra Lindevang St. skal møde på et skib på Holmen eller i Dragør Havn rejser jeg som regel via Flintholm og København Syd frem for via Nørreport.

Den vej oplever jeg kun sjældent trængsel og om få måneder når man vil kunne køre  ad en kortere rute over Kalvebodløbet bliver det et endnu mere oplagt valg også for rejsende til og fra Lufthavnen eller Ørestad.

Folk der ikke gider at trængsles vil ikke være ladt i stikken men kan ofte vælge trængslen fra.

Problemet er at hvis trængslen bliver for stor, så bliver den farlig.

Hvis man udvider togene til 4 vogne, så bliver der plads til at passagermængden stiger yderligere, og at flere folk ankommer til stationen på samme tid. For et par enkelte stationers vedkommende, deriblandt Nørreport og Kongens Nytorv, vil det presse stationerne ud over det antal passagerer der må være af brandsikkerhedshensyn.

For at togene kan forlænges til 4 vogne, skal en række stationer altså om- og udbygges for at de fortsat kan leve op til brandsikkerhedsreglerne.

Tja, så må vi se om de københavnske politikere nogensinde vælger at vægte den ombygning.
Hvis ikke, bliver metroens ry over tid dårligere, og mange vil vælge den fra. Ingen orker  at skulle klumpes sammen med andre dag efter dag.

Citat fra: larsht Dato  6/10-24, 22:02

Citat fra: Viktoria Skov Dato  6/10-24, 17:44

Citat fra: larsht Dato  6/10-24, 16:52

Citat fra: mgameing123 Dato  6/10-24, 15:59

Citat fra: larsht Dato  6/10-24, 00:54

Citat fra: mgameing123 Dato  5/10-24, 21:16I forhold til Lynetteholm Metro. Er der ikke en bedre måde at betjene Lynetteholm fordi jeg synes M5 har en meget mærkelig linjeføring.

M5 er også tænkt som aflastningslinje for M1/M2

Det er også godt nok mærkeligt at M1/M2 har brug for en aflastningslinje. Kan man ikke lave stationerne større så man kan køre dobbeltsæt ligesom på DLR?

Næppe mærkeligt hvis du kører med M1/M2 i myldretiderne mellem Kongens Nytorv og Christianshavn.

Og nej, det er generelt temmeligt besværligt at udvide underjordiske perroner uden at indstille driften i ganske lang tid.

På hvilken måde temmelig besværligt?

---

Det der reelt udgør en udfordring er de nuværende skakter, der indeholder nødtrapper og teknik i den ene ende af skakten. Men uden for disse skakter ligger der ingen komponenter, hvorfor der her rimeligt simpelt kan etables byggegruber med fx. slidsevægge eller sekantpælevægge.

Forlængelsen bør derfor lægges i forlængelse af de nuværende skakter, hvor de nye skakter derfor skal være en 50 m lange, for at kunne rumme 40 m perron, nye rulletrapper og 10 m til nye nødtrapper.

Jeg har undersøgt placeringen af perronen/skakten på de underjordiske stationer, og de har alle typisk minimum 30-40 m i fri afstand fra enden af perronen/skakten til nærmeste bygning. En del steder er der faktisk rigeligt med plads til en 50 m lang byggegrube.

Den eneste reelle udfordring er Kongens Nytorv, hvor der kun er ca. 15 m mellem eksisterende skakt og bygningen mod syd, hvilket ikke er nok til at udvide med 40 m ekstra perron.
Men når der er etableret en byggegrube her, kan der bores fryserør ind under bygningen, hvorefter de resterende ca. 25 m kan fræses ud af den frosne jord.

• Fasanvej - Frit til udvidelse af skakt
• Frederiksberg - Frit på vestenden til udvidelse af skakt
• Forum - Frit plads til udvidet skakt mod sydøst
• Nørreport - Plads til udvidet skakt mod nordvest under Frederiksborggade
• Kongens Nytorv - 15 m plads mod syd - resterende 25 m perron udfræses i frossen jord
• Christianshavn - Plads til udvidelse under kanalen
• Islands Brygge - Frit til udvidelse af skakten i begge retninger
• Amagerbro - Fri plads mod syd under Reberbanegade
• Lergravsparken - Nær fri plads mod øst under en sportsbane

(Har ikke medtaget overjordiske stationer, da der her generelt er plads.)

De nye byggegruber kan etableres uden spærringer, da der ligger et beskyttende tunnelrør uden om sporet.
Det der er udfordringen er hvordan der åbnes op ind til den gamle skakt og sporene.
Men dette burde kunne udføres i natspærringer, hvor betonvæggen til den gamle skakt hhv. tunnelrøret skæres i håndterbare bidder med diamantsav, og løftes ud.

Jeg tvivler stærkt på at Trafikstyrelsen accepterer "halvåbne" huller i en tunnel fra perron mod en førerløs jernbane i drift. Der skal vist nooooooget mere end natspærringer til for at få det til at fungere.

Christianshavn - plads til udvidelse under kanalen - det lyder besværligt og ikke mindst tidskrævende
Kongens Nytorv - udfræses under frossen jord - hvorfra kommer byggeplads-adgangen? Perron-området? Altså en lukket station i en længere periode? Eller hvorfra vil du skabe adgang fra fræsning til gadeniveau?
Frederiksberg - Frit i vestenden - Hvad så med nødtrappe i den periode?
Fasanvej - Frit i østenden - Hvad så med nødtrappe i den periode?
Islands Brygge - uanset retning - Hvad så med nødtrappe i den periode?

Den "nemmeste måde" at opnå plads til længere tog på stationerne (udover evt flytning af sporskifter på visse stationer) er at have længere togsæt med døre længere væk fra enderne af sættene. Og så ombygge CMC.

Er ikke sikker på hvad du mener som halvåbne tunneler?

Hvis det er opskæring af røret, er der ingen sikkerhedsmæssige aspekter, da det ville skulle udtages tunnelring for tunnelring. Næste dags drift, vil derfor ske under sikre forhold, hvor intet kan styrte ned i fritrumsprofilet.

Christianshavn - M4 under Sydhavnen er flere af skakterne netop bygget under en kanal, hvor de midlertidigt havde bygget en fangdæmning i kanalen, hvori skakten blev bygget på traditionel vis.

Nødtrapperne vil aldrig være afspærret. Den rå byggegrube udgraves alene i forlængelse af de gamle skakter, hvori nødtrappen også er beliggende.
I det meste af byggeperioden vil der altså være tale om to isolerede skakter, uden forbindelse til hinanden.
Det er først når den nye skakt er næsten færdig, at der kan ibrugtages en ny nødtrappe i forlængelsen, hvorefter der sikres en sikker fodgængerpassage mellem perron og ny nødtrappe. Først herefter kan de gamle nødtrapper nedrives, og de to skakter forbindes.

Ved Kongens Nytorv er der plads til en min. 10 m lang byggegrube mellem den gamle skakt og bygningen mod syd. Det er fra denne byggegrube der fræses ud fra = ingen berøring af den gamle stationsskakt.
Byggepladsen kan etableres ved en indskrænkning af vejen Holmens Kanal, og hen imod vejen Vingårdsstræde. Der er intet behov for at placere byggepladsen oven på den eksisterende station, hvilket kun er til gene for driften af metroen.