Citat fra: Worm Dato 24/08-24, 20:57Er du offentlig lønmodtager og har børn - så har du næppe råd til at bo i Ørestaden.
Det er en sjov holdning det her: "Ingen gider bo i etagebyggeri som Ørestad og det er samtidigt for dyrt til, at folk vil bo der" – det rejser jo helt oplagt et spørgsmål om hvorfor lejen er så høj, hvis ingen gider bo der, og hvorfor man fortsætter med at bygge, hvis ingen har råd.
Sagen er selvfølgeligt anderledes end her fremstillet og Ørestad er faktisk det yngste sted i Danmark i dag, simpelthen fordi familier og studerende flokkes til stedet. Det er populært at bo stationsnært i lejligheder.
Citat fra: Worm Dato 24/08-24, 20:57Rigtig mange pendler i dag til de 4-5 største byområder i Danmark.
Også rundt i området og gerne med offentlig transport eller cykel. Den tid er forbi, hvor man kunne regne med store pendlerstrømme fra beboelsesområder til industriområder, da man i dag bygger meget mere blandet og alt fra lægehuse til skoler jo med vilje bliver lagt i beboelsesområder.
Citat fra: Worm Dato 24/08-24, 20:57For pendlere fra oplandet bør man skabe gode og gratis parkeringspladser tættest muligt på stationerne og så ellers have max 15 min mellem togafgangene. Det bør gælde fra tidlig morgen (kl. 5?) & frem til kl 20?
Der er sådan set masser af steder, man har parkering i forbindelse med stationerne, men det er sjældent de mest brugte stationer. Opgraderede du provinsstationer til at have 4 tog i timen (mod i dag 2-3 på de fleste provinsstationer på Sjælland f.x.) vil det i sig selv kunne afstedkomme en masse stationsnær byudvikling og man kan spørge, om parkering virkelig er den bedste brug af stationens umiddelbare opland.
Det er også "carbrained" kun at kunne forestille sig investeringer i kollektiv transport, hvis det kan tilgodese billister og folk, der kommer i bil. Der er mange villakvarterer, der dårligt lader sig betjene med busser men let kan indrettes til cykelpendling og det er nu engang billigere at anlægge cykelparkering end bilparkering ved en station. Der er ganske mange husstande uden bil og det giver nu engang mere mening at tage udgangspunkt i dem, når den kollektive transport planlægges, end de folk, der i forvejen har fravalgt den.
Citat fra: Worm Dato 24/08-24, 20:57Som den måde størstedelen af landets provinsbyer har udviklet sig vil man de færreste steder kunne etablere en kollektiv trafik som kan tilfredsstille pendlerne.
1) Cykler. 2) Der er også andre rejsebehov end pendlerture og nogle af dem kan givetvist betjenes med kollektiv transport. Der er ingen grund til at stirre sig blind på at tilfredsstille de mest vanskelige transportbehov.
Citat fra: Worm Dato 24/08-24, 20:57Såkan man få mange daglige pendlere til at tage bilen de færste km og kollektiv trafik på resten af turen.
Intet tyder på det og det kræver jo også, at arbejdspladsen i den anden ende ligger tæt på offentlig transport. Det er der en del arbejdspladser, der ikke gør, og så er det måske lettere bare at tage bilen hele vejen, da man ellers når frem til en station, hvor man mangler en bil til at komme videre.
Citat fra: Worm Dato 24/08-24, 20:57Hvilket gør det endnu sværere at opbygge en kollektiv trafik i landets provinsbyer.
Hvor der er en vilje, er der en vej, og den største barriere er nok at gøre kollektiv transport i provinsbyer til en vindersag, når folk der bor der alligevel gratis kan tage bilen til København, Aarhus, Odense eller en af de andre store byer i landet.