Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- Strækningen (Aarhus)-Aalborg Lufthavn er nu uden sikringsanlæg (og togtrafik)
Gå ned Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7
Citat fra: madseckert Dato 29/09-24, 11:52Så burde der været opdateret signalsystem i nat og IC-lyn til Hobro, ser ud til at køre igen. Er der nogen der ved hvordan det ellers er gået med opdateringen?

Langå-Struer er aflyst pga. signalfejl, bliver nok nemmere at sige i morgen hvor der kører flere tog.

Jeg rejser til Aalborg i morgen tidlig og kan ikke se nogle aflysninger eller nogle varslinger udover den sædvanlige om togbus på rejseplanen, så man må jo gå ud fra at det har gået som det skal. Det er en lettelse at kunne køre med lyntog helt til Hobro. (og det bliver en endnu større lettelse at slippe for togbusserne ugen efter det  ;D )

Helt efter planen gik det vidst ikke, nogle af lyntogene kører kun til Aarhus eller Randers.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Og togene i Midt- og Vestjylland holder stille grundet fjernstyringsfejl.

Underføring ved Saxogade...

Jeg kan supplere dit billede Thomas med disse to taget den 15. august og den 16. august.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Dette første billede er fra den vestlige side af banen (fra Sankt Jørgens Gade). Denne dag var der gjort klar til underføringen (og forlængelse) af saxogade - det er den 15/8 2024.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Dette andet billede er fra den østlige del af banen taget fra transformer stationen, hvor det ses at kranen har lagt det meste af underføringen på plads - det er den 16/8 2024.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Her er et oversigtsbillede (lånt fra google maps). Hvor forlængelsen af saxogade er markeret med røde streger (beklager mine grafiske evner) og tallene 1 og 2 markerer, hvor de to ovennævnte billeder er taget fra.

Nu er der kun 6 dage til banen åbner mellem Hobro og Hjørring, det er vi vist mange nordjyder der ser frem til. Der er sket mange reduktioner i spor, men dejligt at der også er kommet noget til som fx denne underføring - som jeg er helt sikker på at de studerende på HHX i Saxogade bliver flittige brugere af.

Med venlig hilsen

Lasse Duusgaard

Så er der hul igennem sydfra og MF 50/5246 var på besøg i Aalborg her til eftermiddag. Der blev kørt til og fra alle perronspor sydfra.

I den nordlige del af stationen er alle spor spærret mod nord, så der arbejdes stadig. Bemærk at traktorvejen over sporene er forsvundet i den nordlige del, men det var også den folk oftest benyttede til at krydse sporene ved når de enten skulle skyde genvej eller ikke kunne finde nedgangen til tunnellen (der er overraskende mange der ikke kan finde trappen ned til perrontunnellen i spor 1 - jeg bliver ofte spurgt hvordan man kommer over til spor 3 og 4 når jeg er nede på banegården)
Bemærk også det lille ETCS-stopmærke i spor 2, af hensyn til fritrumsprofilet.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. 

Banedanmark har også haft dronen i luften ved det nye dobbeltspor i Hjørring og ved den nye perron i Brønderslev - der desværre har mistet det meste af perrontaget.


Anders

Efter at have været uden togbetjening overhovedet (totalspærring) i 72 døgn, er der nu igen togtrafik til og fra Aalborg station. Et blik på mittog.dk viser, at debut'en er gennemført uden nævneværdige forsinkelser i hverken afgange eller ankomster (om der har været problemer backstage, ved jeg ikke).

Eneste synlige problem pt. er, at de tidligere togbusser Aalborg-Hjørring stadig figurerer på infoskærmene på perronerne samt på mittog.dk i et uskønt mix med de tog, der kører. Fejlen beskrives på mittog.dk, hvor det understreges, at der ikke (også) kører togbusser - kun tog.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Banedanmarks nyhedsbrev af d.d.:

"Jysk hovedstrækning er klar til fremtidens tog
Banedanmark har de seneste måneder fornyet jernbanen fra Aarhus og op til Hjørring og Aalborg Lufthavn. Der er kommet nyt signalsystem, nye spor på centrale stationer, og ny perron i Brønderslev, ligesom arbejdet med at elektrificere jernbanen fra Aarhus til Aalborg Lufthavn er i fuld gang.
....."


Læs hele nyhedsbrevet her: https://banedanmark.cmail20.com/t/t-e-sokryk-jiwuhurjd-r/

..... hvorfra der også er link til dronefilm af anlægget.

M.v.h.
Niels

Tog mellem Langå og Aalborg er aflyste i dag, grundet signalfejl. Banedanmark forventer at driften kan genoptages tidligst kl. 12. Det går vidst ikke super glidende med ERTMS udrulningen. Jeg valgte godt nok også den forkerte dag at tage min cykel med til Aalborg, de plejer ikke at lade cykler komme med på togbusserne.

Citat fra: Amanda Graven Dato 10/10-24, 08:09Tog mellem Langå og Aalborg er aflyste i dag, grundet signalfejl. Banedanmark forventer at driften kan genoptages tidligst kl. 12. Det går vidst ikke super glidende med ERTMS udrulningen. Jeg valgte godt nok også den forkerte dag at tage min cykel med til Aalborg, de plejer ikke at lade cykler komme med på togbusserne.

DSB har erkendt at de er forpligtet jf. EU-regler til at medtage cyklen ved akut togbuskørsel hvis man har købt en pladsbillet til cyklen til det tog som togbussen erstatter.

https://www.tv2ostjylland.dk/randers/jesper-gik-til-kamp-for-cyklisterne-nu-har-dsb-aendret-sine-regler

Anders

Citat fra: andersj Dato 10/10-24, 11:14DSB har erkendt at de er forpligtet jf. EU-regler til at medtage cyklen ved akut togbuskørsel hvis man har købt en pladsbillet til cyklen til det tog som togbussen erstatter.

https://www.tv2ostjylland.dk/randers/jesper-gik-til-kamp-for-cyklisterne-nu-har-dsb-aendret-sine-regler

Det nåede jeg heldigvis at opdage på DSBs hjemmeside i rejsens løb. Trafikchefen og chaufføreren ved Langå var også søde og hjalp mig med at få cyklen med uden bemærkninger. Desværre var der ikke plads i den direkte bus, men sådan er det jo.

Jeg har observeret at de nye hastigheder endnu ikke er taget i brug og at der også er nogle hastighedsbegrænsninger på strækningen, eksempelvis mellem Støvring og Skørping.

Derudover er der lidt problemer i Aalborg ved at perronsporene signalteknisk ikke længere er delt op i to afsnit kombineret med at standsningsmærkerne i spor 3 er placeret uhensigtmæssigt i forhold til dobbeltbelægning af sporet. Dobbeltbelægning sker planmæssigt og jævnligt når IC'eren vender skarpt i Aalborg, samt når NJ ankommer fra Aalborg Lufthavn i spor 4 hvor IC'eren holder når der ikke vendes skarpt.

Fra K26 bliver det nok et mindre problem, da alle togsystemer efter planen skal være gennemgående i Aalborg.

Anders

Strækningen (Aarhus)-Aalborg Lufthavn er nu uden sikringsanlæg (og togtrafik)
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 14/10-24, 14:51.
Seneste redigering: 14/10-24, 14:53 af Thomas Boberg Nielsen
Citat fra: andersj Dato 14/10-24, 13:19Jeg har observeret at de nye hastigheder endnu ikke er taget i brug og at der også er nogle hastighedsbegrænsninger på strækningen, eksempelvis mellem Støvring og Skørping.

Derudover er der lidt problemer i Aalborg ved at perronsporene signalteknisk ikke længere er delt op i to afsnit kombineret med at standsningsmærkerne i spor 3 er placeret uhensigtmæssigt i forhold til dobbeltbelægning af sporet. Dobbeltbelægning sker planmæssigt og jævnligt når IC'eren vender skarpt i Aalborg, samt når NJ ankommer fra Aalborg Lufthavn i spor 4 hvor IC'eren holder når der ikke vendes skarpt.

Fra K26 bliver det nok et mindre problem, da alle togsystemer efter planen skal være gennemgående i Aalborg.

Jeg er enig med Anders. Der er ikke rigtig kommet knald på - endnu:

Ved indkørsel fra syd til Aalborg i spor 1 må der køres med 150 km/t frem til km 247,8. Det er sådan cirka der, hvor vaskeanlægget og postterminal "Rustenborg" befinder sig. De sidste ca. 700-800 meter frem til standsning ved perronen i spor 1 må der køres med 80 km/t.

Km 247,8 ligger i mit synsfelt, når jeg sidder i min sofa og kigger ud på jernbanen. Jeg mindes ikke, at have set noget tog, der bare har været i nærheden af de anførte hastigheder. Det kan naturligvis skyldes, at ingen af togene har været forsinkede, og derfor bare har kunnet lunte ind på stationen, som de plejer. Eller er det simpelthen bare mig, der misforstår et eller andet om hastighederne angivet i Strækningsoversigt ETCS - herunder noget om bremsekurver?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 14/10-24, 14:51Ved indkørsel fra syd til Aalborg i spor 1 må der køres med 150 km/t frem til km 247,8. Det er sådan cirka der, hvor vaskeanlægget og postterminal "Rustenborg" befinder sig. De sidste ca. 700-800 meter frem til standsning ved perronen i spor 1 må der køres med 80 km/t.

Km 247,8 ligger i mit synsfelt, når jeg sidder i min sofa og kigger ud på jernbanen. Jeg mindes ikke, at have set noget tog, der bare har været i nærheden af de anførte hastigheder. Det kan naturligvis skyldes, at ingen af togene har været forsinkede, og derfor bare har kunnet lunte ind på stationen, som de plejer. Eller er det simpelthen bare mig, der misforstår et eller andet om hastighederne angivet i Strækningsoversigt ETCS - herunder noget om bremsekurver?
Hvis der fra 247.8 må køres med 80 km/t må toget jo naturnødvendigt være nede på max 80 inden punktet 247,8 passeres. Denne nedbremsning tager lidt tid og afstand, hvis ellers passagererne skal overleve decelerationen...

Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 14/10-24, 14:51Der er ikke rigtig kommet knald på - endnu

Jeg har modtaget følgende:

"Der var en lokofører der sagde at der skulle passere
et vist antal aksler og tons før de måtte køre hurtigt.
Om det er rigtigt ved jeg ikke, men jeg synes det
lyder sandsynligt
".

Jeg synes faktisk også, det lyder sandsynligt. Men det finder vi dødelige aldrig ud af, da der jo ikke udgives LA for ETCS-strækninger.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Gå op Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7

Jernbanebøger

Hjælpen Til Sønderjylland

Hjælpen Til Sønderjylland. Pris 270 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak