Det er nu lykkedes mig at køre to små ture med de nye Stadler Flirt Akku batteritog mellem hhv. Lüneburg-Büchen og Flensburg-Süderbrarup i juni måned. Desværre kunne jeg ikke tage nogle fotos indefra, da togene i begge tilfælde var fyldte med passagerer under mit ophold i togene.

Komfortmæssigt er det som at køre i et almindeligt eltog, men forskellen til en Lint eller Desiro er som nat og dag. Jeg synes typisk ikke at selve motorstøjen er så dominerende i en Lint/Desiro, men rigtig ofte er der resonans fra udstødningsrørene - ikke i samme omfang som i IC4, men alligevel en meget irriterende lyd.
I Flirt Akku var der nærmest pinlig stilhed midt i et fyldt myldretidstog, for toget gled bare hen over skinnerne.
Fra Flensburg er der etableret et par kilometer med køreledning, så toget kan oplade lidt ekstra da det under normale forhold først kan oplade igen lidt udenfor Kiel.
Nu er jeg langt fra ekspert på strømaftagere, så jeg ved ikke om det kan gøres på andre måder - men det giver et ordentligt brag inde i kupéen når strømaftageren sænkes på de tog, hvilket jeg kunne se folk bemærkede da det skete under kørslen, men ikke da det skete under stilstand i Lüneburg. Det er nok ikke noget man har tænkt på før med traditionelle el-tog, men med batteritog kunne man måske få lidt affjedring på så strømaftageren ikke falder med et brag?

Indretningen i togene til NAH.SH er meget behagelig, da man meget atypisk har valgt at give væggene inde i kupéen en farve. Dertil også et behageligt lysdesign med direkte belysning over sæderne og indirekte belysning over gangen.
Sæderne er umiddelbart også ret godt designet i forhold til de nærtrafiksæder vi herhjemme kender fra Lint/Desiro/dobbeltdækkervogne. Sædetypen hedder "Visio" og kommer fra tjekkiske Borcad
Der er også et eller andet nostalgisk i at Stadler stadig putter vinduerne i gummilister - men det ser selvfølgelig ikke så moderne ud.

Jeg tog en video af togets afgang fra Süderbrarup mod den midlertidige endestation "Boren-Lindaunis Schleibrücke Nord" hvorfra man til fods skal gå over floden Schlei (eller Silen på dansk) til "Rieseby Schleibrücke Süd" hvorfra der igen er tog videre mod Kiel. Bemærk at man har løst problemet med sporløbere i personovergangen, ved at installere bomme - en idé Banedanmark åbentbart aldrig har fået - https://www.youtube.com/watch?v=zsBouvuCqNY

Pressefoto af interiøret - Erixx Holstein:


Her lades der i Büchen under krydsning og mens der ventes på tilslutningstog fra Hamburg. Køreledningerne i spor 40 og 41 er etableret i forbindelse med indførelse af batteritog, da disse spor før ikke var elektrificeret. Foto er taget den 5. juni 2024
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Her et billede af "motorvognen" i profil i Süderbrarup. På de fleste Flirt togsæt bygger Stadler stadig motorudstyr/teknik ind mellem førerrummet og kupéen, hvilket stjæler noget plads. Foto er taget den 21. juni 2024.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
 

Jeg kørte en tur den 26/6 mellem Neumünster og Heide, hvor der bruges de samme batteritog. De efterlod bestemt et positivt indtryk. Både med indretning og sæder. I Heide er der etableret køreledning i spor 4 og 5. Toget vi kørte med fortsatte til Büsum efter et 15 minutters ophold. Under opholdet i Heide blev der ladet på batterierne. Lokomotivføreren sagde at 10 minutters ladning i Heide giver 150 kilometers kørsel.

Mvh Jørgen

Citat fra: andersj Dato  3/07-24, 22:46Jeg tog en video af togets afgang fra Süderbrarup mod den midlertidige endestation "Boren-Lindaunis Schleibrücke Nord" hvorfra man til fods skal gå over floden Schlei (eller Silen på dansk) til "Rieseby Schleibrücke Süd" hvorfra der igen er tog videre mod Kiel. Bemærk at man har løst problemet med sporløbere i personovergangen, ved at installere bomme - en idé Banedanmark åbentbart aldrig har fået - https://www.youtube.com/watch?v=zsBouvuCqNY

For en god ordens skyld, kan vi også lige oversætte de resterende stednavne. I sydslesvig har (næsten) alle byer jo også danske navne. Dog er man desværre ret dårlig til at skilte med de danske navne, så langt hen af vejen skal man vide det for at vide det

Flensburg hedder selvfølgelig Flensborg på dansk, men det har også DSB problemer med at stave rigtigt, selvom Vejdirektoratet godt kan finde ud af det.
Süderbrarup er Sønder Brarup, Boren-Lindaunis bør være Borne-Lindånæs, selvom Linånæs jo blot er en del af Borne kommune og Borne-Lindånæs ikke må anses som stednavnet. Rieseby hedder Risby på dansk og så er der Lüneburg, som jo ligger i Holsten, men stadig har et dansk navn, nemlig Lyneborg.

Citat fra: thadef Dato  4/07-24, 21:45

Citat fra: andersj Dato  3/07-24, 22:46Jeg tog en video af togets afgang fra Süderbrarup mod den midlertidige endestation "Boren-Lindaunis Schleibrücke Nord" hvorfra man til fods skal gå over floden Schlei (eller Silen på dansk) til "Rieseby Schleibrücke Süd" hvorfra der igen er tog videre mod Kiel. Bemærk at man har løst problemet med sporløbere i personovergangen, ved at installere bomme - en idé Banedanmark åbentbart aldrig har fået - https://www.youtube.com/watch?v=zsBouvuCqNY

For en god ordens skyld, kan vi også lige oversætte de resterende stednavne. I sydslesvig har (næsten) alle byer jo også danske navne. Dog er man desværre ret dårlig til at skilte med de danske navne, så langt hen af vejen skal man vide det for at vide det

Flensburg hedder selvfølgelig Flensborg på dansk, men det har også DSB problemer med at stave rigtigt, selvom Vejdirektoratet godt kan finde ud af det.
Süderbrarup er Sønder Brarup, Boren-Lindaunis bør være Borne-Lindånæs, selvom Linånæs jo blot er en del af Borne kommune og Borne-Lindånæs ikke må anses som stednavnet. Rieseby hedder Risby på dansk og så er der Lüneburg, som jo ligger i Holsten, men stadig har et dansk navn, nemlig Lyneborg.

Nu må du jo så lige trække den videre til Nordslesvig, hvor de fleste lokaliteter også har tyske navne, der ikke bliver skiltet med. Og yderligere fundere lidt over hvorfor, man i den tyske del af Friesland kan skilte på frisisk, men ikke i den danske del.

Tak for beretningen. Sjovt og sikkert et godt eksempel til nyt materiel fx. Skagens-, Nærum- og andre vandkantsbaner.

At renovringen af den gamle bro ikke er længere - at man endda har planlagt at man i årvis skal jage passagerer på gåben over broen er noget der er bare endnu et eksempel at man i Tyskland har sparet og er i gang med at spare banerne itu. "thänk ju vor träwelling...". [suk]


At de østrigske fodboldfans først var fremme til anden halvleg var fremme i stadio er endnu et eksempel:
Hvad f... skal man med et tilgodebevis? Det giver ikke noget 1/4-finale. "thänk ju vor träwelling..."

Ligesom Limfjorden er Slien er ikke nogen flod, men en fjord. Fordi det er naturligt vand koster færgerne penge - modsat færgerne over NOK. NOK færgerne koster gratis.

Ps:
Med alt det grønt i sporet som dine billeder viser kan man også bare tænke sit om sikkerhed og overbygningens holdbarhed - "vedligeholdelse af grønt" er vist ikke en by i Tyskland.

Det med bomanlæggene er altid et hot emne på konferencer om jernbanesikkerhed.
Er det nu nødvendigt (fx. Hurup Thy, Kværndrup)? - kan man ikke bare krydse ved bomanlæg ved vejen 5...15 m længere hende? Er det ikke bare anlæg for anlæg skyld?
Husk: bomme er ikke noget der bremser de dumme.

Men kan godt se hvor prioriteterne ligger. Så nu har de bomme, men om nogle år er sporene ødelagt af rodvækst og hastigheden må sættes ned.
"thänk ju vor träwelling..."

Citat fra: Jørgen Schwartz Dato  4/07-24, 09:35Jeg kørte en tur den 26/6 mellem Neumünster og Heide, hvor der bruges de samme batteritog. De efterlod bestemt et positivt indtryk. Både med indretning og sæder. I Heide er der etableret køreledning i spor 4 og 5. Toget vi kørte med fortsatte til Büsum efter et 15 minutters ophold. Under opholdet i Heide blev der ladet på batterierne. Lokomotivføreren sagde at 10 minutters ladning i Heide giver 150 kilometers kørsel.

Mvh Jørgen

Meget godt klaret, da togene er bestilt til 80 km rækkevidde :-) Men de 80 km er den garanterede værdi for hele batteriets levetid i al slags vejr. Det burde i teorien være muligt at køre op til 200 km på et fuld opladet "80 km rækkevidde batteri" på en god dag. Opladningen på NAH.SH togene er iøvrigt teknisk begrænset til 1.000 kW - Markedet er siden rykket til 2.000 kW som fast standard - svarende til det man kan hive ned fra 25 kV køreledninger ved stilstand. Så ladetiden er helt generelt halveret siden disse tog blev købt.

/Lasse

Citat fra: andersj Dato  3/07-24, 22:46Nu er jeg langt fra ekspert på strømaftagere, så jeg ved ikke om det kan gøres på andre måder - men det giver et ordentligt brag inde i kupéen når strømaftageren sænkes på de tog, hvilket jeg kunne se folk bemærkede da det skete under kørslen, men ikke da det skete under stilstand i Lüneburg. Det er nok ikke noget man har tænkt på før med traditionelle el-tog, men med batteritog kunne man måske få lidt affjedring på så strømaftageren ikke falder med et brag?

Jeg har også været med på et testkørsel, hvor strømaftageren behørigt blev hævet og sænket (hvilket nomalt sker manuelt)- dette skete uden unødig larm. Jeg har til gengæld forstået, at man i praksis drift lader strømaftageren "køre ud" - dvs Lokomotivføreren sænker ikke strømaftageren, men når strømaftageren detekterer, at der ikke er køreledning, går den først op i højeste position, og så laver den et "nøddrop". Dette "nøddrop" skal netop gå hurtigere, end normalt, af frygt for at ramme et nyt område med køreledning, som man så river ned. Så måske skyldes støjen, "kørestilen" hos lokomotivførerne.

Lasse

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato  6/07-24, 11:45

Citat fra: andersj Dato  3/07-24, 22:46Nu er jeg langt fra ekspert på strømaftagere, så jeg ved ikke om det kan gøres på andre måder - men det giver et ordentligt brag inde i kupéen når strømaftageren sænkes på de tog, hvilket jeg kunne se folk bemærkede da det skete under kørslen, men ikke da det skete under stilstand i Lüneburg. Det er nok ikke noget man har tænkt på før med traditionelle el-tog, men med batteritog kunne man måske få lidt affjedring på så strømaftageren ikke falder med et brag?

Jeg har også været med på et testkørsel, hvor strømaftageren behørigt blev hævet og sænket (hvilket nomalt sker manuelt)- dette skete uden unødig larm. Jeg har til gengæld forstået, at man i praksis drift lader strømaftageren "køre ud" - dvs Lokomotivføreren sænker ikke strømaftageren, men når strømaftageren detekterer, at der ikke er køreledning, går den først op i højeste position, og så laver den et "nøddrop". Dette "nøddrop" skal netop gå hurtigere, end normalt, af frygt for at ramme et nyt område med køreledning, som man så river ned. Så måske skyldes støjen, "kørestilen" hos lokomotivførerne.

Lasse

Min tanke, da jeg læste den oprindelige kommentar, var, at det måske i virkeligheden var hovedafbryderen, man kunne høre. Strømaftagere plejer at være musestille, mens hovedafbrydere (afhængigt af materieltypen) kan lyde af alt fra et gedigent dunk til et lille brag.

(Jeg ved ikke meget om batteritog, men jeg antager da, at de har en hovedafbryder på taget ligesom almindelige eltog.)

Kan mærke, at jeg får ticks ved øjet af tanken om at man bruger nøddrop til almindelige driftssænkninger 😅

Kan "Sænk strømaftager" ikke lidt i forvejen udsendes af en eurobalise for pgl. køreretning?

Jeg hørte til et foredrag om Vectron AC til Danmark en Siemensmedarbejder undre sig lidt over at DSB ville aflæse spormagneter så jeg går ud fra at det ikke er måden man normalt gør det på i udlandet ...

Citat fra: RasmusD Dato  6/07-24, 12:17

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato  6/07-24, 11:45

Citat fra: andersj Dato  3/07-24, 22:46Nu er jeg langt fra ekspert på strømaftagere, så jeg ved ikke om det kan gøres på andre måder - men det giver et ordentligt brag inde i kupéen når strømaftageren sænkes på de tog, hvilket jeg kunne se folk bemærkede da det skete under kørslen, men ikke da det skete under stilstand i Lüneburg. Det er nok ikke noget man har tænkt på før med traditionelle el-tog, men med batteritog kunne man måske få lidt affjedring på så strømaftageren ikke falder med et brag?

Jeg har også været med på et testkørsel, hvor strømaftageren behørigt blev hævet og sænket (hvilket nomalt sker manuelt)- dette skete uden unødig larm. Jeg har til gengæld forstået, at man i praksis drift lader strømaftageren "køre ud" - dvs Lokomotivføreren sænker ikke strømaftageren, men når strømaftageren detekterer, at der ikke er køreledning, går den først op i højeste position, og så laver den et "nøddrop". Dette "nøddrop" skal netop gå hurtigere, end normalt, af frygt for at ramme et nyt område med køreledning, som man så river ned. Så måske skyldes støjen, "kørestilen" hos lokomotivførerne.

Lasse

Min tanke, da jeg læste den oprindelige kommentar, var, at det måske i virkeligheden var hovedafbryderen, man kunne høre. Strømaftagere plejer at være musestille, mens hovedafbrydere (afhængigt af materieltypen) kan lyde af alt fra et gedigent dunk til et lille brag.

(Jeg ved ikke meget om batteritog, men jeg antager da, at de har en hovedafbryder på taget ligesom almindelige eltog.)

Kan mærke, at jeg får ticks ved øjet af tanken om at man bruger nøddrop til almindelige driftssænkninger 😅

Jeg har også haft mulighed at køre med SH Flirt flere gange og 99% sikker på at der er hovedafbryderen der laver det brag. Har set et par gange at braget kommer først også daler strømaftagern stille og roligt ned på plads. Andre steder bruges trykluft til at blæse lysbuen væk inde i en højspænningsafbryder for at nedbringe slidet på kontaktsættet. Om denne type afbryder bliver brugt her kan jeg ikke svare på, men det ville ikke være utænkeligt.

mvh Marc

ICNG i Holland hæver og sænker strømaftageren automatisk.

Citat fra: nj_kruse Dato  6/07-24, 17:52ICNG i Holland hæver og sænker strømaftageren automatisk.

Udløst af hvad?

I har nok ret i at det er hovedafbryderen. Lyden kom både ved stilstand i Lüneburg samt et par hundrede meter før vi passerede "sænk strømaftager" mærket syd for Flensburg.

Citat fra: Per Holm Dato  6/07-24, 19:27

Citat fra: nj_kruse Dato  6/07-24, 17:52ICNG i Holland hæver og sænker strømaftageren automatisk.

Udløst af hvad?

Det er en forholdsvis simpel proces at håndtere via ETCS (og principielt også via de danske magneter ved neutralsektioner). Men det kræver som sagt ETCS, og det er jo endnu ikke alle steder, at man har det :-) Dertil kommer diskussionen om, hvorvidt en operatør kan forlange ændringer i infrastrukturen hos forvalteren...