Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Rullende materiel

- Batteritog til Nærumbanen

Tak for henvisningen, spændende læsning.

Til de, der ikke orker at klikke på links (de findes), skal jeg lige tillade mig at repetere:

"Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende igangsættelse af udbudsproces for batteritog til Nærumbanen, der skal erstatte de eksisterende dieseltog
  • at tage forventningen til økonomi til nye tog til efterretning, herunder en forventet øget kontraktbetaling til Lokaltog A/S på 1,6 mio. kr. pr. år i gennemsnit i togenes levetid samt 6,7 mio. kr. pr. år i låneydelser til etablering af ladeinfrastruktur, perronombygninger og ombygning af værksted/togdepot
  • at tage til efterretning at Lokaltogs markedsdialog har afdækket, at udbuddet ikke kan gennemføres med krav om 10-minutters drift i myldretiden og 20-minutters drift uden for myldretiden som i dag, og at der derfor vil stilles krav om en køreplan med 15-minutters drift i hele driftsdøgnet i udbuddet."

Desuden skal opmærksomheden henledes på den politiske beslutningsproces:

"Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. august 2024, forretningsudvalget den 17. september 2024 og regionsrådet den 24. september 2024."

M.v.h.
Niels

Batteritog til Nærumbanen
Af mpp. 21/08-24, 09:56.
Hvad er det der gør, at man ikke kan gennemføre den nuværende køreplan med de nye tog? Man skulle da tro, at man kunne få nogle eltog med lidt fut i?

Batteritog til Nærumbanen
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 21/08-24, 09:59.
Seneste redigering: 21/08-24, 10:01 af Per Holm
Tiden til opladning med 1 MW ved vending.

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Citat fra: mpp Dato 21/08-24, 09:56Hvad er det der gør, at man ikke kan gennemføre den nuværende køreplan med de nye tog? Man skulle da tro, at man kunne få nogle eltog med lidt fut i?

Jeg finder Lokaltogs businesscase beskrivende også for dette aspekt (men den ligger jo hele 2 klik væk :P ) .

Og for at være helt ærlig så vil 15 minutters drift også være en skjult fortjeneste. Det er alligevel planen at S-banen med tiden skal opgraderes fra 10 minutters drift til 7 minutters drift med det nye førerløse system i 2030'erne. Så en 15 minutters frekvens ville fungere godt i samspil med S-toget, og give en bedre service uden for myldretiden.

Der nævnes også at der sandsynligvis vil blive budt med togmodeller fra letbanemarkedet, så vi skal nok forvente at fremtidens batteritog kommer til at være noget i retning af f.eks. Stadler Citylink. Især da det tilsynladende ikke ser sandsynligt ud at mølleåbroen forstærkes til at tillade en tungere akselvægt end 16 ton, mens modeller som Stadlers nye RS-zero har en akselvægt på 18 ton og de fleste andre har på over 20 ton.

(Billedet der er vedhæftet er af Stadler Citylink vogne som der er bestilt til Linz i Østrig. De har også perronhøjde på 550mm så perroner ikke skal ombygges)

Citat fra: Danskjävlar Dato 21/08-24, 10:27(Billedet der er vedhæftet er af Stadler Citylink vogne som der er bestilt til Linz i Østrig. De har også perronhøjde på 550mm så perroner ikke skal ombygges)

Har du checket togets bredde i f.t. RegioSprinter's?

Nærumbanens evt. genopstandelse.
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 21/08-24, 13:05.
Seneste redigering: 21/08-24, 13:07 af Per Holm
Men ret grundlæggende drejer sagen sig om Nærumbanen nedlægges som jernbane og en ny bybane oprettes samme sted.

Dermed kommer man vel nemt ind på en vurdering af om driften vil passe bedst under Lokaltog eller under Hovedstadens Letbane.

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Citat fra: Per Holm Dato 21/08-24, 13:05Men ret grundlæggende drejer sagen sig om Nærumbanen nedlægges som jernbane og en ny bybane oprettes samme sted.

Dermed kommer man vel nemt ind på en vurdering af om driften vil passe bedst under Lokaltog eller under Hovedstadens Letbane.

Hvis de 2 systemer (Nærumbanen og Letbanen) ikke forbindes, er det grundlæggende ligegyldigt.

Citat fra: mpp Dato 21/08-24, 09:56Hvad er det der gør, at man ikke kan gennemføre den nuværende køreplan med de nye tog? Man skulle da tro, at man kunne få nogle eltog med lidt fut i?
I dag er der kun 40 sekunders vendetid på Jægersborg station (kilde: Udviklingsplanen 2026-2035)
Selvom det vurderes at batteritogene har bedre acceleration end de nuværende RegioSprinter, så forventes de ikke at kunne vende med nuværende infrastruktur og opretholde 10-minutters drift.
Derfor er der også lagt op til, at der laves tiltag for at opretholde 10-minutters drift, se side 47: https://www.regionh.dk/politik/hoeringer/aktuelle-hoeringer/Documents/Baggrundsrapport%20-%20Udviklingsplan%20for%20lokalbanerne%20i%20Region%20Hovedstaden%202026-2035.pdf#page49

Citat fra: Thomas123 Dato 21/08-24, 17:25.....
I dag er der kun 40 sekunders vendetid på Jægersborg station (kilde: Udviklingsplanen 2026-2035)
Selvom det vurderes at batteritogene har bedre acceleration end de nuværende RegioSprinter, så forventes de ikke at kunne vende med nuværende infrastruktur og opretholde 10-minutters drift.
Derfor er der også lagt op til, at der laves tiltag for at opretholde 10-minutters drift, se side 47: https://www.regionh.dk/politik/hoeringer/aktuelle-hoeringer/Documents/Baggrundsrapport%20-%20Udviklingsplan%20for%20lokalbanerne%20i%20Region%20Hovedstaden%202026-2035.pdf#page49

Tror du stadig, det holder? Udviklingsplanen er fra april 2024, medens businesscasen, der blev behandlet i Region H's udvalg for trafik m.v. i går, er dateret 11.06.2024 og udarbejdet efter en gennnemført markedsdialog.

M.v.h.
Niels

Batteritog til Nærumbanen
Af andersj, Aalborg. 21/08-24, 19:54.
Citat fra: Niels Munch Dato 21/08-24, 13:34
Citat fra: Per Holm Dato 21/08-24, 13:05Men ret grundlæggende drejer sagen sig om Nærumbanen nedlægges som jernbane og en ny bybane oprettes samme sted.

Dermed kommer man vel nemt ind på en vurdering af om driften vil passe bedst under Lokaltog eller under Hovedstadens Letbane.

Hvis de 2 systemer (Nærumbanen og Letbanen) ikke forbindes, er det grundlæggende ligegyldigt.

Der kan være nogle organisatoriske fordele ved at høre under Hovedstadens Letbane, hvis der skal køres efter bybaneregler med bybaneførere fremfor lokomotivførere.

Mon der også kommer krav til togkontrolanlæg på banen i forbindelse med omklassificering til letbane? Ifølge BOStrab skal der køres med togkontrolanlæg på enkeltsporede strækninger når den tilladte hastighed overstiger 70 km/t. Under 70 km/t kan der fortsat køres på sigt med signaler, så hvis man ikke vil udstyre strækningen med togkontrolanlæg må strækningshastigheden nok sættes ned fra 75 til 70 km/t - hvis man altså vil køre på et BOStrab baseret regelværk.

Anders

Batteritog til Nærumbanen
Af Thomas123. 21/08-24, 20:43.
Seneste redigering: 21/08-24, 20:48 af Thomas123
Citat fra: Niels Munch Dato 21/08-24, 18:02Tror du stadig, det holder? Udviklingsplanen er fra april 2024, medens businesscasen, der blev behandlet i Region H's udvalg for trafik m.v. i går, er dateret 11.06.2024 og udarbejdet efter en gennnemført markedsdialog.

M.v.h.
Niels


Business-casen tager kun udgangspunkt i den nuværende køreplan. Og ifølge business-casen så er vendetiderne ikke nok, specielt til at lade batterierne.

I udviklingsplanen er der lagt op til at der laves en ny krydsningsstation ved Smedebakken hvilket ville give en længere vendetid på Jægersborg.

Nu ved jeg ikke hvordan det er med ladetider, men ifølge Ramböll's rapport så er der behov for 3 minutter's opladning på Nærum St., se side 14. I business casen anbefales vist at der kan etableres ladeinfrastruktur på begge endestationer, men det begrænser ikke leverandører fra at tilbyde et produkt, hvor ladeinfrastruktur kun etableres på en endestation.

Om hvad der stemmer, det skal jeg ikke gøre mig klog på.

https://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/bus-tog-og-letbane/Documents/Lokalbaner/Nulemissionstog%20p%C3%A5%20lokalbanerne%20i%20Region%20Hovedstaden%20og%20Region%20Sj%C3%A6lland%20(Ramb%C3%B8ll,%202020).pdf

Citat fra: andersj Dato 21/08-24, 19:54
Citat fra: Niels Munch Dato 21/08-24, 13:34
Citat fra: Per Holm Dato 21/08-24, 13:05Men ret grundlæggende drejer sagen sig om Nærumbanen nedlægges som jernbane og en ny bybane oprettes samme sted.

Dermed kommer man vel nemt ind på en vurdering af om driften vil passe bedst under Lokaltog eller under Hovedstadens Letbane.

Hvis de 2 systemer (Nærumbanen og Letbanen) ikke forbindes, er det grundlæggende ligegyldigt.

Der kan være nogle organisatoriske fordele ved at høre under Hovedstadens Letbane, hvis der skal køres efter bybaneregler med bybaneførere fremfor lokomotivførere.

Mon der også kommer krav til togkontrolanlæg på banen i forbindelse med omklassificering til letbane? Ifølge BOStrab skal der køres med togkontrolanlæg på enkeltsporede strækninger når den tilladte hastighed overstiger 70 km/t. Under 70 km/t kan der fortsat køres på sigt med signaler, så hvis man ikke vil udstyre strækningen med togkontrolanlæg må strækningshastigheden nok sættes ned fra 75 til 70 km/t - hvis man altså vil køre på et BOStrab baseret regelværk.
Hvis man ikke vil køre efter TSI, skal man køre efter "noget andet", der så skal laves og godkendes først - altså før udbuddet går igang, for ellers ved tilbudsgiverne ikke, hvad det er de skal bygge. Sådan noget tager "en del år". Eksempelvis skal der laves regler for placering af mærkater inde i togene, akseltryk, støjberegninger mm. TSI dækker ALT, så det er noget nemmere, at have dette. Det er til gengæld muligt at afvige fra enkelte dele af TSI, men som hovedregel stadig være en konventionel jernbane. Mest konkret har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at man vil fravige fra TSI/EN omkring overkørselssikkerhed (og konstruktion af toget), mens man gerne vil undgå at lave perronforkanterne "opklappelige" så alle TSI konforme tog kan køre på Nærumbanen.

I forhold til akseltryk ligger der også nogle definitioner, man nok bør kigge på. Der er sket en vis udvikling i de fire-fem forskellige definitioner af "akseltryk" der gælder, og man kan godt få tog, der aldrig vil kunne bringes til at veje så meget, som deres maksimale akseltryk giver lov til...Typisk er regionaltog angivet med et konstruktionsmæssigt akseltryk på 20 ton, men kommer aldrig op over 18 ton - selv med seks stående passagerer pr kvm.

Lasse

Gå op Sider:[1]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak