Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

S-tog, metro, letbaner

- Millioninvistering i Aarhus Letbane godkendt af Region Midtjylland
Gå ned Sider:[1] 2
Regionsrådet i Region Midtjylland har godkendt en lånegaranti på 405 millioner kroner til indkøb af otte nye letbanetog til Aarhus Letbane, så letbanen i de kommende år kan skrue op for antallet af afgange, både til hverdag og i weekender, i takt med stigende passagertal.

Aarhus Kommune mangler nu at godkende deres halvdel af udgiften før projektet kan blive til virkelighed.

Regionsrådsformand Anders Kühnau siger bl. a. "Hvis Aarhus Kommune beslutter at udvide letbanen, vil det medføre yderligere behov for investeringer, og dem har regionsrådet tilkendegivet, at vi også er klar til at løfte."

https://stiften.dk/trafik/millioninvestering-i-nye-letbane-tog-godkendt?teaser-referral=ddf03680-265c-44bf-a624-bca06d9e2516-11

Det er nye tog til Grenåbanen men vil købe, på 50 - 60 m  de gamle er 39 m , som men så flytter til L2

Michael Borre har også joket med at hvis etape 2 af letbanen vedtages vil man have flere togtyper hos Aarhus Letbane end hos DSB.

Men det må alt andet lige være dyrt hele tiden at skulle starte nye projekter op, fordi man var for uambitiøse i det oprindelige projekt og det er sandsynligvis heller ikke engang nok med de her 8 togsæt, for det betyder kun at Odderbanen går fra Variobahn til Tango, hvilket ikke er en ret stor forøgelse af kapaciteten.

Pointen er: Det er dyrt at være fattig (se også M1/M2 fællesstrækningen i København)

Citat fra: Lyntoget Dato 26/06-24, 19:57Det er nye tog til Grenåbanen men vil købe, på 50 - 60 m  de gamle er 39 m , som men så flytter til L2


Det bliver dog et krav at de nye tog skal kunne køre på alle strækninger inkl. de 90 graders kurver der er på L2.

Anders

Millioninvistering i Aarhus Letbane godkendt af Region Midtjylland
Af Gustav Hansen. 26/06-24, 20:26.
Seneste redigering: 26/06-24, 20:31 af Gustav Hansen
Citat fra: Lyntoget Dato 26/06-24, 19:57Det er nye tog til Grenåbanen men vil købe, på 50 - 60 m  de gamle er 39 m , som men så flytter til L2


Så vidt jeg ved er de tiltænkt alle strækninger, dog med et fokus på Grenaabanens behov. Tangoerne bliver ikke som sådan flyttet til L2, da de allerede kører en masse på L2. Odderbanen har også behov for større tog i myldretiden, så det vil være dumt kun at bruge de nye på Grenaabanen, selvom der nok er der de vil kører mest.

Citat fra: andersj Dato 26/06-24, 20:09Det bliver dog et krav at de nye tog skal kunne køre på alle strækninger inkl. de 90 graders kurver der er på L2.

Tror du ikke snarre det er radius (målt i meter), der er interessant? Kurver på 90 grader kan en IC 3 også køre i, men dog med (væsentlig) større radius end de 25m, som er flere steder i Aarhus.

Det er vel også interessant at kunne få de nye tog rundt på depot og værksted og ikke kun L2?

/ Jan

Citat fra: jaer Dato 26/06-24, 21:31Det er vel også interessant at kunne få de nye tog rundt på depot og værksted og ikke kun L2?

Der er planer om at sælge/bytte centrale jordlod i Odder med jord ved Rude Havvej og bygge der.

/hjj

Citat fra: Jakobsen Dato 27/06-24, 00:42
Citat fra: jaer Dato 26/06-24, 21:31Det er vel også interessant at kunne få de nye tog rundt på depot og værksted og ikke kun L2?

Der er planer om at sælge/bytte centrale jordlod i Odder med jord ved Rude Havvej og bygge der.

/hjj

Det er dog kun et depot og ikke et værksted der bygges i Odder.

Men det er rigtigt som Jan skriver at der er en sløjfe med en meget lille radius ved det eksisterende depot/værksted i Aarhus som de nye tog også skal kunne tage - hvis altså de skal vedligeholdes der. Hvis etape 2 vedtages bygges der et nyt værksted ved Klokhøjen, hvor de lange tog kan vedligeholdes.

Anders

Citat fra: Jakobsen Dato 27/06-24, 00:42
Citat fra: jaer Dato 26/06-24, 21:31Det er vel også interessant at kunne få de nye tog rundt på depot og værksted og ikke kun L2?

Der er planer om at sælge/bytte centrale jordlod i Odder med jord ved Rude Havvej og bygge der.

/hjj

Ja og nej. Det nuværende "depot" ved Odder skal bare flyttes til Rude Havvej. Det er i praksis bare to spor med noget hegn rundt om.

Citat fra: andersj Dato 26/06-24, 20:09Det bliver dog et krav at de nye tog skal kunne køre på alle strækninger inkl. de 90 graders kurver der er på L2.

Der er ingen problemer med længere tog og 90 graders sving. Budapest har 45? 60? m sporvogne i den historiske by. Bratislava er ved at bestille 45m sporvogne til deres bynet og i så fald taler vi om 1000mm spor.

I virkeligheden køber Aarhus 8 ne tog og de nye tog får 1-2 ekstra elementer i midten i forhold til de nuværende 30-36m sæt. Operationelt vil intet andet ændre sig. Moderne sporvogne er modulopbyggede.

Det bliver spændende at se hvilke krav der specifikt bliver stillet når Aarhus Kommune (forventeligt og forhåbentligt) godkender udgiften. Og om man tænker det sammen med etape 2, hvis den bliver til noget. Det er jo en beslutning der skal tages her i løbet af sommeren. Køber man to nye togtyper, eller bare en? Man har vist allerede taget højde for at et nyt depots udformning er afhængig af etape 2.
Hvem der vinder udbuddet bliver også interessant. Udbuddet af letbanetog der kan køre op Grenaabanen er noget mindre end dem der kun skal kunne køre på en normal letbanestrækning, især hvis man ikke vil acceptere løsninger der ikke er i brug andre steder i forvejen.

Citat fra: dysharmonica Dato 27/06-24, 08:50
Citat fra: andersj Dato 26/06-24, 20:09Det bliver dog et krav at de nye tog skal kunne køre på alle strækninger inkl. de 90 graders kurver der er på L2.

Der er ingen problemer med længere tog og 90 graders sving. Budapest har 45? 60? m sporvogne i den historiske by. Bratislava er ved at bestille 45m sporvogne til deres bynet og i så fald taler vi om 1000mm spor.

I virkeligheden køber Aarhus 8 ne tog og de nye tog får 1-2 ekstra elementer i midten i forhold til de nuværende 30-36m sæt. Operationelt vil intet andet ændre sig. Moderne sporvogne er modulopbyggede.
Det er lidt mere kompliceret, men ikke problematisk. De nye tog til Aarhus Letbane skal jo kunne køre til Grenaa, hvorfor hastigheden og kollisionskravene er større end til de fleste "moderne sporvogne" (Trams) - herunder dem der kører i Budapest og Bratislava.
I praksis betyder det andre typer vognkasser og bogier, og det kan blive lidt "bøvlet" i forhold til det kinetiske profil "bare" at sætte en identisk ekstra mellemvogn ind - herunder om hvor mange bogier, der skal på den eller de ekstra moduler.

Formentlig vil det eller de ekstra moduler være anderledes end dem, der er på de kortere udgaver - men stadig med samme komponenter.

Lasse

Hej Lasse,

Inspireret af denne tråd sidder jeg og tænker på, at seks tyske og østrigske foretagender, der beflitter sig med tram-trains, jo har indgået en gevaldig rammeaftale med Stadler om fremtidige leverancer af tram-trains, bl.a. for at holde prisen nede.

Det drejer sig om Verkehrsbetriebe Karlsruhe (VBK), Albtal-Verkehrs-Gesellschaft (AVG), Saarbahn Netz, Schiene Oberösterreich, Land Salzburg og Zweckverband Regional-Stadtbahn Neckar-Alb.

Se f.eks. nærmere her: https://www.railway-technology.com/news/stadler-vdv-tram-train-project/?cf-view&cf-closed .

M.v.h.
Niels

Citat fra: Niels Munch Dato 29/06-24, 10:12Hej Lasse,

Inspireret af denne tråd sidder jeg og tænker på, at seks tyske og østrigske foretagender, der beflitter sig med tram-trains, jo har indgået en gevaldig rammeaftale med Stadler om fremtidige leverancer af tram-trains, bl.a. for at holde prisen nede.

Det drejer sig om Verkehrsbetriebe Karlsruhe (VBK), Albtal-Verkehrs-Gesellschaft (AVG), Saarbahn Netz, Schiene Oberösterreich, Land Salzburg og Zweckverband Regional-Stadtbahn Neckar-Alb.

Se f.eks. nærmere her: https://www.railway-technology.com/news/stadler-vdv-tram-train-project/?cf-view&cf-closed .

M.v.h.
Niels
Hej Niels.
Jo tak, jeg kender godt til projektet, fordele og ulemper og "delta" til hvad der skal bruges på Aarhus Letbane (og Nærumbanen for den sags skyld), og hvem der iøvrigt også afgav tilbud på den store rammeaftale, og hvad der blev afgørende for valget. Tilsvarende er der også et par andre projekter og også dem, der er endt med en markant dyrere pris :-)
Een af varianterne fra rammeaftalen vil iøvrigt blive udstillet på Innotrans 2024.

Da letbaner i Danmark skal godkendes efter danske regler og hver for sig, vil synergier i praksis skulle være mellem danske baner, og selv om den helt gamle ide med et "letbanekontor" og eet projekt med etablering af fire letbaner i Aarhus, Odense, København og Aalborg for længst er død, så er der naturligvis også nogle ideer om "synergier", der summer rundt - omend de formentlig er urealistiske i dagens Danmark grundet strukturer, politik, følelser og timing - kombineret med en manglende overordnet strategi.

/Lasse




Noget jeg er blevet gjort opmærksom på der eventuelt kan blive et problem for de nye, lange tog er at de vil være længere end distancen mellem Nørreportkrydset og krydset med Mejlgade, hvilket betyder at de nemt kan komme til at blokere for især Mejlgade når de venter på kør ved Nørreport. Perroner kan forlænges, depoter kan udvides og der kan bygges nye, men det er noget af en udfordring at flytte krydset ved Mejlgade. Bliver interessant at se hvilken løsning man finder på, eller om man bare tolerere at Mejlgade blokeres nogle gange.

Det er også et rigtigt Aarhus-problem. I seriøse sporvognsbyer holder sporvognene ikke for rødt.
Men ellers er det udbredt i Tyskland for både sporvogne og busser at der er et signal der angiver hvilken hastighed der skal køres med for at ramme det grønne lys. Sådan et signal kunne sættes op ved afgang fra Nørreport eller der kunne være et signal der først gav grønt ved Nørreport så det passede med grønt i begge kryds - dvs. letbanetoget afventer grønt ved perron fremfor at holde for rødt ved krydsene.

Foto: Francisco Welter-Schultes / Wikipedia

Anders

Gå op Sider:[1] 2
Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg
Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg

Tomas Larsson har udarbejdet denne rapport på svensk (i PDF-format) om udviklingen og anvendelsen af fjerntog i Danmark og Norge med hovedvægten på lyntog og IC3-tog.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak