Citat fra: Gustav Hansen Dato 26/06-24, 20:23

Citat fra: andersj Dato 26/06-24, 20:19Der er 11 minutters vendetid i Grenå, så det bliver hurtigt presset på tiden hvis man skal køre ned til havnen uden at skulle få brug for en ekstra stamme. Et enkelt stop kan måske lade sig gøre, med muligheden for at vende i Grenå ved forsinkelser. Men det kræver også at man kan køre med en rimelig høj hastighed ned til havnen.

Det er helt rigtigt, men det er jo så enkelt som at få flere tog. Hvilket jo ser ud til at ske uanset hvad.

Men pengene skal også findes til den ekstra løn og det ekstra tog, samt renovering og elektrificering af banen inkl. de mange overkørsler. Hvis der skal være en overliggende stamme, kræver det også at en havnestation bliver tosporet = der skal også et sikringsanlæg med signaler op.
Det løber hurtigt op, men det er ikke umuligt.

Citat fra: andersj Dato 26/06-24, 20:32

Citat fra: Gustav Hansen Dato 26/06-24, 20:23

Citat fra: andersj Dato 26/06-24, 20:19Der er 11 minutters vendetid i Grenå, så det bliver hurtigt presset på tiden hvis man skal køre ned til havnen uden at skulle få brug for en ekstra stamme. Et enkelt stop kan måske lade sig gøre, med muligheden for at vende i Grenå ved forsinkelser. Men det kræver også at man kan køre med en rimelig høj hastighed ned til havnen.

Det er helt rigtigt, men det er jo så enkelt som at få flere tog. Hvilket jo ser ud til at ske uanset hvad.

Men pengene skal også findes til den ekstra løn og det ekstra tog, samt renovering og elektrificering af banen inkl. de mange overkørsler. Hvis der skal være en overliggende stamme, kræver det også at en havnestation bliver tosporet = der skal også et sikringsanlæg med signaler op.
Det løber hurtigt op, men det er ikke umuligt.

Det vil i hvert fald kræve investering fra andre end bare Norddjurs Kommune alene.

Citat fra: andersj Dato 26/06-24, 20:32

Citat fra: Gustav Hansen Dato 26/06-24, 20:23

Citat fra: andersj Dato 26/06-24, 20:19Der er 11 minutters vendetid i Grenå, så det bliver hurtigt presset på tiden hvis man skal køre ned til havnen uden at skulle få brug for en ekstra stamme. Et enkelt stop kan måske lade sig gøre, med muligheden for at vende i Grenå ved forsinkelser. Men det kræver også at man kan køre med en rimelig høj hastighed ned til havnen.

Det er helt rigtigt, men det er jo så enkelt som at få flere tog. Hvilket jo ser ud til at ske uanset hvad.

Men pengene skal også findes til den ekstra løn og det ekstra tog, samt renovering og elektrificering af banen inkl. de mange overkørsler. Hvis der skal være en overliggende stamme, kræver det også at en havnestation bliver tosporet = der skal også et sikringsanlæg med signaler op.
Det løber hurtigt op, men det er ikke umuligt.

Man kunne jo også lave en krydsningsmulighed tættere på havnen? Lidt ligesom man påtænker i Odder med Rude Havvejs-projektet.

Citat fra: jaer Dato 26/06-24, 21:38

Citat fra: andersj Dato 26/06-24, 20:32

Citat fra: Gustav Hansen Dato 26/06-24, 20:23

Citat fra: andersj Dato 26/06-24, 20:19Der er 11 minutters vendetid i Grenå, så det bliver hurtigt presset på tiden hvis man skal køre ned til havnen uden at skulle få brug for en ekstra stamme. Et enkelt stop kan måske lade sig gøre, med muligheden for at vende i Grenå ved forsinkelser. Men det kræver også at man kan køre med en rimelig høj hastighed ned til havnen.

Det er helt rigtigt, men det er jo så enkelt som at få flere tog. Hvilket jo ser ud til at ske uanset hvad.

Men pengene skal også findes til den ekstra løn og det ekstra tog, samt renovering og elektrificering af banen inkl. de mange overkørsler. Hvis der skal være en overliggende stamme, kræver det også at en havnestation bliver tosporet = der skal også et sikringsanlæg med signaler op.
Det løber hurtigt op, men det er ikke umuligt.

Man kunne jo også lave en krydsningsmulighed tættere på havnen? Lidt ligesom man påtænker i Odder med Rude Havvejs-projektet.

Man burde da godt kunne køre fra Trustrup og ned til en station i nærheden af færgehavnen på under 15 minutter - selv med et ekstra trinbræt mellem Grenå station og havnen. Hvis altså ikke man skal køre alt for langsomt på havnebanen.

CitatProblemet er at det pt. ikke er praktisk muligt at køre godstog til Grenå pga. letbaneperronerne. De perronforkanter der er installeret tager ifølge letbanen en time pr. perron at klappe op, fordi de er boltet fast. Der er 19 stationer mellem Aarhus H og Grenå Havn, så det vil kræve et par dages totalspærring for passagertrafikken at køre et enkelt godstog fra Aarhus til Grenå og tilbage igen.

Dette problemet kunne, hvis viljen hadde vært til stede, ha vært løst elegant på samme måte som man har gjort på den kombinerts lett- og godsjernbanelinjen mellom Kassel og Hessisch-Lichtenau i Hessen i Tyskland. Linjen er enkeltsporet, elektrifisert med 750 V likestrøm og trafikkeres av sporvogner og ett og annet sporadisk godstog. Holdeplassene har denne sporgeometrien:

Fra høyre kjører sporvogn fra Kassel på skinne 1 og 4; godstogene kjører på skinne 2 og 5, mens sporvogn mot Kassel kjører på skinne 3 og 6. Det fungerer aldeles utmerket. Her en sporvogn mot Kassel på samme holdeplass:

For en sporveisentusiast er Kassel i det hele tatt en særdeles spennende by. Her finnes alle mulige kombinasjoner av sporvei og jernbane:

• Normal sporvei i bygatene
• Jernbanelinje elektrifisert med sporveisstrøm (som nevnt ovenfor), der sporveien deler spor med dieseldrevne godstog
• Sporvogner som kjører viddere på jernbanestrøm
• Sporvogner som kjører videre på dieselmotor

Klikk her, så får du se en rekke eksempler på de ulike variantene.

Citat fra: eyolf Dato 26/06-24, 23:53

CitatProblemet er at det pt. ikke er praktisk muligt at køre godstog til Grenå pga. letbaneperronerne. De perronforkanter der er installeret tager ifølge letbanen en time pr. perron at klappe op, fordi de er boltet fast. Der er 19 stationer mellem Aarhus H og Grenå Havn, så det vil kræve et par dages totalspærring for passagertrafikken at køre et enkelt godstog fra Aarhus til Grenå og tilbage igen.

Dette problemet kunne, hvis viljen hadde vært til stede, ha vært løst elegant på samme måte som man har gjort på den kombinerts lett- og godsjernbanelinjen mellom Kassel og Hessisch-Lichtenau i Hessen i Tyskland. Linjen er enkeltsporet, elektrifisert med 750 V likestrøm og trafikkeres av sporvogner og ett og annet sporadisk godstog. Holdeplassene har denne sporgeometrien:

Fra høyre kjører sporvogn fra Kassel på skinne 1 og 4; godstogene kjører på skinne 2 og 5, mens sporvogn mot Kassel kjører på skinne 3 og 6. Det fungerer aldeles utmerket. Her en sporvogn mot Kassel på samme holdeplass:

For en sporveisentusiast er Kassel i det hele tatt en særdeles spennende by. Her finnes alle mulige kombinasjoner av sporvei og jernbane:

• Normal sporvei i bygatene
• Jernbanelinje elektrifisert med sporveisstrøm (som nevnt ovenfor), der sporveien deler spor med dieseldrevne godstog
• Sporvogner som kjører viddere på jernbanestrøm
• Sporvogner som kjører videre på dieselmotor

Klikk her, så får du se en rekke eksempler på de ulike variantene.

Du har helt ret. Hvis viljen havde været der kunne man sagtens have lavet en smart løsning. Men viljen var der ikke, for man mente ganske enkelt ikke at det var realistisk at der var et behov. Så man sprang over hvor gærdet var lavest. Og man havde jo egentlig ret, der var ikke noget behov. Så øvelsen i at minimere udgiften var vel egentlig vellykket og berettiget.

Citat fra: eyolf Dato 26/06-24, 23:53]
Holdeplassene har denne sporgeometrien:

Fra høyre kjører sporvogn fra Kassel på skinne 1 og 4; godstogene kjører på skinne 2 og 5, mens sporvogn mot Kassel kjører på skinne 3 og 6.

Det er smart! Men hvorfor deler sporvogns"banen" sig op i to med dertilhørende sideperroner i stedet for bare at fortsætte "ligeud" med en enkelt perron? Der er jo ikke plads nok til at der kan krydses?
Mvh Jonas

Jeg nå jo innrømme at jeg har lurt litt på det, jeg også. I og med at sporvognene har et smalere profil enn jernbanens materiell, måtte det uansett konstureres en sporgeometri som tillot sporvognene å kjøre inntil perrongene, samtidig som jernbanens materiell hadde klaring til å kjøre forbi. Så en 4-skinners sporgeometri vile uansett ha vært påkrevd. Det ville i og for seg ha vært tilstrekkelig, i og med at de sporvognene som trafikkerer linjen, er toretningsvogner med dører på begge sider. Det finnes også holdeplasser med midtplattform, på holdeplasser der to vogner kan krysse hverandre.

Jeg tror svaret er så enkelt som at "Ordnung muss sein!". Når det er sideholdeplass, skal holdeplassen ligge til høyre i fartsretningen. Jeg kan i hvert fall ikkee komme på noen annen fornuftig forklaring.

Vogn 609 har ikke døre på begge sider: https://de.wikipedia.org/wiki/Straßenbahn_Kassel#/media/Datei:8NGTw_Kassel.JPG.

Generelt er de fleste linjer i sporvognsystemet (eksklusiv RegioTram) bygget til "envejssporvogne" med perroner i højre side og vendesløjfer ved endestationerne.

Her linjekortet over de strækninger i Kassel med sporvognsdrift: https://www.gleisplanweb.eu/show.php?Map=Kassel&Index=1&Height=1710&Width=2334

Citat fra: Krabsen Dato 26/06-24, 12:43

Citat fra: UTJ Dato 26/06-24, 12:39Man overser muligheden for en forlængelse af letbanen i Grenå. Det kunne gøre den endnu mere attraktiv.

Enig
Det ville være nærliggende at forlænge letbanen til havnen, Kattegatcentret mv.

Färjan till Sverige tar inte gående passagerare. De skall ha bil eller cykel.
Kanske om letbanen förlängs till hamnen, kan man övertala Stena Line att ta fotpassagerare.
Det är ingen terminalbyggnad i Halmstad färjehamn, utan det var prov att köra dem med buss till/från Halmstad station,
men det var få passagerare med tanke på 3 kilometer till Grenå station.

Citat fra: Bengt Larsson Dato 29/06-24, 09:41

Citat fra: Krabsen Dato 26/06-24, 12:43

Citat fra: UTJ Dato 26/06-24, 12:39Man overser muligheden for en forlængelse af letbanen i Grenå. Det kunne gøre den endnu mere attraktiv.

Enig
Det ville være nærliggende at forlænge letbanen til havnen, Kattegatcentret mv.

Färjan till Sverige tar inte gående passagerare. De skall ha bil eller cykel

Men det gør færgen til Anholt...

Her i weekenden lukkede Hovmarken på Grenåbanen, og det stoppested er allerede spærret af. Der kommer senere et mere reelt hegn langs perronen. Og netop den er spændende nu, for det er første gang siden strækningen blev sat i drift som Letbanen at jeg har set de famøse kanter slået op!
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Henrik

Gad egentlig vide om lukningen af havnesporet giver overvejelser om Grenaabanens ejerskab. Nu hvor det ser ud til at banen aldrig vil blive brugt til andet end letbanetrafik så kunne det overvejes om det ville være klogt at overdrage banens ejerskab fra Banedanmark til Aarhus Letbane og give letbanen mere frihed til at bestemme over banen. Så slipper man også for at BDK skal blandes ind i alt muligt som de i bund og grund ikke har den store årsag til at være indblandet i.

Citat fra: Gustav Hansen Dato 12/07-24, 19:41Gad egentlig vide om lukningen af havnesporet giver overvejelser om Grenaabanens ejerskab. Nu hvor det ser ud til at banen aldrig vil blive brugt til andet end letbanetrafik så kunne det overvejes om det ville være klogt at overdrage banens ejerskab fra Banedanmark til Aarhus Letbane og give letbanen mere frihed til at bestemme over banen. Så slipper man også for at BDK skal blandes ind i alt muligt som de i bund og grund ikke har den store årsag til at være indblandet i.

Spørgsmålet er så, om Letbanen er interesseret i det    

Citat fra: Svend Dato 12/07-24, 21:34

Citat fra: Gustav Hansen Dato 12/07-24, 19:41Gad egentlig vide om lukningen af havnesporet giver overvejelser om Grenaabanens ejerskab. Nu hvor det ser ud til at banen aldrig vil blive brugt til andet end letbanetrafik så kunne det overvejes om det ville være klogt at overdrage banens ejerskab fra Banedanmark til Aarhus Letbane og give letbanen mere frihed til at bestemme over banen. Så slipper man også for at BDK skal blandes ind i alt muligt som de i bund og grund ikke har den store årsag til at være indblandet i.

Spørgsmålet er så, om Letbanen er interesseret i det  :-)

Hvorfor ikke?