Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- Nutidens regler for nye overkørsler på nye baner?
Hejsa

Er nogen stødt på et eller flere regelsæt, som beskriver hvorvidt det er tilladt at etablere nye sikrede overkørsler ved anlæg af nye baner?

Et er at Banedanmark tilsyneladende ikke vil have overkørsler på ny Silkeborg bane, hvor de i stedet bygger broer med en lille gennemsnitspris på 20 mio. Kr. stykket. Et andet er om Banedanmark reelt har et regelværk, der forbyder overkørsler?

Et tredje spørgsmål er om lokalbanerne har friere rammer at anlægge overkørsler på en ny bane?
(Det kunne fx. være interessant at lade Midtjyske Baner anlægge og drifte Silkeborgbanen, og se hvor meget billigere banen bliver.)

/ Viktoria - 3/4 uddannet Arktisk Ingeniør

Regler og regler - man kan jo vælge en politik at man ikke ønsker det fordi de er en ulykkesrisiko. Du kan måske endda lave en modelberegning, der viser at der på den lange bane er god økonomi i at undgå krydsninger - dels ved det regelmæssige tidsspilde når bommene er nede og dels tabt arbejdsindtægt, arbejdsevne og tabt forsørger ved fatale uheld.

Citat fra: Michael Deichmann Dato 28/06-24, 17:38Regler og regler - man kan jo vælge en politik at man ikke ønsker det fordi de er en ulykkesrisiko. Du kan måske endda lave en modelberegning, der viser at der på den lange bane er god økonomi i at undgå krydsninger - dels ved det regelmæssige tidsspilde når bommene er nede og dels tabt arbejdsindtægt, arbejdsevne og tabt forsørger ved fatale uheld.

Det er selvfølgelig sandt, at der for samfundet kan spares i hele levetiden med undgåede ulykker.

Men har en overkørsel med fuldbomanlæg større ulykkesstatistik end et befærdet lyskryds mellem to landeveje?

Man kan jo bygge sig ud af farlige situationer for alle slags infrastruktur, men på et tidspunkt når man et sted hvor den potentielle reducerede risiko ikke kan måle sig med den investerede pose penge.

For som jeg antager det, vil et gennemsnitsligt lyskryds have større ulykkesrate end en overskæring med fuldbomanlæg, hvorfor samme pose penge kan bruges bedre til reducering af lyskrydsenes ulykkesrate.

/ Viktoria - 3/4 uddannet Arktisk Ingeniør

Aarhus Letbane anlagde en ny sikret overkørsel på Elstedvej mellem Lystrup og Nye, hvor der køres efter "jernbaneregler" med signaler og rigtige overkørsler.

På Silkeborgbanen er udfordringen vist at Banedanmark har medtaget erstatningsbroer for samtlige veje der eksistere i dag. I det endelige projekt vil man nok sørge for at veje lukkes eller omlægges, så der er behov for væsentligt færre broer. Det ses også ved motorvejsprojekter, hvor en del markveje og mindre veje lukkes og man må søge hen til en større vej for at passere motorvejen.

Jeg ved ikke om Banedanmark har et generelt forbud, men det har nok bare ikke været relevant at skulle anlægge nye overkørsler i niveau. Det er også problematisk på strækninger hvor der køres over 140 km/t, da der så enten skal være hastighedsnedsættelse eller en overvågning af overkørslen - sidstnævnte har givet mange problemer på Lille Syd.

Anders

Jf. en SODB for automatisk sikrede overkørsler, jeg har kigget i, må togets hastighed gennem en niveauoverkørsl ikke overskride 140 km/t, og over 120 km/t skal niveauoverkørslen være sikret med helbomme.

Helbomme kan i øvrigt også komme på tale ved andre toghastigheder, såfremt vejtrafikken via en risikoanalyse taler for det.

Ingen privatbanestrækninger kommer over 120 km/t.

Om der gælder andre vilkår for statens ERTMS-strækninger, aner jeg ikke.

M.v.h.
Niels

Citat fra: Niels Munch Dato 28/06-24, 18:11Ingen privatbanestrækninger kommer over 120 km/t.


Hvilket belæg skyldes dette?

Lokaltogs udbud for batteritog ender sandsynligvis i et togsæt der må køre 140-160 km/t, så med det i tankerne kunne det da være oplagt at hastighedsopgradere Østbanen-Roskilde, Lollandsbanen og andre egnede strækninger til 140 km/t, så hastigheden kan udnyttes fuldt ud.

/ Viktoria - 3/4 uddannet Arktisk Ingeniør

Citat fra: Viktoria Skov Dato 28/06-24, 18:19
Citat fra: Niels Munch Dato 28/06-24, 18:11Ingen privatbanestrækninger kommer over 120 km/t.


Hvilket belæg skyldes dette?

Lokaltogs udbud for batteritog ender sandsynligvis i et togsæt der må køre 140-160 km/t, så med det i tankerne kunne det da være oplagt at hastighedsopgradere Østbanen-Roskilde, Lollandsbanen og andre egnede strækninger til 140 km/t, så hastigheden kan udnyttes fuldt ud.


På enkeltsporede strækninger giver det kun mening at opgradere hastigheden hvis det kan betyde optimering af krydsningerne. Ellers ender man bare med at togene skal vente længere tid på hinanden, hvis krydsningsstationerne allerede i dag ligger med optimal tidsmæssig afstand mellem dem.

Anders

Citat fra: Viktoria Skov Dato 28/06-24, 18:19
Citat fra: Niels Munch Dato 28/06-24, 18:11Ingen privatbanestrækninger kommer over 120 km/t.


Hvilket belæg skyldes dette?
Der er ganske enkelt ingen privatbanestrækning, der er godkendt til højere strækningshastighed.

Citat fra: Viktoria Skov Dato 28/06-24, 18:19Lokaltogs udbud for batteritog ender sandsynligvis i et togsæt der må køre 140-160 km/t, så med det i tankerne kunne det da være oplagt at hastighedsopgradere Østbanen-Roskilde, Lollandsbanen og andre egnede strækninger til 140 km/t, så hastigheden kan udnyttes fuldt ud.
Privatbanerne er enkeltsporede, hvor der i køreplanlægningen skal tages højde for krydsningsstationernes placering samt stationernes indbyrdes afstand. God acceleration og nedbremsningsevne vægtes derfor højere end tophastighed.
At privatbanetog evt. kan komme til at køre hurtigere på statslige strækninger, må ikke udelukkes.

M.v.h.
Niels

Citat fra: Viktoria Skov Dato 28/06-24, 18:19
Citat fra: Niels Munch Dato 28/06-24, 18:11Ingen privatbanestrækninger kommer over 120 km/t.


Hvilket belæg skyldes dette?

Lokaltogs udbud for batteritog ender sandsynligvis i et togsæt der må køre 140-160 km/t, så med det i tankerne kunne det da være oplagt at hastighedsopgradere Østbanen-Roskilde, Lollandsbanen og andre egnede strækninger til 140 km/t, så hastigheden kan udnyttes fuldt ud.


Privatbanerne kører efter Banedanmarks SR, også på deres egne strækninger. Dermed skal der være ATC for at køre hurtigere end 120 km/t.

Ifølge et svar fra en politiker jeg har skrevet til, kigger Banedanmark på hvilke besparelser der kan lade sig gøre ift. Silkeborgbanen hvor bl.a. overkørsler i niveau, og lavere strækningshastighed og de trafikale konsekvenser af det.

Jeg var nemlig selv uforstående overfor at man slet ikke har beregnet på, hvad overkørsler i niveau vil gøre af forskel når Næstved - Køge blev opgraderet til 160 km/t med overkørsler.

"Jf. en SODB for automatisk sikrede overkørsler, jeg har kigget i, må togets hastighed gennem en niveauoverkørsl ikke overskride 140 km/t, og over 120 km/t skal niveauoverkørslen være sikret med helbomme.

Helbomme kan i øvrigt også komme på tale ved andre toghastigheder, såfremt vejtrafikken via en risikoanalyse taler for det."

Et sidespor: Kommer der fælles europæiske regler for hastighed gennem sikrede overkørsler?

Jeg spørger fordi både SJ og Snälltåget kører 200 km/t gennem mange overkørsler på turen fra Malmö til Stockholm og omvendt. De har tydeligvis andre regler, men om overskæringerne også er indrettet anderledes end et dansk helbommeanlæg ved jeg ikke.

Citat fra: RasmusD Dato 28/06-24, 19:11
Citat fra: Viktoria Skov Dato 28/06-24, 18:19
Citat fra: Niels Munch Dato 28/06-24, 18:11Ingen privatbanestrækninger kommer over 120 km/t.


Hvilket belæg skyldes dette?

Lokaltogs udbud for batteritog ender sandsynligvis i et togsæt der må køre 140-160 km/t, så med det i tankerne kunne det da være oplagt at hastighedsopgradere Østbanen-Roskilde, Lollandsbanen og andre egnede strækninger til 140 km/t, så hastigheden kan udnyttes fuldt ud.


Privatbanerne kører efter Banedanmarks SR, også på deres egne strækninger. Dermed skal der være ATC for at køre hurtigere end 120 km/t.

Jeg formoder at udstyret krævet til ATC er dyrt at anlægge?

Citat fra: Thomas123 Dato 29/06-24, 00:17
Citat fra: RasmusD Dato 28/06-24, 19:11
Citat fra: Viktoria Skov Dato 28/06-24, 18:19
Citat fra: Niels Munch Dato 28/06-24, 18:11Ingen privatbanestrækninger kommer over 120 km/t.


Hvilket belæg skyldes dette?

Lokaltogs udbud for batteritog ender sandsynligvis i et togsæt der må køre 140-160 km/t, så med det i tankerne kunne det da være oplagt at hastighedsopgradere Østbanen-Roskilde, Lollandsbanen og andre egnede strækninger til 140 km/t, så hastigheden kan udnyttes fuldt ud.


Privatbanerne kører efter Banedanmarks SR, også på deres egne strækninger. Dermed skal der være ATC for at køre hurtigere end 120 km/t.

Jeg formoder at udstyret krævet til ATC er dyrt at anlægge?

Sandsynligvis, plus at Banedanmark er ved at udfase ATC til fordel for ERTMS, så installeres ATC på privatbaner bliver det nok håbløst at vedligeholde i fremtiden.
Derudover vil det være dyrt at vedligeholde STM-modul på togene, i forhold til alene ETCS udstyr på toget.

ERTMS level 1 kunne måske erstatte ATC på lokalbanerne, ved at lave hastighedskontrol med ERTMS baliser.
Fordelen her er, at alle lokalbanetogene i fremtiden alligevel har ETCS fra fabrikken, så det reelt kun er en infrastruktur udgift at lave ERTMS level 1.

/ Viktoria - 3/4 uddannet Arktisk Ingeniør

Gå op Sider:[1]

Jernbanebøger

Den Lille Blå Kat

Den Lille Blå Kat. Pris 170 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak