Pressemeddelelse fra Banedanmark:

https://www.bane.dk/Presse/Pressemeddelelser/78_5-procent-af-DSB_passagerer-ankom-til-tiden-i-foerste-halvaar

JH

Citat fra: Jens Hansen Dato  4/07-24, 09:21Pressemeddelelse fra Banedanmark:

https://www.bane.dk/Presse/Pressemeddelelser/78_5-procent-af-DSB_passagerer-ankom-til-tiden-i-foerste-halvaar

JH

Når DSB kører til tiden ca. 80% af gangene, betyder det, at hvis du pendler 5 dage om ugen, og dermed foretager 10 rejser, vil du 2 gange ud af 10 opleve, at du kommer for sent på arbejde og/eller kommer for sent til at hente dit barn i daginstitutionen. (Kører de ikke med en højere regularitet i f.eks. Japan, og kunne vi ikke lære noget af dem?)

Sådan var det også (de 80%), da jeg var ansat i DSB for snart 25 år siden. Der er ikke noget at sige til, at man vælger bilen, hvis man vil være nogenlunde sikker på at møde til tiden og nogenlunde sikker på at hente sit barn inden lukketid.

"80%" er simpelthen ikke godt nok - uanset de mange fine forklaringer, undskyldninger, og hændervridende "i-morgen-bliver-det-bedre".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

"men også andre forhold som for eksempel hastighedsnedsættelser under festivalen Tinderbox i juni på grund af folk i sporet. "

Høhø.. Hvad med de 1000-vis af gange de sender forsinkede godstog ud foran rettidige passagertog?

Nårh nej. Det lyder jo ikke lige så godt i offentligheden.

Hvis 3 minutter er forskellen mellem at møde til tiden og få problemer, så er man kommet for sent afsted.

Citat fra: nj_kruse Dato  4/07-24, 10:14Hvis 3 minutter er forskellen mellem at møde til tiden og få problemer, så er man kommet for sent afsted.

Det er så en anden del af problemet. Hvis der går et tog i timen og man har valget mellem at være der 1 time og 3 minutter før eller 3 minutter før.

Citat fra: nj_kruse Dato  4/07-24, 10:14Hvis 3 minutter er forskellen mellem at møde til tiden og få problemer, så er man kommet for sent afsted.

Jeg skal skifte tog 3 gange både ud og hjem. S-toget kører hvert 10. minut, men jeg har kun 3 minutter til at skifte til regionaltoget. Det er rigeligt tid, hvis togene kører til tiden. Ellers skal jeg tage et S-tog 10 minutter før.

Men jeg skal også skifte fra regionaltog til lokaltog. Her er kun 4 minutter at skifte - også rigeligt tid, hvis tingene fungerer. Men skal jeg med et regionaltog før, for at være sikker på at nå lokaltoget, så kører det 18 minutter før det andet. Det kan jeg kun nå, hvis jeg tager et S-tog 30 minutter før tid.

Så er de 3 minutters forskel mellem at møde til tiden og få problemer pludselig blevet til 30 minutter jeg skal afsted før. Trods det, at togene "kører hele tiden".

Tillagt den time og 35 minutter det i forvejen tager, så skal jeg til at bruge mere end 2 timer med kollektiv trafik på en strækning, der er mindre end 60 km for at passe jobbet.

Ikke så underligt, at folk foretrækker bilen, når de så oven i købet skal have smidt i hovedet, at de da bare kan tage afsted i god tid.

I Banedanmarks pressemeddelelse hedder det:

Aflysninger, som foretages senere end 72 timer før planlagt afrejse, tæller med som forsinkede ankomster.

Og det tæller jo fint og positivt i Banedanmarks statistik.

Men hvordan mon en aflysning - der foretages 73 timer før planlagt afrejse - opleves af en sommerferierejsende, som har planlagt en rejse måske til det store udland måneder i forvejen?

Eller en gæst fra udlandet, som også har planlagt længe i forvejen?

Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato  4/07-24, 09:35

Citat fra: Jens Hansen Dato  4/07-24, 09:21Pressemeddelelse fra Banedanmark:

https://www.bane.dk/Presse/Pressemeddelelser/78_5-procent-af-DSB_passagerer-ankom-til-tiden-i-foerste-halvaar

JH

Når DSB kører til tiden ca. 80% af gangene, betyder det, at hvis du pendler 5 dage om ugen, og dermed foretager 10 rejser, vil du 2 gange ud af 10 opleve, at du kommer for sent på arbejde og/eller kommer for sent til at hente dit barn i daginstitutionen. (Kører de ikke med en højere regularitet i f.eks. Japan, og kunne vi ikke lære noget af dem?)
Sådan var det også (de 80%), da jeg var ansat i DSB for snart 25 år siden. Der er ikke noget at sige til, at man vælger bilen, hvis man vil være nogenlunde sikker på at møde til tiden og nogenlunde sikker på at hente sit barn inden lukketid.

Det er en gang ævl og argumentation på Rasmus Bjerg niveau.

Du vil 2 gange ud af 10 måske opleve at ankomme senere til arbejdspladsen, ikke nødvendigvis for sent. Eller måske kommer du senere til daginstitutionen, ikke nødvendigvis for sent.
Måske, fordi du ikke tager højde for de tilfælde, hvor du i forvejen venter 10 minutter på bussen fra ankomststationen. Ved forsinket tog skal du så måske kun vente 5 minutter.

Hvis du i stedet tager bilen skal du også indregne ekstratid for at nå frem til tiden de dage hvor myldretidstrafikken er ekstra tung, der er problemer i tunnelen eller broen er oppe.

Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato  4/07-24, 09:35(Kører de ikke med en højere regularitet i f.eks. Japan, og kunne vi ikke lære noget af dem?)

Det har vi skam gjort. Det er blandt andet det der har ført til den forlængede køretid på Kystbanen.

Japan er kendt for sin enormt høje rettidighed, og det har mange årsager. En betydelig del af det skyldes at de typisk lægger betydelige mængder ekstra tid til i køreplanerne. Næsten alle stationer i de større byer har perrondøre, hvilket heller ikke er helt billigt at installere.
En anden del er at man i Japan benytter rimelig streng separation af ruter i store dele af systemet, så f.eks. alle de store stationer i Tokyo har strengt tildelte spor til de forskellige linjer, og togene krydser sjældent eller aldrig over hinandens ruter. Det kræver betydelige infrastrukturinvesteringer at implementere, men forsimplingen af København H er netop baseret på den model (godt nok inspireret af Utrecht Centraal, men det projekt var direkte inspireret af Tokyo Station). Den påtænkte forsimpling har tidligere mødt betydelig modstand herinde på forum, fordi den reducerer fleksibiliteten i systemet.

Det er en afvejning man må tage. Hvis man gerne vil have flere rettidige tog, så kræver det penge til infrastruktur, og det kræver at togene bliver opdelt efter hvilken linje de kører på - hvormed der kommer færre direkte tog, og flere skift. På København H vil ulempen ikke være så stor, men det vil trods alt betyde at mange sydfrakommende tog må vende på Hovedbanegården i stedet for at fortsætte til Nørreport og Østerport, hvor mange passagerer gerne vil hen, og det vil umuliggøre at vende tog der ankommer fra Vest- eller Ringstedbanen og køre dem til Lufthavnen. Det værende sagt så tror jeg absolut at den forbedrede rettidighed vil være ulemperne værd, men det tager tid at implementere fordi der også er en stor infrastrukturdel i det.

I Tokyo er man faktisk begyndt at prioritere flere direkte tog uden skift, hvilket har ført til et gradvist fald i rettidigheden over de seneste årtier. Men til gengæld kan flere folk komme frem uden at skulle ud af toget undervejs. De har stadig en meget god rettidighed, selvfølgelig, men den er ikke helt så god som den har været.

Citat fra: Overbanemesteren Dato  4/07-24, 11:25I Banedanmarks pressemeddelelse hedder det:

Aflysninger, som foretages senere end 72 timer før planlagt afrejse, tæller med som forsinkede ankomster.

Og det tæller jo fint og positivt i Banedanmarks statistik.

Men hvordan mon en aflysning - der foretages 73 timer før planlagt afrejse - opleves af en sommerferierejsende, som har planlagt en rejse måske til det store udland måneder i forvejen?

Eller en gæst fra udlandet, som også har planlagt længe i forvejen?

Nu bliver det lidt teknisk, men hvis et er aflyst 72 timer eller mere inden afgang, vil de fleste passagerer nok opleve at det slet ikke er aflyst - det kører bare efter en ændret køreplan.

Når køreplanen for året først er sendt ud, kan man ikke lave om i den. Så hvis fx tog 4711 er sat til at køre København-Odense-Fredericia hver dag med afgang fra København H klokken 09:00, så kan det ikke ændres.

Lad os så sige, at der er sporarbejde henover sommeren, og 4711 vil ikke kunne være i Odense og Fredericia til tiden på grund af sporarbejdet. Man kan ikke lave køreplanen om. I stedet aflyser man - over en måned i forvejen - 4711 i arbejdsperioden, og tillyser i stedet et nyt tog, der erstatter 4711. Lad os kalde det 74711. Det kører fra København H ti minutter tidligere, og vil være i Odense på samme tidspunkt som 4711 normalt ville være.

Pladsbilletter købt til 4711 gælder også i 74711. Orangebilletter købt til 4711 gælder også i 74711.

For passagererne vil oplevelsen være, at deres tog kører efter en ændret køreplan. Men teknisk kører deres tog slet ikke, det er aflyst. Aflysningen tæller ikke med i punktlighedsstatistikken, fordi der kører et erstatningstog, og ændringen er sket i god nok tid til at man formoder, at passagererne har tid nok til at orientere sig om ændringen.

Vi kan vel skære det ind til at DSB sælger en vare som de i nogen grad ikke leverer.

Hvis jeg går i supermarkedet og køber 400 gram leverpostej, så er det ikke godt nok at jeg 20 % af gangene ikke får det jeg betaler for.

JH

Citat fra: Jens Hansen Dato  5/07-24, 06:26Vi kan vel skære det ind til at DSB sælger en vare som de i nogen grad ikke leverer.

Hvis jeg går i supermarkedet og køber 400 gram leverpostej, så er det ikke godt nok at jeg 20 % af gangene ikke får det jeg betaler for.

JH

Men vejer du den hver gang? - Når du køber 400g leverpostej i supermarkedet, antager du at det er korrekt, uden at kontrollere det. Der kan meget vel være 390g eller 410g, men du aner det ikke.
Når DSB er forsinket, er det synligt, fordi alle kontrollerer det. DSB skilter sågar med det, på infoskærme og i Rejseplanen.

Citat fra: Krabsen Dato  4/07-24, 11:33Hvis du i stedet tager bilen skal du også indregne ekstratid for at nå frem til tiden de dage hvor myldretidstrafikken er ekstra tung, der er problemer i tunnelen eller broen er oppe.

Det skal man, men du skal indregne mindre ekstratid i bilen for at nå frem til tiden end med toget, hvis du skal skifte (og være i "god tid" ved hvert skift). Korthuset vælter ikke på samme måde i en bil som med et tog, hvor en forsinkelse på 4 minutter kan blive til en time, fordi toget kommer for sent til det tog, der skulle bringe en til toget med timedrift.

Bilen er ikke afhængig af, at man skal nå at skifte til en anden bil på et bestemt tidspunkt, så forsinkelsen bliver sjældent mere end den tid man holdt stille, fordi "broen var oppe".

I det hele taget er det ganske uinteressant for passagererne, at 80% af togene kørte til tiden. Det der er interessant er, hvor mange kom frem til tiden på den samlede rejse med kollektiv trafik.

Og så kunne det også være interessant at vide, hvad det koster samfundet, at X% af passagererne i den kollektive trafik kommer for sent frem - præcis som man er enormt god til at fremhæve, hvad køen på Køge Bugt Motorvejen koster samfundet.