Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Rullende materiel

- Hvad er der blevet af Øresundstogene?
Hej -

Når jeg kigger på

https://www.jernbanen.dk/lyntog.php?typenr=7

finder jeg ikke opdateret info om dem. Det er vel kun en håndfuld, der i dag kører i DK (til Østerport).

Specielt er jeg (og min søn) interesseret i, hvad der er sket med de kulørte varianter, dvs det gule, blå, sorte, grønne og lyserøde. Findes de endnu i disse bemalinger?

Jeg har også forgæves kigget på

https://www.svenska-lok.se/

Tak
Jacob

Jeg ville gætte på, at de alle kører i Danmark i dag. Mig bekendt er der ingen af dem, der bliver benyttet til rene indenrigsruter i Sverige. Hver afgang krydser Øresundsbroen. Så de kommer alle herover, om end det kun er et kort visit.

De farverige sæt har nok mistet farverne i takt med at de enkelte sæt har fået nyt interiør og udvendig bemaling. Jeg ved ikke om alle er nået hele turen igennem, men jeg synes ikke at jeg ser Øresundstog med den oprindelige lakering mere.


De danske togsæt blev solgt til svenskerne for en ret fin pris (for DSB, hehe). Det var jo en unik vare de havde som passede perfekt ind i den øvrige flåde.

Der er ingen af togene der er danskejede mere ihvertfald.

Hvad er der blevet af Øresundstogene?
Af andersj, Aalborg. 24/05-24, 16:03.
Citat fra: banemanden Dato 24/05-24, 15:25De danske togsæt blev solgt til svenskerne for en ret fin pris (for DSB, hehe). Det var jo en unik vare de havde som passede perfekt ind i den øvrige flåde.

Der er ingen af togene der er danskejede mere ihvertfald.

Teknisk set er der stadig 24 danskejede togsæt der stilles til rådighed for Skånetrafiken til at dække materielforbruget på den danske del af forbindelsen.

Anders

Citat fra: andersj Dato 24/05-24, 16:03Teknisk set er der stadig 24 danskejede togsæt der stilles til rådighed for Skånetrafiken til at dække materielforbruget på den danske del af forbindelsen.

Men den svenske side https://www.jarnvag.net/vagnguide/x31k siger:

"Det är länstrafikbolagen i Skåne, Halland och Blekinge län som äger tågen. Några tågsätt ägs formellt av vagnuthyrningsbolaget Transitio men hyrs av länstrafikbolagen. 24 av DSB:s 34 tågsätt (med littera ET) togs över av Skånetrafiken i december 2022, samtidigt som man tog över ansvaret för trafiken till Köpenhamn. De 10 tåg som DSB därefter hade kvar användes i dansk trafik men i maj 2023 blev det klart att Region Skåne (Skånetrafiken) köper även dessa. Därmed har nu alla Öresundståg svenska ägare."

M.v.h.
Niels

Hvad er der blevet af Øresundstogene?
Af andersj, Aalborg. 24/05-24, 16:19.
De har overtaget brugsretten for togsættene, men de er fortsat ejet af DSB.

Citat fra DSB's Årsrapport for 2023, side 115:
"24 Øresunds-eltogsæt har siden december 2022 været udlejet til Skånetrafiken. 10 Øresunds-eltogsæt er solgt i december 2023."

Anders

Citat fra: jachav Dato 24/05-24, 15:02Hej -
[...]
Specielt er jeg (og min søn) interesseret i, hvad der er sket med de kulørte varianter, dvs det gule, blå, sorte, grønne og lyserøde. Findes de endnu i disse bemalinger?
Hej, alle ET er i dag i trafik hos Øresundstog, og kører i en samlet pulje uanset ejer. DSB's 24 togsæt stilles til rådighed for Skånetrafiken.
Der er ingen af de farverige sæt tilbage, de er alle renoveret invendigt og nylakerede udvendigt.

Jeg mener at have hørt, at den eneste grund til, at de kørte rundt så længe med alle farverne var, at folien blev klistret for stramt på. Så stramt, at man rev lakken af, hvis man prøvede at fjerne den. Om det er en vandrehistorie, ved jeg ikke.

Mvh Matias
www.Tognål.dk - pins og slipsenåle med masser af danske og svenske tog

Tak for svarene.

Jeg er dog stadig lidt forvirret - jeg kan forstå at der er bygget 111 Øresunds-togsæt.

Men det er kun 24 af dem, som nogensinde har været danske? Ikke desto mindre har de alle sammen dansk litra ET 4301 - 4411. Er det ikke lidt pudsigt?

Findes alle 111 endnu?

Jacob


Nej, det er 34 sæt, der har været danske som litra ET. 70 sæt var og er svenske som litra X31K. De sidste syv sæt er svenske litra X32K, da de oprindeligt er indrettet til fjerntrafik. Men alle 111 sæt indgår i de samme nummerserier, f.eks. ET 4301, X31K 4302 osv.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Gå op Sider:[1]
Billige jernbane T-shirts

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak