Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Godstog på smalspor - førerrumstur
Godstog på smalspor - førerrumstur
Af anho. 23/05-24, 14:34.
Seneste redigering: 23/05-24, 14:37 af anho
Faldt over denne førerrumstur på YouTube - den er optaget og lagt op af det japanske jernbaneselskab JR East (JR東日本), en af arvtagerne fra det hedengangne JNR. JR East er et af de 'tre store' jernbaneselskaber, og står for hele fjernbanenetværket i Tokyo-området og den nordøstlige del af hovedøen Honshu. Alle metrolinjer og mange pendlerbaner og lokalbaner er dog ejet og drevet af andre selskaber.

Videoer taget fra lokomotiver i Japan er en sjældenhed eftersom næsten alle passagertog køres med togsæt, og langt størstedelen af førerrumsvideoer er optaget af passagerer der filmer gennem en rude bag føreren.


Videoen starter i Hachiōji (八王子), en større station på den vestlige grænse til Stortokyo-området, 38 km fra Tokyo Hovedbanegård og Kejserpaladset.
Derfra kører toget af den travle Chūō-stambane (中央本線, midte-stambanen), der også befærdes af særekspresser (Azusa og Keiji) samt pendlertog i høj frekvens, frem til Kunitachi (国立).
Herefter dykker godstoget ned i en tunnel og over på Musashino-banen (武蔵野線), som er en mega-ringbane der omslutter størstedelen af Tokyo i 20-25 km radius. Den blev oprindeligt besluttet og planlagt som en ren godsrute, men brok fra folk langs ruten førte til at der også blev anlagt stationer til passagertrafik - passagertrafikken er siden blevet en storsucces og der er 10-minuttersdrift fra morgen til aften.
På denne linje fortsætter toget indtil det har passeret Nishi-Urawa (西浦和), hvor det drejer fra på den store niveaudelte trekantsudfletning og støder til Tōhoku-stambanen (東北本線, nordøst-stambanen), hvor turen kort efter ender på en godsbanegård ved Saitama Ny Bymidte (さいたま新都心).

Og hvis nogen skulle være nysgerrige over hvad tegnene på skærmen betyder:
駅 (eki) - station
通過 (tsūka) - gennemkørsel/gennemkørende
線 (sen) - linje/bane
支線 (shisen) - sidebane (bogstaveligt: gren-bane)
本線 (honsen) - stambane/hovedbane (bogstaveligt: oprindelse-bane)
上り (nobori) - op (mod Tokyo)
下り (kudari) - ned (fra Tokyo)
トンネル (tonneru) - tunnel (låneord fra Engelsk)
橋 (hashi) - bro
橋梁 (kyōryō) - bro
川 (kawa) - flod
De fleste af de tegn jeg ikke har medtaget på listen er blot stednavne.

Japansk skrives med et blandet skriftsystem hvor man bruger komplicerede kinesiske skrifttegn (kanji) som hver har en betydning og kan have flere forskellige udtaler (for eksempel betyder 橋 "bro", og kan udtales hashi eller kyō afhængigt af hvilket ord det optræder i), blandet med simplere japanske "bogstaver" (kana) som hver står for en stavelse - か, な, き og に er respektivt ka, na, ki og ni. Der er 92 kana og cirka 3500 kanji i moderne japansk.

Gå op Sider:[1]
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak