Citat fra: Michael Deichmann Dato 27/02-24, 04:27Alstom har da tydeligvis et systematisk problem med softwareudvikling.
Det kan lige så vel være med godkendelsen af softwaren. Dette ses i stort set samtlige projekter. Der var jo heller ingen Vectroner til DSB, der kunne køre til Tyskland eller på ETCS stræninger fra dag 1....
En væsentlig del omkring software handler om ressourcer og kompetencer, men også meget komplicerede godkendelsesprocesser. Og så har det hele en tendens til at blive presset på tid, hvilket næppe hjælper på det.
Det er et reelt problem for de store leverandører, at en betydelig mængde software ingeniører enten ikke må bruges (fordi de er fra Rusland) eller ikke er tilgængelige, fordi de skal bruges andetsteds (Ukraine), og så hjælper det ikke, at militærindustrien dækker sine behov ved at "gå på rov" efter ingeniører i bl.a. jernbaneindustrien.
Men det er pudsigt, at flere leverandører (generelt) har mange færdige enheder stående, fordi man mangler ressourcer til at få software på plads og godkendt - samtidig med at man igen og igen udfordres på likviditeten...
...og lige for Alstom har det vist overrasket, at en større del af ingeniørskaren fra Bombardier har søgt andre udfordringer...
/Lasse