Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- "Fyn sikrer strøm til fremtidens grønne bane"
Banedanmarks pressemeddelelse af 26.02.2024:

"Fyn sikrer strøm til fremtidens grønne bane
Den grønne omstilling af jernbanen er godt i gang, og derfor har Banedanmark bygget en fordelingsstation i Marslev på Fyn. Den er nu taget i brug og leverer strøm til fremtidens klimavenlige eltog.
....."


Læs hele den uddybende pressemeddelelse her: https://www.bane.dk/Presse/Pressemeddelelser/Fyn-sikrer-stroem-til-fremtidens-groenne-bane .

M.v.h.
Niels

Nu rykker det, det var i slutningen af 90erne jeg lavede et projekt på dette.

JH

Tja, der har tydeligvis været pressefolk inden over BDK's annoncering af den nye station i Marslev. ;D

Faktisk har der været 25 kV fordelingsstation i Marslev (MVF) siden 1992,og med to stk. 18 MVA transformere placeret inde på Energinets 400/150 kV station Fraugde nær E20. De to transformere er øvrigt forberedt til opgradering til 23 MVA, hvis der blev montere forceret køling af isolerolien på dem (ONAN > ONAF).

Anlægget i Marslev har længe trængt til en levetidsforlængelse, men da BDK for en del år siden fik midler til opgradering af kørestrømforsyningen på TIB1, så er det blevet omsat til reinvestering af eksisterende fordelingsstationer ved Slagelse (SGF) og Marslev (MVF), og etablering af nye fordelingsstationer i Ringsted (RGF) og Gelsted (GDF). Ved samme lejlighed fik fordelingsstationerne i Roskilde (ROF) og Fredericia (FAF) en "makeover".

Så det nye er reelt, at transformeringen er blev flyttet op til banen, og der er kommet en ekstra til som reserve. Fra Fraugde er der ført to 3-fasede 150 kV-forbindelser til den ny MVF, og her sker så fasefordelingen til 25 kV koblingsanlægget. Funktionaliteten på 25 kV-siden er stadig den sammen, nemlig 1x25 kV og med kontinuerligt strømtræk på køreledningerne på 600 A.

Apropos Fyn - hvad er status for byggeriet af den nye bane over Vestfyn? Er der en egentlig anlæg i gang, eller ikke endnu?

"Fyn sikrer strøm til fremtidens grønne bane"
Af hummel_62, Biltris trinbræt. 27/02-24, 10:10.
så vil jeg sige Sikrer strøm ??
de fordeler den strøm der findes, ikke yderlig kapacitet på nette.
( ja en strid om ord, men grænser for hvor meget man må pynte) 

Citat fra: hummel_62 Dato 27/02-24, 10:10så vil jeg sige Sikrer strøm ??
de fordeler den strøm der findes, ikke yderlig kapacitet på nette.
( ja en strid om ord, men grænser for hvor meget man må pynte) 

"transformeringen er blev flyttet op til banen, og der er kommet en ekstra til som reserve." er vel netop en sikring af strømmen..

Citat fra: dysharmonica Dato 27/02-24, 09:43Apropos Fyn - hvad er status for byggeriet af den nye bane over Vestfyn? Er der en egentlig anlæg i gang, eller ikke endnu?

https://www.vejdirektoratet.dk/nyhed/2024/anlaegsstart-den-kommende-jernbane-i-2024

Mvh Vestjyden

Gå op Sider:[1]
DB Cargo

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak