Hej i Forum,Under nærværende forums "
Trafikpolitik" har vi fulgt det politiske forløb frem til godkendelsen af spormoderniseringen for Østbanen gennem denne tråd:
https://www.jernbanen.dk/forum1/index.php/topic,123.0.html .
Efter projektets godkendelse og igangsættelse har vi fulgt "
Etape 1" og "
Etape 2" i en tråd under "
Faste anlæg":
https://www.jernbanen.dk/forum1/index.php/topic,1077.msg8396.html .
Det er min tanke, at "Etape 2", der ventes afsluttet 3. marts 2024, følges til dørs i ovennævnte tråd, som imidlertid allerede har opnået en anselig længde.
Derfor behandler vi "
Etape 3", som påregnes startet op 1. marts 2024, i nærværende, nye tråd.
I "Etape 3", Rødvig-linien, udgør flytningen af Rødvig station et ikke uvæsentligt islæt, og i Stevns Kommune blev projektet knæsat med vedtagelsen af "
Lokalplan nr. 209".
Det betyder et farvel til den gamle station, hvis bygning som eneste på Østbanen er opført i kalksandstenskvadrer:
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.Rødvig Station o. 1915 (postkort, fotograf ukendt. Stevns Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: S394). Yderst t.v. "Rødvig Kro" ("Danmarks bedste badehotel 2022").Tilbygning af en nordfløj i 1950/51 gjorde stationsbygningen "mere symmetrisk". Remisekomplekset blev frasolgt i 1978.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.Rødvig Station, 24.10.2020 (esm). "Trappetårnet" ved sydgavlen tilkom i 1983.Vi har endnu en lokalplan for det gamle stationsareal til gode.
Den nye endestation placeres umiddelbart nord for Vemmetoftevej (se lokalplanen), og overkørslen her (samt den nede ved Hovedgaden) forsvinder.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.Vikingbus 4471, Setra S415LE Business årg. 2022, krydser Østbanen på Vemmetoftevej dér, hvor ny station skal ligge, 02.06.2023 (Thomas de Laine, myldretid.dk).
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.Ovk. 126 for Vemmetoftevej. Her kommer ny Rødvig station til at ligge - 09.02.2024 (OCMP).Bevoksningen mellem banen og Marmorvej er allerede ryddet, ligesom de midlertidige arbejdspladser langs Rødvig-linien er under etablering, og i perioden 11. - 22. februar køres der nye skinner ud. De lægges i depoter langs banen:
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.Lokaltog MX 42 med skinnetog i Hårlev, 13.02.2024 (OCMP).Tak til Ole for status samt til Eva, Thomas og Ole for fotos.
Bedste hilsener
Niels