Citat fra: RasmusD Dato 28/02-24, 10:13

Citat fra: Svend Dato 28/02-24, 09:04...ud over at toglængden også indgår som værdi, når der beregnes bremseveje/ bremselængder ved kørsel med trykluftbremsede tog.

Arh, gør man nu også det? Længde indgår ikke udregning af bremseprocent, den værdi der udtrykker hvor godt toget bremser og dermed længden på togets bremsevej.

Indirekte, ved at der er et maksimum for toglængden, samt at det har en betydning for hvordan togets bremser kan bremses/løses, samt udbredelsestiden.

Udbredningstiden for et 700 m P-bremset tog er 30 sekunder, før der er maks C-tryk i hele toget (teknikbogen s. 70).

Citat fra: RasmusD Dato 28/02-24, 10:13Togets længde skal også fremgå af togets bremseseddel, men det er mere for kunne at vide hvornår man har bagenden fri af hastighedsnedsættelser.

Kan ikke se at du skriver andet end hvad Svend skrev, du formulerer det blot anderledes.

Toglængden har ikke kun relevans for hastighedsændringer på banen, den har også stor betydning for hvordan toget bremser.

Toglængden indgår ikke i beregningen af bremse-%, det skriver hverken du eller Svend. Men den skal skrives på bremse-sedlen, og er en størrelse man skal kende for at vide hvordan toget bremser; det er ikke kun bremse-% der har betydning.

Citat fra: thomastog Dato 28/02-24, 11:25

Citat fra: RasmusD Dato 28/02-24, 10:13

Citat fra: Svend Dato 28/02-24, 09:04...ud over at toglængden også indgår som værdi, når der beregnes bremseveje/ bremselængder ved kørsel med trykluftbremsede tog.

Arh, gør man nu også det? Længde indgår ikke udregning af bremseprocent, den værdi der udtrykker hvor godt toget bremser og dermed længden på togets bremsevej.

Indirekte, ved at der er et maksimum for toglængden, samt at det har en betydning for hvordan togets bremser kan bremses/løses, samt udbredelsestiden.

Udbredningstiden for et 700 m P-bremset tog er 30 sekunder, før der er maks C-tryk i hele toget (teknikbogen s. 70).

Citat fra: RasmusD Dato 28/02-24, 10:13Togets længde skal også fremgå af togets bremseseddel, men det er mere for kunne at vide hvornår man har bagenden fri af hastighedsnedsættelser.

Kan ikke se at du skriver andet end hvad Svend skrev, du formulerer det blot anderledes.

Toglængden har ikke kun relevans for hastighedsændringer på banen, den har også stor betydning for hvordan toget bremser.

Toglængden indgår ikke i beregningen af bremse-%, det skriver hverken du eller Svend. Men den skal skrives på bremse-sedlen, og er en størrelse man skal kende for at vide hvordan toget bremser; det er ikke kun bremse-% der har betydning.

...og på et tidspunkt skal de danske (gods-)lokomotivførere vænne sig til at fremføre godstog i bremseart G og så bliver bremsevejene noget længere.

Citat fra: Svend Dato 28/02-24, 12:24

Citat fra: thomastog Dato 28/02-24, 11:25

Citat fra: RasmusD Dato 28/02-24, 10:13

Citat fra: Svend Dato 28/02-24, 09:04...ud over at toglængden også indgår som værdi, når der beregnes bremseveje/ bremselængder ved kørsel med trykluftbremsede tog.

Arh, gør man nu også det? Længde indgår ikke udregning af bremseprocent, den værdi der udtrykker hvor godt toget bremser og dermed længden på togets bremsevej.

Indirekte, ved at der er et maksimum for toglængden, samt at det har en betydning for hvordan togets bremser kan bremses/løses, samt udbredelsestiden.

Udbredningstiden for et 700 m P-bremset tog er 30 sekunder, før der er maks C-tryk i hele toget (teknikbogen s. 70).

Citat fra: RasmusD Dato 28/02-24, 10:13Togets længde skal også fremgå af togets bremseseddel, men det er mere for kunne at vide hvornår man har bagenden fri af hastighedsnedsættelser.

Kan ikke se at du skriver andet end hvad Svend skrev, du formulerer det blot anderledes.

Toglængden har ikke kun relevans for hastighedsændringer på banen, den har også stor betydning for hvordan toget bremser.

Toglængden indgår ikke i beregningen af bremse-%, det skriver hverken du eller Svend. Men den skal skrives på bremse-sedlen, og er en størrelse man skal kende for at vide hvordan toget bremser; det er ikke kun bremse-% der har betydning.

...og på et tidspunkt skal de danske (gods-)lokomotivførere vænne sig til at fremføre godstog i bremseart G og så bliver bremsevejene noget længere.

...og med DAK bremser godstog anderledes - forventeligt samtidigt på hver vogn, da styringen af bremsen på den enkelte vogn bliver digital. Med DAK får man også "absolut kontrol" med togets bagende - dvs man VED hvor bagenden er, og skal ikke selv "beregne det".

/Lasse

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 28/02-24, 15:03

Citat fra: Svend Dato 28/02-24, 12:24

Citat fra: thomastog Dato 28/02-24, 11:25..

...og på et tidspunkt skal de danske (gods-)lokomotivførere vænne sig til at fremføre godstog i bremseart G og så bliver bremsevejene noget længere.

...og med DAK bremser godstog anderledes - forventeligt samtidigt på hver vogn, da styringen af bremsen på den enkelte vogn bliver digital. ..

Om det er digitalt er ikke væsentligt. Men elektrisk, har en større hastighed (lysets), hvormed signal/kommando når frem til de enkelte bremser.

Det har man allerede på eksempelvis MF/ER med EP-bremse. Så det er på ingen måde en ny teknik.

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 28/02-24, 15:03.. Med DAK får man også "absolut kontrol" med togets bagende - dvs man VED hvor bagenden er, og skal ikke selv "beregne det".

Det har man jo allerede med togkontrol-anlægget. Den tillader ikke øget hastighed, før bagenden er ude af hastighedsnedsættelse(r).

Så det er kun ved kørsel uden tog-kontrol anlæg, eller akut LA-rettelser, hvor der (endnu) ikke er udlagt baliser.

Citat fra: thomastog Dato 28/02-24, 16:11Det har man jo allerede med togkontrol-anlægget. Den tillader ikke øget hastighed, før bagenden er ude af hastighedsnedsættelse(r).

Nja, du kan være nok så meget ude af området med hastighedsnedsættelse, men hvis bremsen er på og du samtidig sætter traktion på, så er sandsynligheden for en togsprængning stor......det tager lidt tid at afhjælpe....mens de øvrige tog må holde i kø.

Citat fra: peter christensen Dato 28/02-24, 16:52

Citat fra: thomastog Dato 28/02-24, 16:11Det har man jo allerede med togkontrol-anlægget. Den tillader ikke øget hastighed, før bagenden er ude af hastighedsnedsættelse(r).

Nja, du kan være nok så meget ude af området med hastighedsnedsættelse, men hvis bremsen er på og du samtidig sætter traktion på, så er sandsynligheden for en togsprængning stor......det tager lidt tid at afhjælpe....mens de øvrige tog må holde i kø.

Du fjerner den kontekst jeg kommenterede, og fik det med din kommentar til at se ud som om jeg mente noget andet.

Jeg kommenterede:

Citatdvs man VED hvor bagenden er, og skal ikke selv "beregne det".

Altså hvornår har man bagenden ude af hastighedsnedsættelsen, så man ved man må sætte hastigheden op.

Så jeg taler alene om, hvornår/hvordan man ved om bagenden er. Man kan se hvornår man er "fri" af hastighedsnedsættelse, når overvågningshastigheden stiger.

Hvornår/hvordan man sætter traktion på, udtalte jeg mig ikke om.

Citat fra: thomastog Dato 28/02-24, 19:01

Citat fra: peter christensen Dato 28/02-24, 16:52

Citat fra: thomastog Dato 28/02-24, 16:11Det har man jo allerede med togkontrol-anlægget. Den tillader ikke øget hastighed, før bagenden er ude af hastighedsnedsættelse(r).

Nja, du kan være nok så meget ude af området med hastighedsnedsættelse, men hvis bremsen er på og du samtidig sætter traktion på, så er sandsynligheden for en togsprængning stor......det tager lidt tid at afhjælpe....mens de øvrige tog må holde i kø.

Du fjerner den kontekst jeg kommenterede, og fik det med din kommentar til at se ud som om jeg mente noget andet.

Jeg kommenterede:

Citatdvs man VED hvor bagenden er, og skal ikke selv "beregne det".

Altså hvornår har man bagenden ude af hastighedsnedsættelsen, så man ved man må sætte hastigheden op.

Så jeg taler alene om, hvornår/hvordan man ved om bagenden er. Man kan se hvornår man er "fri" af hastighedsnedsættelse, når overvågningshastigheden stiger.

Hvornår/hvordan man sætter traktion på, udtalte jeg mig ikke om.

...og jeg mente i virkeligheden ikke så meget i forhold til hastighedsnedsættelser, som i forhold til potentielle "flydende blokke" osv - men det er noget HELT andet. Pointen med DAK er at der kommer ny (gammel) teknologi, der bliver ens for hele Europa, og at det løser en lang række udfordringer for jernbanegods, men at disse kræver ændringer i de eksisterende regler, der på mange måder er baseret på gamle ideer, der har overlevet, og ikke specifikke tekniske årsager...

/Lasse