Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- EUs tredje og foreløbig sidste runde af midler til "military mobility" er uddelt
https://cinea.ec.europa.eu/system/files/2024-01/List%20of%20selected%20proposals_FINAL.pdf

Og der kom sørme penge til overhalingssporene ved Kalvebod, der så formentlig nu kan laves som "den rigtige" løsning, med et overhalingsspor på hver side af hovedsporet, så der ikke skal yderligere togbevægelser på tværs.

Og selv om det er lidt pudsigt, at EU opgraderer jernbanen til militære formål, så burde der jo nok med en større dansk strategi for jernbanen (især jernbanegods), være masser af projekter, der vil kunne være med i "konkurrencen", skulle der komme en runde fire...

Lasse

€42,77 mio. Det er dælme mange penge...

Hvad går projektet ud på? Nieveaufri udfletning?

Mvh
MM

Citat fra: MadsMikkel80 Dato 25/01-24, 09:22€42,77 mio. Det er dælme mange penge...

Hvad går projektet ud på? Nieveaufri udfletning?

Mvh
MM
Anlæg af to overhalingsspor (til 1000 meter godstog) nord hhv syd for de eksisterende spor mellem Kalvebod og København Syd (Vigerslev) samt transversaler i begge ender (i niveau), så man kan bruge overhalingssporene i begge retninger. På denne vis, kan godstog bedre indpasses i den øvrige trafik og ved en "Ring Syd" forbindelse (Roskilde - Kastrup) vil godstogene ikke holde i vejen, hvis de ikke lige kan komme videre.

Lasse

EUs tredje og foreløbig sidste runde af midler til "military mobility" er uddelt
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 25/01-24, 10:40.
Seneste redigering: 25/01-24, 10:49 af Per Holm
Løsningsmulighed O-4 vil indebære både overhalings- og vendesporsmulighed idet der forudses en personaleperron (køremandsbro) mellem overhalingssporene.

Her illustreret med Trafikstyrelsens høringsmateriale som vi i starten af oktober drøftede: https://www.trafikstyrelsen.dk/vvm-liste/2023/sep/sund-and-baelt-ansoeger-om-at-etablere-et-baneanlaeg-mellem-kalvebod-og-ny-ellebjerg

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

EUs tredje og foreløbig sidste runde af midler til "military mobility" er uddelt
Af JaPa. 28/06-24, 23:24.
Seneste redigering: 28/06-24, 23:27 af JaPa

Nu er jeg bare nysgerrig på om der er nogen der ved lidt mere end mig.
I Banedanmarks oprindelige undersøgelse af Ring Syd (kan ses her: https://www.glostrup.dk/Media/638368621061657924/Beslutningsgrundlag.pdf) indgik der tre elementer:

1. Anlæggelsen af to nye ø-perroner ved Glostrup. - Det er så vidt jeg kan se vedtaget.
2. Anlæggelsen af et overhalingsspor ved Kalvebod - Det er så det der her er fundet penge til, samt til tilvalget om at udføre det med to spor frem for ét.
3. Udvidelsen af Ørestad St. til fire perroner - Det projekt kan jeg ikke finde en status på noget sted. Er det droppet, udskudt eller?

Ørestad er ikke vedtaget endnu. Med overhalingsspor ved Kalvebod, nye perroner ved lufthavnen og Øresundsperroner på Kbh Syd er vurderingen vist, at man har fundet den søgte kapacitet. Jeg tror ikke man decideret har besluttet at der ikke skal laves ekstra spor på Ørestad, men det bliver i hvert fald ikke lige nu.

Den primære fordel ved de ekstra perronspor i Ørestad er at man kan have samtidig ind og udkørsel med persontog. Men da Tårnby station jo fortsat kun har to perronspor, så giver sådan en udbygning ikke nogen effekt medmindre hvert andet tog springer Tårnby over.

I forhold til overhaling af godstog anbefalede beslutningsgrundlaget at det skulle ske på Kalvebod og ikke Ørestad. Så Ørestad kunne være et supplement til Kalvebod, men ikke en erstatning. Man skal tænke på at det tager en del tid for et godstog at komme ind og ud af et vigespor med langsom acceleration og en restriktiv bremsekurve.

Anders

Gå op Sider:[1]
ContecRail
Det Danske Stålvalseværk A/S
Det Danske Stålvalseværk A/S

Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk kom i drift i 1942 og har gennem tiden haft et utal af lokomotiver i drift på værkets interne spornet. Lokomotiverne blev indkøbt som skrot og anvendtes indtil de ikke kunne mere, hvorefter de blev omsmeltet i værkets store ovne.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak