Citat fra: thomastog Dato  6/01-24, 13:21

Citat fra: steenth Dato  6/01-24, 12:03.. Og her er også dobbelt køreledning pga. at jævnstrøm kræver større strømstyrke. Det er i København løst med strømskinner på S-tog imellem hovedbanegården og Østerport.

Det tror jeg mere er et spørgsmål om (mindre) vedligehold, et sted hvor det er vanskeligt at arbejde, med ikke standard komponenter (boulevard-tunnellen).

Hvis årsagen var manglende strøm, hvorfor er det så ikke nødvendigt med strømskinne hele vejen til Svanemøllen ?

Den officielle forklaring var, at den eksisterende køretråd blev erstattet med den her "strømskinne" fordi der havde været pænt mange nedrivninger af køreledningen inden for kort tid på den centrale strækning. Så vidt jeg husker tog en af dem flere dage at få lavet (altså ingen s-tog mellem Kbh H og Østerport i den tid). Og det var dråben.

Det er vel en 15 års tid siden, den blev sat op, og det må jo siges, at det har hjulpet gevaldigt på antallet af kørelednings-nedrivninger på den centrale strækning.

Citat fra: Togiudlandet Dato  6/01-24, 20:16

Citat fra: thomastog Dato  6/01-24, 13:21

Citat fra: steenth Dato  6/01-24, 12:03.. Og her er også dobbelt køreledning pga. at jævnstrøm kræver større strømstyrke. Det er i København løst med strømskinner på S-tog imellem hovedbanegården og Østerport.

Det tror jeg mere er et spørgsmål om (mindre) vedligehold, et sted hvor det er vanskeligt at arbejde, med ikke standard komponenter (boulevard-tunnellen).

Hvis årsagen var manglende strøm, hvorfor er det så ikke nødvendigt med strømskinne hele vejen til Svanemøllen ?

Den officielle forklaring var, at den eksisterende køretråd blev erstattet med den her "strømskinne" fordi der havde været pænt mange nedrivninger af køreledningen inden for kort tid på den centrale strækning. Så vidt jeg husker tog en af dem flere dage at få lavet (altså ingen s-tog mellem Kbh H og Østerport i den tid). Og det var dråben.

Det er vel en 15 års tid siden, den blev sat op, og det må jo siges, at det har hjulpet gevaldigt på antallet af kørelednings-nedrivninger på den centrale strækning.

Den blev hængt op i forbindelse med levering af 4G-S-togene.
Der var en stor nedrivning af strømskinnen i 2006 eller 2007 hvor det tog det meste af en uge at få gen-etableret anlægget - tiden på grund af manglende reservedele.

Citat fra: larsht Dato  6/01-24, 21:13

Citat fra: Togiudlandet Dato  6/01-24, 20:16

Citat fra: thomastog Dato  6/01-24, 13:21

Citat fra: steenth Dato  6/01-24, 12:03.. Og her er også dobbelt køreledning pga. at jævnstrøm kræver større strømstyrke. Det er i København løst med strømskinner på S-tog imellem hovedbanegården og Østerport.

Det tror jeg mere er et spørgsmål om (mindre) vedligehold, et sted hvor det er vanskeligt at arbejde, med ikke standard komponenter (boulevard-tunnellen).

Hvis årsagen var manglende strøm, hvorfor er det så ikke nødvendigt med strømskinne hele vejen til Svanemøllen ?

Den officielle forklaring var, at den eksisterende køretråd blev erstattet med den her "strømskinne" fordi der havde været pænt mange nedrivninger af køreledningen inden for kort tid på den centrale strækning. Så vidt jeg husker tog en af dem flere dage at få lavet (altså ingen s-tog mellem Kbh H og Østerport i den tid). Og det var dråben.

Det er vel en 15 års tid siden, den blev sat op, og det må jo siges, at det har hjulpet gevaldigt på antallet af kørelednings-nedrivninger på den centrale strækning.

Den blev hængt op i forbindelse med levering af 4G-S-togene.
Der var en stor nedrivning af strømskinnen i 2006 eller 2007 hvor det tog det meste af en uge at få gen-etableret anlægget - tiden på grund af manglende reservedele.

Det må have været onsdag den 26. juli 2006, hvor DR skrev, at en knækket køreledning ved Nørreport betød, at der ikke var S-tog til Nørreport. Berlingeren skrev den 27. juli 2006, at der tidligst ville være normal S-togs drift mandag morgen, da det relativt nye køreledningsanlæg var revet ned på en strækning af ca 500 meter. I den forbindelse udtalte Banedanmark, at de frithængende køreledninger var afløst af køreskinner i loftet, som er mere holdbare, og at det aldrig er sket før.

Og der var rigtig nok flere køreledningsnedrivninger ved både København H og Østerport den sommer (og endnu flere på resten af nettet) - måske derfor jeg husker det som annus horribilis.

Jeg har desværre ikke noteret, hvornår de skiftede køreledningen ud med køreskinner. Jeg mindedes bare, det var i 00'erne, men der tog jeg så fejl

Citat fra: Niels Buch Dato  5/01-24, 08:39Hej

Var her lige inden jul på tjenesterejse til Lyon i Frankrig. På Lyon Part-Dieu banegården så jeg flere ellokomotiver som det på billedet, hvor begge strømaftagere vender til den samme side. Er der nogen her, som kan forklare meningen med dette? Jeg troede at man så vidt muligt kørte med strømaftagere af denne type, i den retning så de bliver presset op mod køretråden. Men det kan jo ikke lade sig gøre i den ene retning, når begge strømaftagere vender i den samme retning.

Hej Niels. Retningen på en etbensstrømaftager er lige meget. Det afhænger af lokomotivets konstruktion (plads, elektrisk indretning osv.) hvilken vej strømaftagerne vender.
Som udgangspunkt skifter man strømaftager ved retningsskift for at sikre ensartet slid på strømaftagerne.
Da den ene er back-up for den anden har man valgt at bruge den bagerste strømaftager i køreretningen så den ikke ødelægger den anden hvis den går i stykker.
Af undtagelser kan nævnes flersystemmaskiner der ikke har to strømaftagere til et eller flere systemer, samt indrangering af "Følsomt" materiel bag maskinen: Det kan være endnu en maskine (dobbelttraktion), en styrevogn, autotransportvogn, tankvogn el.lignende. Her køres med forreste strømaftager oppe. Det skyldes at forruder hhv. gods ikke har godt af ophedet kul/kobberstøv fra strømaftageren (fare for glasskader, lakskader eller brandfare).

Citat fra: mss Dato 15/01-24, 15:19.
Af undtagelser kan nævnes flersystemmaskiner der ikke har to strømaftagere til et eller flere systemer, samt indrangering af "Følsomt" materiel bag maskinen: Det kan være endnu en maskine (dobbelttraktion), en styrevogn, autotransportvogn, tankvogn el.lignende. Her køres med forreste strømaftager oppe. Det skyldes at forruder hhv. gods ikke har godt af ophedet kul/kobberstøv fra strømaftageren (fare for glasskader, lakskader eller brandfare).

Ved dobbelttraktion ønsker man størst mulig afstand imellem strømaftagerne, så forreste aftager op på forreste og bagerste op på bagerste som den foretrukne konfiguration, med mindre særlige forhold forhindrer det.

Lige præcis. Med mindre der er et følsomt køretøj bag lokomotiverne, så må begge køre med forreste strømaftager oppe.

Hvis et lokomotiv kun har en strømaftager, må toget svjv. enten køre langsommere, eller der må en neutral vogn efter lokomotivet.