Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- "Grøn" indenrigsluftfart og betydning for DSB
Gå ned Sider:[1] 2 3
Hejsa

Som I måske har set har regeringen hevet en kanin op af hatten med påfundet om "grøn" indenrigsluftfart. Jeg tjekkede aftalen hos transportministeriet (https://www.trm.dk/nyheder/2023/ny-aftale-saetter-kursen-for-groen-luftfart) og skatteministeriet (https://skm.dk/media/nxucpgyd/aftaletekst-groen-luftfart-i-danmark.pdf) og den er ærlig talt knald i låget.

Der er afsat 300+ millioner kroner fra 2030 til direkte støtte af brændstof til indenrigsluftfarten. Med omkring halvanden million rejsende med indenrigsfly om året (jf https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/persontransport/passagerer-og-transportruter) svarer det til over 200 kroner pr rejsende.

Og her kommer så min lille konspirationsteori: både udbud af togdriften og subsidiefri drift af DSB er udskudt for at tilgodese luftfarten. Det ville være voldsomt irriterende, hvis det blev påpeget, at man tit kan komme på tværs af landet for 200 kroner med en orangebillet. Hvis man pålagde flyselskaberne omkostningen med at købe deres "SAF"/e-kerosen ville indenrigsluftfarten jo lukke i morgen, da få af ruterne kan holde til en sådan prisstigning.

DSB har til sammenligning 7-8 millioner passagerer over Storebælt og det skriger jo lidt til himlen, at man ikke bruger kræfterne på forbedringer der, og dropper indenrigsflyvningen. Man indstillede indenrigsflyene fra København til Esbjerg og Odense med åbningen af Storebæltsforbindelsen og selv mellem Aarhus og København er der nærmest ingen fly og de fleste må altså rejse på anden vis. Hvis man fik de sidste timemodelprojekter i hus til Aalborg kunne man formentligt skære indenrigsflytrafikken med over 50%.

Anyways, hvad siger I andre til? Er jeg helt gjalt på den når jeg siger, at aftalen er knald i låget?

Konspirationsteorier har det jo med at være netop det: Teorier, ikke fakta.

Og selv en timemodel vil ikke fjerne incitamentet for at flyve AAL-CPH. 
Et par eksempler:

Med fly tager det for mig to timer fra jeg låser hoveddøren, til jeg er i Københavns centrum.
Med tog vil det være omtrent det dobbelte.

Skal jeg flyve udenlands fra CPH er det ikke meget bedre: Nok går der tog til lufthavnen; til gengæld skal jeg i Kastrup møde mindst en-to timer før for check-in, bagage m.v. Ting, der i AAL klares på under en halv time..

For dem der skal fra Aalborg til CPH, bliver det svært at få gjort toget konkurrencedygtigt på tid (sådan for alvor), førend der (måske) en dag kommer en Kattagatforbindelse. Alternativt skal man konkurrere på pris, hvilket gøres ved at pålægge højere afgifter på flyturen, og subsidierer togrejsen tilsvarende (hvilket jeg ville stemme for, men det er en helt anden snak). Endda helt forbyde at flyve indenlands? Uha nej...

Lyspunkterne i aftalen er få, udover at man faktisk er blevet enig om en noget vattet flyafgift. At man vælger at støtte regionale lufthavne Esbjerg, Sønderborg og Midtjylland, hvor der faktisk er mulighed for at lave en konkurrencedygtig togbefordring, er under al kritik.

Dernæst min egen lille kæphest... grønt. En farve der er godt på vej til at blive den jeg sætter mindst pris på. Hvem er det der køber alle de her grønne floskler?
Power-to-X bygger på en meget stor (urealistisk) mængde energi-generation, hvis vi snakker meget stor skala, medmindre jyderne er interesserede i at bytte al deres dyrebare jord for solceller og vindmøller, for vi gider nemlig ikke se på dem her på Sjælland :)
Læs evt. mere om Power-to-X fra et økonomisk perspektiv her (Concito): https://concito.dk/nyheder/pas-paa-faldgruberne-ved-voldsomt-fokus-paa-power-to-x

Tror nu ikke helt på konspirationsteorien mpp, men ellers er jeg da enig i, at det er en mindre god aftale.

Mvh. og god jul.

Som jeg læser det med de direkte lufthavnssubsidier handler det mere om at gøre noget infrastruktur klar. Esbjerg har som sagt ikke direkte fly til København længere, men de har direkte fly til et par oliebyer (f.x. Stavanger). Sønderborg og Midtjylland har hhv 2 daglige flyvninger med 64 passagerer på hver og 3 flyvninger med 19 passagerer på hver, så ikke alverden.

Så er der det med om man skal forbyde det eller bare skal føre en politik, der fører til lukning af indenrigsflyvning alligevel. Her er spørgsmålet så, hvor mange der flyver fordi det er hurtigst og hvor mange der flyver, fordi det er billigst. Er det prisen, der driver efterspørgslen, og bliver prisen holdt nede af underbeskatning, giver det jo sig selv, at prisen så vil stige når man beskatter flyvning retmæssigt.

En ting er jo, at man teoretisk kan komme hurtigere hjem med flyet end toget, noget andet er frekvensen. Det kan sagtens være at flyet er hurtigere, men hvis man kan komme på toget med det samme kan det jo sagtens være sådan man kommer hurtigere hjem. Det er allerede realiteten for fly til Sønderborg, Karup og Aarhus fra København og spørgsmålet er hvor meget der skal til at det også bliver det for Aalborg.

Så lige til sidst: at tale om en konspiration er givetvist en stramning, men jeg synes aftalen viser meget godt hvor fokus er. Der er nogle der taler om "elite projection" i transportplanlægning (https://humantransit.org/2017/07/the-dangers-of-elite-projection.html) og det her kunne være et meget godt eksempel på det, hvor værdien og vigtigheden af flyvning i det samlede transportbillede overvurderes. Og det er jo i sig selv nok så interessant.

"Grøn" indenrigsluftfart og betydning for DSB
Af Castrol. 18/12-23, 23:00.
Seneste redigering: 18/12-23, 23:01 af Castrol
Jeg er enig i sidstnævnte. Den grønne flytransport bliver, hvis den nogensinde bliver "grøn" (hvad det så end betyder), en transport for de meget meget få. I hvert fald de første mange mange mange år. For der er ikke "grøn" energi nok til rådighed uden, at vi får hele Jylland på barrikaderne lang tid forinden (jamen det er jer i Jylland der skal ha de solceller - vi gider det ikke herovre).
Alternativt gør skiftende regeringer som de plejer: Overbeviser nogle vælgere om, at der arbejdes for en grøn transportform, men dækker over at det sker i de facto i meget meget lille skala, hvilket retfærdiggør, at vi ikke forholder os til at langt størstedelen af industrien udleder ligeså meget som den plejer.

Så længe den store internationale lufthavn for Danmark ligger så langt i hjørnet af landet, er det praktisk talt i Sverige - det vil være urealistisk at tale om at aflyse indenrigsflyvninger (så meget som også mine politiske holdninger og stemmer går til folk på venstrefløjen med stærke økologiske dagsordener).

Folk skal flyve, og nogen fra Holstebro eller Aalborg vil ikke tage toget til CPH for at flyve til deres internationale destination.

Vi kunne vælge den polske model og bygge en ny international lufthavn midt i landet - og fodre den med 350 km/t jernbanelinjer - alt på nær at eliminere ethvert behov for indenrigsflyvning (og straffe hovedstaden i processen). De jyske politikere burde elske det, men det er der tydeligvis ingen politisk efterspørgsel eller appetit på.

Citat fra: dysharmonica Dato 19/12-23, 16:44De jyske politikere burde elske det, men det er der tydeligvis ingen politisk efterspørgsel eller appetit på.
Blandt andet fordi omkostningerne - såvel de miljø-/klimamæssige som de rent økonomiske - langt vil overstige selv rigtig mange års fortsættelse af det nuværende setup.

"Grøn" indenrigsluftfart og betydning for DSB
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 19/12-23, 20:07.
Citat fra: dysharmonica Dato 19/12-23, 16:44Vi kunne vælge den polske model og bygge en ny international lufthavn midt i landet - og fodre den med 350 km/t jernbanelinjer


Vi kunne jo også bare vælge at lade Kastrup Lufthavn ligge, hvor den ligger, og så bygge en 350 km/t jernbanelinje til den (= en opgraderet udgave af Kattegatforbindelsen inkl. Aalborg-Aarhus-Kastrup og en opgraderet udgave af Storebæltsforbindelsen Esbjerg-Odense-Kastrup). Så langt er der altså heller ikke til Kastrup, hvis det sker med 350 km/t ;D

Citat fra: dysharmonica Dato 19/12-23, 16:44Så længe den store internationale lufthavn for Danmark ligger så langt i hjørnet af landet, er det praktisk talt i Sverige - det vil være urealistisk at tale om at aflyse indenrigsflyvninger (så meget som også mine politiske holdninger og stemmer går til folk på venstrefløjen med stærke økologiske dagsordener).
Kan man ikke få naboen til at aflevere de lånte provinser på gr. af misligholdt lejemål (Malmö koster adskillige milliarder om året i transfer fra andre svenske storbyer)?

CitatFolk skal flyve, og nogen fra Holstebro eller Aalborg vil ikke tage toget til CPH for at flyve til deres internationale destination.

Vi kunne vælge den polske model og bygge en ny international lufthavn midt i landet - og fodre den med 350 km/t jernbanelinjer - alt på nær at eliminere ethvert behov for indenrigsflyvning (og straffe hovedstaden i processen). De jyske politikere burde elske det, men det er der tydeligvis ingen politisk efterspørgsel eller appetit på.
Jeg gentager mig selv:
https://ing.dk/artikel/kattegaet-niras-fjernede-jernbaner-fra-ti-aar-gamle-overslag#comments
"Inddæm en polder (således), frasælg den del af det inddæmmede man ikke selv kan bruge til lufthavn (Endelave Nord International Airport) eller udflytning af samfundsinstitutioner fra København, og byg så for salgsprovenuet faste forbindelser til Fyn, Samsø og Sjælland. Voilà, problem solved (måske med lidt statstilskud fra ekstra benzinskat)."



Du har helt ret - du gentager dig selv.

Har åbenbart glemt et godt gammelt bonmot, der i øvrigt passer til årstiden.

'Gå aldrig tilbage til en fuser'.

Citat fra: Krabsen Dato 19/12-23, 21:37Du har helt ret - du gentager dig selv.

Har åbenbart glemt et godt gammelt bonmot, der i øvrigt passer til årstiden.

'Gå aldrig tilbage til en fuser'.

Det synes jeg er unfair skrevet.

Det er da slet ikke sikkert at dysharmonica vidste at jeg allerede havde fremsat det forslag.

"Grøn" indenrigsluftfart og betydning for DSB
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 20/12-23, 00:18.
Med 2 store internationale lufthavne, hhv. Flughafen Hamborg og Aalborg Lufthavn, i hver sin ende af den jydske længdebane synes der som udgangspunkt at være et godt udgangspunkt for at erstatte al tilbringer flytrafik på den jyske halvø med tog.

De forbedringer der skal til for en bedre anbinding af nævnte længdebane med lufthavnenes terminaler synes overkommelige såvel i Aalborg som i Hamburg.

Mon ikke det løser sig?

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Ift "tilbringerruter" så tror jeg altså at effekten af dem er stærkt overdrevne. Det er svært at se hvorfor en person i Aalborg partout skulle vælge at lave en forbindelse i København i stedet for Frankfurt, Amsterdam eller andetsteds. Derudover afhænger prisen for forbindelsen jo også af hvilke flyselskaber der arbejder sammen, og da jeg for et par år siden skulle til Aalborg fra Europa endte det alligevel med at være billigere at flyve til København og så tage toget derfra i stedet for at finde en rejse med en forbindelse.

Så er der det med tiden og der kan man hurtigt ende med at bruge meget forbindelsestid i lufthavnen. Lander man klokken 7 i København men første fly videre er klokken 11 er toget i hvert fald konkurrencedygtigt på antallet af afgange.

Citat fra: tgsen Dato 19/12-23, 23:05
Citat fra: Krabsen Dato 19/12-23, 21:37Du har helt ret - du gentager dig selv.

Har åbenbart glemt et godt gammelt bonmot, der i øvrigt passer til årstiden.

'Gå aldrig tilbage til en fuser'.

Det synes jeg er unfair skrevet.

Det er da slet ikke sikkert at dysharmonica vidste at jeg allerede havde fremsat det forslag.
My bad. 
Jeg troede i min vildfarelse, at det var et offentligt debatforum og ikke en privat, bilateral kommunikation.

"Grøn" indenrigsluftfart og betydning for DSB
Af dysharmonica. 21/12-23, 16:51.
Seneste redigering: 21/12-23, 16:53 af dysharmonica
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato 19/12-23, 20:07
Citat fra: dysharmonica Dato 19/12-23, 16:44Vi kunne vælge den polske model og bygge en ny international lufthavn midt i landet - og fodre den med 350 km/t jernbanelinjer


Vi kunne jo også bare vælge at lade Kastrup Lufthavn ligge, hvor den ligger, og så bygge en 350 km/t jernbanelinje til den (= en opgraderet udgave af Kattegatforbindelsen inkl. Aalborg-Aarhus-Kastrup og en opgraderet udgave af Storebæltsforbindelsen Esbjerg-Odense-Kastrup). Så langt er der altså heller ikke til Kastrup, hvis det sker med 350 km/t ;D

Det er jeg fuldstændig enig i - jeg har lige accepteret, at Kattegatforbindelsen og 350 km/t-tog aldrig bliver bygget - Så de er ikke en del af min "hvad er muligt"-regning

Gå op Sider:[1] 2 3

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak