Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Tre scenarier for regionaltogsbetjening af Hobro og Arden
Gå ned Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 9
Citat fra: andersj Dato 15/09-24, 13:43
Citat fra: mpp Dato 15/09-24, 13:26For Aarhus–Aalborg er problemet med prisen, at den skal være det samme som for en hypotetisk parallel busrute og derfor bliver enkeltbilletterne meget dyre.

I Takst Vest er det jo sådan at en zone med tog (DSB/GoCo) er dyrere end en zone med bus/letbane/lokaltog, undtagen internt i Region Nordjylland. Det var selvfølgelig lidt en anden tid før pandemien da Takst Vest blev gennemført, men man har ikke ændret det siden.
Så en tur Aarhus H-Silkeborg koster eksempelvis 116 kr. med tog men "kun" 87/94 kr. med bus 124 (Rejsekort/kontantbillet). Man kan dog få Orange billet fra 31 kr. hvis man køber Hadsten-Silkeborg, så længe Hadsten-Aarhus er med DSB-tog.

For Aalborg-Aarhus betyder det at med bus (Aalborg-Hadsund-Randers-Aarhus) betaler man 157/174 kr. for de 17 zoner, mens DSB tager 212 kr. normalpris.

Tak for præciseringen. Det giver jo ikke megen mening, men det er måske en måde at søge at få passagerene til busserne på.

Citat fra: mpp Dato 15/09-24, 13:56Tak for præciseringen. Det giver jo ikke megen mening, men det er måske en måde at søge at få passagerene til busserne på.

Begrundelsen var at driftsomkostningerne ved tog er/var højere end en bus. I dag er problemet mest af alt at man stadig ikke er på indeks 100 i busserne i forhold til 2019, mens togene har flere passagerer end i 2019. Så indtægterne er faldet på busserne, mens de er steget på togene.
Dertil er omkostningerne til busserne også steget som følge af politiske krav om enten dyre drivmidler til busserne (biogas/HVO diesel) eller omstilling til dyrere elbusser, hvilket igen gør at gabet mellem indtægter og udgifter er blevet større i busdriften.

Man forsøger så vidt muligt at undgå direkte konkurrence mellem tog og bus på de samme ruter, da det bare er dobbelte omkostninger, især når staten betaler for togdriften. Bus 124 kører for at dække de områder der ikke ligger tæt på banegården i hhv. Aarhus og Silkeborg, men pga. den store omvej for togene på den strækning kan bussen også konkurrere tidsmæssigt på Aarhus H-Silkeborg.

Det sjove er at hele baggrunden til Takst Vest var at man ville gøre takstsystemet mere enkelt, men man er end med noget af det mest uigennemskuelige takstsystem nogensinde, hvor priserne pr. zone er afhængig af mange forskellige faktorer.

Anders

Citat fra: andersj Dato 15/09-24, 15:06Begrundelsen var at driftsomkostningerne ved tog er/var højere end en bus. I dag er problemet mest af alt at man stadig ikke er på indeks 100 i busserne i forhold til 2019, mens togene har flere passagerer end i 2019. Så indtægterne er faldet på busserne, mens de er steget på togene.
Dertil er omkostningerne til busserne også steget som følge af politiske krav om enten dyre drivmidler til busserne (biogas/HVO diesel) eller omstilling til dyrere elbusser, hvilket igen gør at gabet mellem indtægter og udgifter er blevet større i busdriften.

Man forsøger så vidt muligt at undgå direkte konkurrence mellem tog og bus på de samme ruter, da det bare er dobbelte omkostninger, især når staten betaler for togdriften. Bus 124 kører for at dække de områder der ikke ligger tæt på banegården i hhv. Aarhus og Silkeborg, men pga. den store omvej for togene på den strækning kan bussen også konkurrere tidsmæssigt på Aarhus H-Silkeborg.

Det sjove er at hele baggrunden til Takst Vest var at man ville gøre takstsystemet mere enkelt, men man er end med noget af det mest uigennemskuelige takstsystem nogensinde, hvor priserne pr. zone er afhængig af mange forskellige faktorer.

Det med driftsomkostningerne kommer jo også an på belægningen og her bør man tage udgangspunkt i den marginale passager – på et tidspunkt vil man jo skulle bruge en ekstra bus, mens man bare kan hægte en vogn mere på toget. Og så er der vel også forskel mellem Aarhus–Silkeborg, der er en Arriva-rute, og Aarhus–Aalborg, der er en DSB-rute. Selv med togbusser og sporspærring kunne jeg finde en Orangebillet, da jeg tjekkede, og det viser jo et eller andet sted, at DSB ikke selv mener, at turen nødvendigvis skal koste 212 kroner.

Citat fra: mpp Dato 15/09-24, 19:28Det med driftsomkostningerne kommer jo også an på belægningen og her bør man tage udgangspunkt i den marginale passager – på et tidspunkt vil man jo skulle bruge en ekstra bus, mens man bare kan hægte en vogn mere på toget. Og så er der vel også forskel mellem Aarhus–Silkeborg, der er en Arriva-rute, og Aarhus–Aalborg, der er en DSB-rute. Selv med togbusser og sporspærring kunne jeg finde en Orangebillet, da jeg tjekkede, og det viser jo et eller andet sted, at DSB ikke selv mener, at turen nødvendigvis skal koste 212 kroner.

Du vrøvler som vanligt - det er årtier siden, at man bare kunne smække en ekstra vogn på toget. Det burde du vide, hvis ikke, så fortæl i det mindste, hvor de ekstra vogne befinder sig.


Citat fra: ivar Dato 15/09-24, 23:21
Citat fra: mpp Dato 15/09-24, 19:28Det med driftsomkostningerne kommer jo også an på belægningen og her bør man tage udgangspunkt i den marginale passager – på et tidspunkt vil man jo skulle bruge en ekstra bus, mens man bare kan hægte en vogn mere på toget. Og så er der vel også forskel mellem Aarhus–Silkeborg, der er en Arriva-rute, og Aarhus–Aalborg, der er en DSB-rute. Selv med togbusser og sporspærring kunne jeg finde en Orangebillet, da jeg tjekkede, og det viser jo et eller andet sted, at DSB ikke selv mener, at turen nødvendigvis skal koste 212 kroner.

Du vrøvler som vanligt - det er årtier siden, at man bare kunne smække en ekstra vogn på toget. Det burde du vide, hvis ikke, så fortæl i det mindste, hvor de ekstra vogne befinder sig.


Man kan godt køre dobbeltsæt da en lint er ikke særlig lang.

Citat fra: mgameing123 Dato 16/09-24, 08:21Man kan godt køre dobbeltsæt da en lint er ikke særlig lang.

Aha, du mente altså et ekstra togsæt.

Jeg omformulerer spørgsmålet: Hvor er de ekstra togsæt som du vil opformere med?


Citat fra: ivar Dato 16/09-24, 16:54Aha, du mente altså et ekstra togsæt.

Jeg omformulerer spørgsmålet: Hvor er de ekstra togsæt som du vil opformere med?

Lige nu er man i gang med at lave historisk store togindkøb og så er spørgsmålet jo om man skal sigte mod den nuværende trafikmængde eller en eventuel større trafikmængde i fremtiden. Og her kan man jo så også vende sagen om og sige, hvis det virkeligt er billigere at køre med busser, hvorfor så overhovedet køre tog? Sagen er selvfølgeligt at tog er ret smart og er billigere at drive, når sporene er der og passagertallene er tilstrækkelige.

Citat fra: mpp Dato 16/09-24, 20:34
Citat fra: ivar Dato 16/09-24, 16:54Aha, du mente altså et ekstra togsæt.

Jeg omformulerer spørgsmålet: Hvor er de ekstra togsæt som du vil opformere med?

Lige nu er man i gang med at lave historisk store togindkøb og så er spørgsmålet jo om man skal sigte mod den nuværende trafikmængde eller en eventuel større trafikmængde i fremtiden. Og her kan man jo så også vende sagen om og sige, hvis det virkeligt er billigere at køre med busser, hvorfor så overhovedet køre tog? Sagen er selvfølgeligt at tog er ret smart og er billigere at drive, når sporene er der og passagertallene er tilstrækkelige.

Det, du skriver er et ikke-svar, der ikke forholder sig til mit rimeligt enkle spørgsmål.

Citat fra: ivar Dato 16/09-24, 16:54
Citat fra: mgameing123 Dato 16/09-24, 08:21Man kan godt køre dobbeltsæt da en lint er ikke særlig lang.

Aha, du mente altså et ekstra togsæt.

Jeg omformulerer spørgsmålet: Hvor er de ekstra togsæt som du vil opformere med?


Man kan købe nogen brugte fra andre lande eller købe nogen nye. Jeg tror de er stadig i produktion.

Citat fra: mpp Dato 16/09-24, 20:34
Citat fra: ivar Dato 16/09-24, 16:54Aha, du mente altså et ekstra togsæt.

Jeg omformulerer spørgsmålet: Hvor er de ekstra togsæt som du vil opformere med?

Lige nu er man i gang med at lave historisk store togindkøb og så er spørgsmålet jo om man skal sigte mod den nuværende trafikmængde eller en eventuel større trafikmængde i fremtiden. Og her kan man jo så også vende sagen om og sige, hvis det virkeligt er billigere at køre med busser, hvorfor så overhovedet køre tog? Sagen er selvfølgeligt at tog er ret smart og er billigere at drive, når sporene er der og passagertallene er tilstrækkelige.
Fordi kunderne siger tog er bedre end bus. Hvorfor tror du Vestbanen eller Lemvigbanen er ikke lavet om til Vestbussen eller Lemvigbussen endnu?

Citat fra: mgameing123 Dato 17/09-24, 05:56Fordi kunderne siger tog er bedre end bus. Hvorfor tror du Vestbanen eller Lemvigbanen er ikke lavet om til Vestbussen eller Lemvigbussen endnu?

Det kunne også være fordi, regionerne vil miste den del af det statslige bloktiskud til "regional udvikling", som er øremærket til privatbanerne. Og det har f.eks. i en beregning, foretaget vedr. Vestbanen, vist sig at resultere i et økonomisk nettotab for regionen, der jo via trafikselskabet skal bære udgifterne til erstattende busruter.

Men det vedrører jo ikke den egentlige diskussion i denne tråd.

Citat fra: mgameing123 Dato 17/09-24, 05:55Man kan købe nogen brugte fra andre lande eller købe nogen nye. Jeg tror de er stadig i produktion.

Det lyder besnærende, men der kører flere generationer af LINT og Desiro. Er de hver for sig indbyrdes kompatible? Hvordan er det lige med den grønne omstilling? Og hvem skal betale?

Citat fra: ivar Dato 17/09-24, 18:21
Citat fra: mgameing123 Dato 17/09-24, 05:55Man kan købe nogen brugte fra andre lande eller købe nogen nye. Jeg tror de er stadig i produktion.

Det lyder besnærende, men der kører flere generationer af LINT og Desiro. Er de hver for sig indbyrdes kompatible? Hvordan er det lige med den grønne omstilling? Og hvem skal betale?
Det gør GoCollective selvfølglig og der er intet grøn omstilling. Det er en myte, fordi regeringen er tydeligvis ligeglad med grøn omstilling.

Citat fra: mgameing123 Dato 18/09-24, 05:50Det gør GoCollective selvfølglig og der er intet grøn omstilling. Det er en myte, fordi regeringen er tydeligvis ligeglad med grøn omstilling.

Selv om der vel er flere typer dieseltog, der i disse år bliver overflødige i Tyskland i f.m. omstilling til f.eks. batteridrift, er det jo ikke sikkert, at den danske trafikkøber accepterer sådant brugt materiel.

Hvad angår f.eks. LINT41, findes den i Tyskland med forskellige indstigningshøjder, enten til 55 cm perron eller til 76 cm perron (LINT41/H).

Desuden er der ingen garanti for, at de forskellige LINT41 serier er indbyrdes kompatible. F.eks. skulle Lokaltog igennem en større homologisering for at gøre Lokalbanens LINT41 kompatible med Regionstogs. Og her villa ARRIVA ikke være med, selv om de blev "indbudt".

Citat fra: andersj Dato 20/08-24, 03:02Der er gået sognerådspolitik i denne sag, da den ikke blev vedtaget i juni. Kernen er at Rebild Kommune (Støvring og Skørping) er blevet pigesure over at miste IC-forbindelsen, når nu Mariagerfjord Kommune (Arden og Hobro) får to fjerntogsstop.
Selvom embedsværket og Nordjyllands Trafikselskab har lavet et omfattende arbejde i at informere om baggrunden og konsekvenserne ved beslutningen, fløj det lige over hovedet på politikerne på mandagens regionsrådsmøde.

Det der endte med at blive stemt igennem med 22 stemmer for og 18 stemmer imod var at embedsværket nu skal genoptage forhandlingerne med Transportministeriet for at få flyttet IC-stoppet fra Arden til Skørping eller Støvring. Det betyder så at Skørping eller Støvring vil få tre afgange i timen mod Aalborg, mens Arden fortsat kun vil have en afgang og den vil blive nedgraderet fra IC-tog til regionaltog.
TV2 Nord kan nu fortælle, at transportministeriet har godkendt, at stoppet bliver Støvring eller Skørping i stedet for Arden:
https://www.tv2nord.dk/rebild/skorping-eller-stovring-kan-blive-fremtidens-intercity-stop
Nordjyske skriver desuden, at Arden beholder to lyntogsstop om morgenen.
Artiklen her er kun tilgængelig for abonnenter:
https://nordjyske.dk/nyheder/byudvikling/stop-for-intercitytog-nu-skal-n-station-vaelges/5287637
/hj

Gå op Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 9
Jernbanehumør
Jernbanehumør

´Og så var der den om …´. Morten Flindt Larsen har samlet en lang række historier og vittigheder fra jernbanernes univers ved at gennemgå tusindvis af gamle jernbaneblade, tidsskrifter, dagblade m.v.. Tilføj selv dine egne bedste jernbanevittigheder.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak