Citat fra: Worm Dato 31/08-24, 21:55Jeg kan givet ikke regne.
Men du vil have 3 forskellige tog til at køre på tværs af Danmark og hvert af dem med 30 minutters mellemrum.
3 tog pr time giver i gennemsnit 20 minutter mellem hvert.
Sjovt nok hvad jeg foreslog.
Jeg foreslog 6 tog i timen mellem København og Odense, og 4 mellem Odense og Aarhus. Ikke 3.
Citat fra: Worm Dato 31/08-24, 21:55Ydermere vil dit foreslag betyde færre hurtige gennemgående tog - nemlig kun hvert 30 min.
Men dertil et nærmest bumletogagtigt hver 30. minut medmindre du har masser af tid.
Med 20 minutters drift mellem København-Ringsted - Odense -Fredericia - Aarhus- Aalborg vil alle have muligheden for at komme hurtigt frem.
Skal du af eller på andre steder må man skifte enten 1 gang eller evt 2.
Skift er gift. At kræve 2 skift for et betydeligt antal rejsende er en dårlig ide. BaneDanmark regner så vidt jeg husker med at et skift er 5 minutters straftid, altså ud over den mængde tid man rent faktisk bruger på skiftet, i forhold til hvor attraktiv turen er. Din påstand om at alle vil have mulighed for at komme hurtigere frem er ubegrundet.
Mit forslag giver hurtigere rejser mellem de største byer (København, Odense, Aarhus, Aalborg), og skiftefri rejser mellem de fleste af de mellemstore - og det er altså på bekostning af kun cirka 15 minutters ekstra rejsetid for de 4 stop i Skanderborg, Horsens, Vejle og Slagelse. Hvis hvert skift kan gøres på 5 minutter (optimistisk med mindre der er tale om et synkroniseret skift), så har dit forslag allerede brugt 10 minutters skiftetid plus 10 minutters straftid, hvilket er mere end hvad man sparer på at springe Skanderborg, Hosens, Vejle og Slagelse over. Og dertil kommer at når der er både rigtig hurtige og mellemhurtige tog, så vil folk jo naturligt tage det tog som er mest fordelagtigt for dem selv, så de fleste af dem der rejser hele vejen tager de helt hurtige tog.
Citat fra: Worm Dato 31/08-24, 21:55Men det vil givet for flertallet af de rejsende give en hurtigere forbindelse end dit forslag.
Hvad får dig til at sige det? Disse forbindelser er alle hurtigere med mit forslag:
- København-Odense-Aarhus-Aalborg
- København-[Vejle/Horsens/Skanderborg] - slipper for stop i Hedensted, Brejning og Børkop, og undgår et skift undervejs. Ét ekstra stop i Slagelse, som dog langt opvejes af at man slipper for et skift.
- Slagelse-[Vejle/Horsens/Skanderborg] - med dit forslag vil man enten skulle tage regionaltog hele vejen, eller have minimum to skift.
- Odense-[Vejle/Horsens/Skanderborg] - slipper for et skift og for stop i Børkop, Brejning og Hedensted.
- [Vejle/Horsens/Skanderborg]-Aarhus (slipper for en del små regionaltogsstop)
- København-[Sorø/Slagelse/Korsør/Nyborg]
- [Sorø/Slagelse/Korsør/Nyborg]-Odense. Især Slagelse-Odense er meget hurtigere.
- København-[Herning/Holstebro] sparer stop i Børkop og Brejning men får ekstra stop i Slagelse.
- Odense-Esbjerg (lidt kortere rute og man slipper for skift i Fredericia)
- København-Esbjerg - med mit forslag foretager man et synkroniseret skift i Odense fra lyntog til IC-tog, mens man med dit forslag skal skifte i Fredericia. Mit forslag har et nemmere og hurtigere skifte, og sparer et stop i Ringsted.
- København-Kolding og Odense-Kolding (samme årsag som ovenfor)
- København-Sønderborg og Odense-Sønderborg (igen, samme årsag)
Hvilke ruter er så hurtigst med dit forslag? Alle ruter hvor man kommer fra Ringsted eller Sydsjælland og skal til Odense, Aarhus eller Aalborg. Hvis man skal til Odense sparer dit forslag ét stop (cirka 4 minutter), og hvis man skal fra Sydsjælland til Aarhus sparer dit forslag 4 stop, dvs cirka 16 minutter. Men altså kun hvis man kommer fra Ringsted eller et sted langs Sydbanen. Til gengæld er mit forslag hurtigere for alle passagerer der kommer fra Roskilde, Slagelse, eller skifter på disse stationer fra Tølløsebanen eller Nordbanen, så ikke engang skiftende passagerer får en hurtigere tur i gennemsnit med din ide.
Men der er endnu en vigtig pointe:
de fleste regionaltog kører i time- eller halvtimetakt, så den øgede frekvens i din plan giver ingen gavn i forhold til folk der skal skifte tog undervejs. Faktisk vil 20-minuttersdrift på dine højhastighedstog være direkte skadeligt for de regionaltog der kører i halvtimesdrift, da det så kun vil være ét tog i timen der har gode skiftemuligheder.
Dertil kommer: skift er gift, og det er generelt ønskværdigt at have så mange direkte forbindelser som muligt. Mange folk vil hellere tage et lidt langsommere tog uden skift, end en lidt hurtigere forbindelse med skift. Mit forslag har langt flere direkte forbindelser.
Højere frekvens er enormt vigtigt på de korte strækninger og på bybanerne, men har mindre betydning når det kommer til fjerntog fordi folk alligevel planlægger rejsen rundt om fjerntogets afgangs- og ankomsttider.
Altså: alle forbindelser er hurtigere med mit forslag eller cirka lige hurtige i begge forslag, bortset fra dem der involverer Ringsted og Sydsjælland, som er hurtigst i dit forslag. Den højere frekvens i dit forslag (20 minutter vs 30 minutter) kommer kun de folk til gode som i forvejen bor i en by hvor de kan tage toget direkte, da skiftemulighederne til regionaltog ikke bliver forbedret af 20-minuttersdrift og i nogle tilfælde bliver forværret.