CitatHåber NJ til Hobro bliver til noget.
NJ Hirtshals/Skagen-Hobro skal nok blive til noget. Det er kun et spørgsmål om, hvilket årstal vi taler om - formentlig inden 2030.
"Problemet" i denne sag er det sædvanlige: Historieløshed. Da man startede Aalborg Nærbane Lindholm-Skørping var der ikke plads til både NJ i halvtimesdrift Aalborg-Skørping og diverse DSB-tog. Så man valgte en midlertidig løsning, hvor NJ kørte én gang i timen og betjente Skalborg, Svenstrup, Støvring og Skørping - og DSB på tilsvarende måde ca. 30 minutter forskudt med IC-standsning ved de samme byer. Det gav en tillempet 30-minuttersdrift.
Men det gav også Skalborg, Svenstrup og Støvring noget ganske uhørt: Direkte IC-tog til strækningen Hobro-København med tilsvarende mellemstationer. Det havde man aldrig haft før.
Nu bliver man så indhentet og glemt er det faktum, at man siden 2003 har kørt med en "midlertidig" køreplan. Selvfølgelig skal NJ køre helt til Hobro i halvtimesdrift og selvfølgelig skal DSB ikke standse mellem Aalborg og Hobro. Det kan man så skændes om i nogle år, indtil tingene "falder på plads".
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen