Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- SI-signal i Ringe
SI-signal i Ringe
Af flpo@me.com. 9/12-23, 08:34.
Hej, er der nogen, der ved, hvorfor der er et SI-signal i den sydlige indkørselsende i Ringe (indkørsel fra Svendborg)? Er det et levn fra Faaborg-banens tid? / mvh Flemming Poulsen

SI-signal i Ringe
Af olst. 9/12-23, 16:38.
Sikringsanlægget på Ringe station blev ombygget i forbindelse med moderniseringen af Svendborgbanen i starten af 00'erne, hvor strækningshastigheden blev sat op til 120 km/t.

SI'signalets funktion er at dække overkørslerne i sydenden af stationen, således at der kan stilles indkørsel på I-signalet med høj hastighed.

Når du nærmer dig I-signalet til Ringe sydfra, får du "brækket arm" i hastighedstavlen, indtil overkørslerne er sikret, hvorefter du får "streg i kassen" og kan fortsætte med høj hastighed forbi SI-signalet ind i spor 2.

Uden SI-signalet ville forsignaleringen i det fremskudte signal vise gult blink - forvent stop - og da indkørslen sker i en kurve, der hindrer tidlig signalobservation, ville det kræve, at nedbremsningen skulle indledes tidligere. Et sådant tidstab var ikke foreneligt med den nye og stramme køreplan på Svendborgbanen.

Man kunne have løst problemet ved en tidligere nedlukning af overkørslerne, så lokomotivføreren ville møde den fremskudte med grønt blink - indkørsel med høj hastighed - men denne løsning var til gengæld ikke attraktiv for de ventende bilister.

Vejmyndighederne har næppe villet acceptere en længerevarende nedlukning af byens mest trafikerede gade.

Spørgsmålet om, hvorvidt Ringe også havde et SI-signal, inden Faaborgstrækningen blev nedlagt, skal vi måske over i den historiske gruppe for at få besvaret.

SI-signal i Ringe
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 9/12-23, 19:15.
Citat fra: olst Dato  9/12-23, 16:38Sikringsanlægget på Ringe station.....


Fremragende redegørelse!

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Chef for strækningerne Pederstrup-Svendborg og Ringe-Faaborg 1990-1992 med kontor i Svendborg

SI-signal i Ringe
Af bjarkemm. 10/12-23, 09:43.
Citat fra: olst Dato  9/12-23, 16:38Uden SI-signalet ville forsignaleringen i det fremskudte signal vise gult blink - forvent stop - og da indkørslen sker i en kurve, der hindrer tidlig signalobservation, ville det kræve, at nedbremsningen skulle indledes tidligere. Et sådant tidstab var ikke foreneligt med den nye og stramme køreplan på Svendborgbanen.

Det var et problem man smøg sig uden om tidligere på regionalbanerne ved slet ikke at have koble overkørslerne med sikringsanlæggene (som fx på Vejle-Holstebro), men det gav så helt andre problemer.

Gå op Sider:[1]
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak