Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Hvorfor kører DSB til Tyskland og ikke omvendt?
Har gået og undret mig... hvorfor er det egentlig at DSB kører til Tyskland og ikke DB der kører til Danmark når man skal til Tyskland eller omvendt? 

Hvorfor kører DSB til Tyskland og ikke omvendt?
Af thade, Aarhus/Slesvig by. 31/10-23, 21:34.
Det er der vel ikke noget enkelt svar på. Først og fremmest må man dog sige, at Afgangene mellem Hamborg og København hhv. Aarhus køres i samarbejde med DB Fernverkehr. Her kører det tyske personale faktisk til Padborg, hvor DSB-medarbejdere overtager toget.

For den resterende grænseoverskridende trafik ved Padborg, må man forstå at det er den slesvig-holstenske myndighed, Nah.sh, som sender regionaltogsstrækningerne (bl.a. Flensborg-Padborg) i udbud. Siden slut 2010 har man valgt at lade DSB køre på strækningen, fremfor DB Regio som kørte her tidligere.
Det giver driftsmæssig også mere mening fremfor at lade et MR-togsæt køre mellem Padborg og Tinglev, hvilket man delvis gjorde, hvis jeg husker rigtigt.

Fremtiden for strækningen ser lidt uvist ud endnu. DSB har tilkendegivet ikke at have interesse for strækningen efter deres kontrakt udløber i 2027 bl.a. pga. manglende Materiel for kørsel i Tyskland. Derfor er der nu snak om at forlænge RE7 fra Hamborg til Tinglev eller sågar Fredericia. Det blev tidligere diskuteret i denne tråd:
https://www.jernbanen.dk/forum1/index.php?topic=1281.0

Citat fra: Thom32 Dato 31/10-23, 20:54Har gået og undret mig... hvorfor er det egentlig at DSB kører til Tyskland og ikke DB der kører til Danmark når man skal til Tyskland eller omvendt? 
Tja - hvorfor ikke?
Alle grænseoverskridende tog køres i forvejen i samarbejde mellem togselskaber (og betalende myndigheder) på de to sider af grænsen. Hvis materiel, der kører, har skiftet gennem tiden, både for lokal- og langdistancetog, og er vel mest et praktisk spørgsmål.

Så lige nu:
Internationale tog køres med tyske vogne og danske lokomotiver, med dansk personale i Danmark og tysk i Tyskland. Man ser ind i mellem, at nogen skriver, at DSB har indlejet IC1-vognene, men det er faktisk ikke korrekt. Når man deler regning og indtægter, så får DB selvfølgelig noget for at stille materiel og servicere det, men det er et fælles løb, og egentlig leje er det ikke. Tilsvarende for de danske Vectron-lokomotiver (og tidligere for de IC3 og før det ICE-TD, der har kørt på strækningen). Vognene bliver dog til de danske Talgo fra næste år, og der er planer om at et af løbene skal overtages af tjekkiske tog, som skal fortsætte til Prag via Berlin - men igen som samdrift mellem de tre togselskaber DSB, DB og CD.
Lokaltog over Padborg grænse. Køres af DSB, men med tilskud fra Slesvig-Holsten. Bliver formentlig overtaget af NAH, som en forlængelse af et tysk lokaltog, når kontrakten udløber, da man i Danmark gerne vil have timedrift til Sønderborg, og de nye IC5  heller ikke er udrustet til at køre i Tyskland. Nu bliver det så med et dansk tilskud - der er allerede bevilliget penge fra Danmark til at udruste de nye tyske lokaltog til kørsel i Danmark.
Lokaltog over Tønder-Niebüll. Køres af Arriva, igen med tilskud fra delstaten, som en forlængelse af lokaltogene til Tønder, som vel også er det som giver driftsmæssig mest mening.
Så egentlig tror jeg, det er noget med, hvad man bedst kan få til at passe i driften på de to sider af grænsen, samt hvem der i situationen har tog, som er udrustede til den grænseoverskridende trafik. Dog er de internationale tog nok lidt højere prioriteret fra dansk side, og derfor har man prioriteret at købe nye tog ind til dem - det er for os forbindelsen fra hovedstaden og sydpå. I Tyskland er det et af mange grænseoverskridende tog.

Gå op Sider:[1]
De jydske Skærvefabrikker
De jydske Skærvefabrikker

De jydske Skærvefabrikker var en af Jyllands største producenter af sten og grus til især Statsbanernes mange anlægsarbejder i 1930´erne. Ved Balle på Djursland blev der etableret sidespor til Ebeltoftbanen, og opført adskillige skærveværker med tilhørende smalsporsbaner.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak