Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

S-tog, metro, letbaner

- Invitation til cykeltur langs Hovedstadens Letbanes spor søndag den 29. oktober
Hovedstadens Letbane holder åbent hus den 29. oktober mellem kl. 10 og 14.

I den anledning inviterer Cyklistforbundet i Brøndby-Hvidovre til en cykeltur langs med letbanen, hvor vi så også får mulighed for at besøge remisen og se det nye letbanetog.

Mødested:  Vejlebrovej -
Ved Ishøj Station  - Ishøj
Hvornår: kl. 10.00,
Søndag den 29.oktober.

Fra Ishøj kører vi langs Letbanens trace ad Ring 3. Undervejs besøger vi Letbanens Remise, Ballerup Boulevard 201, i Glostrup ved Ejby, hvor der er åbent hus mellem kl. 10 og 14. 
Her er der mulighed for at se det nye letbanetog og værkstederne.
Herefter fortsætter turen til Letbanens endestation ved DTU i Lyngby.

Lidt tal på turen:
Cykelturens længde til DTU er på ca. 28 km.  Hastigheden vil ligge ca.15-18 km/t.
På grund af ophold undervejs, hvor Henrik vil fortælle om byggeriet, er det ikke fastlagt, hvornår turen kommer til værkstedet, men det vil formodentlig være omkring kl. 12. Det forventes, at turen til Lyngby vil tage i alt 4-5 timer.
Derfra - afhængigt af tid og humør kan vi køre samme vej tilbage eller tage S-toget fra Lyngby Station.

Husk at medbringe på turen:
Husk madpakke og drikkevarer til turen samt eventuel rejsehjemmel til hjemturen - og eventuelt regntøj. 

Tilmelding :: Er ikke nødvendig. 
Pris :             Turen er gratis. 
Deltagelse : Deltagelse i cykelturen er åben for alle interesserede.
                     Deltagere med elcykler er også velkomne

Vejret søndag den 29. oktober var ikke lige frem cykelvejr, men Jacob fra Vordingborg trodsede regnvejret og cyklede med mig på turen helt til Lundtofte.

Dagen inden foretog jeg rekognoscering ved Ishøj og Vallensbæk i godt vejr. Her er et par billeder herfra:

Ishøj Station set mod syd. Lige nu ligner det en smalsporsbane:)
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.  

Billedet er taget fra gangbroen over Søndre Ringvej i Vallensbæk. Set mod syd. Her bliver vejbanen indsnævret til to spor.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Samme sted set mod nord. Ved broen er der en lysinstallation "Gænger". Den har lamper, der lyser op om aftenen, i gangmønster når gående og cykler passerer på broen.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

I Brøndby stødte jeg på denne maskine, der så vidt jeg har forstået bliver brugt til at svejse skinner sammen.


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Her er et billede fra selve dagen, hvor vi et kort øjeblik kunne trække ind i tørvejr.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Jeg regner med at gentage turen igen til næste år, hvis Hovedstadens Letbane igen holder åbent hus. Næste gang vil jeg dog sikre mig at regntøjet holder vand - ude. ;D

Tak til Jacob for deltagelsen.

PS. Det klarede lidt op om eftermiddagen, så jeg endte med at cykle hjem til Brøndby. Samlet fik jeg cyklet over 60 kilometer.

Ja, som altid regnede det ned for det meste til kl 12:30

Gå op Sider:[1]
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak