Citat fra: TroelsH Dato 28/10-23, 14:18Herhjemme er Harry fra DSB reklamernes Harry nok mere repræsentative for den politiske linje og udsyn, for både tog og cykler. Både landspolitisk og lokalt.
Noget, der grundlæggende mangler i DK er en samlet vision for transportområdet, både på landsdækkende og lokalt niveau. Der er ikke megen forståelse for de forskellige transportmidlers indbyrdes vekselvirkning og det bliver hurtigt til en diskussion mellem bilelskere og -hadere. I stedet for at starte med at se på hvilken slags transport der skal investeres mere i, så bør man starte med hvilket bybillede man ønsker og dernæst hvordan man realiserer det. Det er jo ikke fordi der ingen biler er i NL, der er måske bare en forskel på hvor mange biler hver husstand har og hvilke ture, bilen bruges til.