Citat fra: T. Rithmester Dato 28/10-23, 13:33Citat fra: Mikkelhk Dato 28/10-23, 12:34Citat fra: Thorfinn Dato 28/10-23, 12:13Signalanlægget ligner noget fra 70erne.
Så skulle du se selve sikringsanlægget: http://www.stellwerke.de/bilder/anb.html . Ja, det er stadig det gamle mekaniske anlæg fra 1926 der benyttes, det forventes nedtaget indenfor de næste 3-4 år.
Lækkert, så er der jo grobund for endnu nogle ture ned for at se på lækkerierne
Kære Thomas!
Jeg har "nærstuderet" sikringsanlægget, som jeg også "i min tid ved den vestlige grænsestation" har besøgt, og jeg mener at kunne "tyde" det "røde håndsving" mellem blokapparatet og signal- og sporskiftehåndtagene som værende betjeningen af bomanlægget i nordenden af Niebüll. Hvis jeg husker korrekt, og det er der ingen garanti for (længere), så var betjeningen af bomanlægget et manuelt bomspil placeret (lunt inden døre stadigvæk) i karnappen, der vender ud mod overkørslen, så betjeneren kan se vejtrafikken over vejen. Mit gæt er så, at der på et tidspunkt med sædvanlig tysk grundighed - og lidt "omstændelighed" - er foretaget en reduktion af bemandingen i signalposten, så bomanlægget kan betjenes i rimelig sammenhæng med betjeningen af blok- og signalapparatet, så signalhuspasseren, som vist ikke her er Fahrdienstleiter, kan overkomme betjeningen. Og der er sikkert etableret video-overvågning af vejtrafikken til hjælp for signalhuspasseren.
Skulle min antagelse være forkert, så er jeg sikker på, at der er "folk på tråden", der har den korrekte forklaring.
Det var sådan lige min jernbanenostalgiske filosoferen på en regnfuld oktoberdag i det Herrens år 2023, som nu også rinder på hæld.
Bedste hilsener
Ove af Erritsø
Driftsområde Padborg, som også indbefattede Tønder m. v. 1973 - 31.12.1989 kl. 23.59½