Citat fra: EsbenV Dato 17/05-23, 13:39Tusind tak for svar alle sammen!
..
- Tabe dødmanden kaldes det, når lokomotivføreren tømmer bremseledningen for luft via en pedal, så toget farebremser. Den skal så holdes nede og slippes for hvert 15. sekund, ved mere end 120 km/t bliver den vejafhængig. "Taber" man den, så betyder det at den tømmer bremseledningen for luft, hvorved toget farebremser.
Mere præcist, er det dødemandsanlægget der farebremser toget, hvis ikke lokomotivføreren periodisk indikerer sin tilstedeværelse. Det er ikke nødvendigvis en pedal der skal aktiveres, men kan også være en knap i førerbordet, eller noget helt tredie(?).
Ved manglende indikering fra lokomotivføreren, vil der typisk/historisk, ske det at dødemandsanlægget udlufter(/tømmer) bremseledningen for tryk, som medfører en farebremsning. Men det ikke alle tog-typer/litra, der har bremseledning, her vil det i stedet være en sikkerhedssløjfe, der brydes. Og en brudt sikkerhedssløjfe, vil få toget til at farebremse.
Man kan bruge dødemandspedal "omvendt", altså ikke træde den ned, men kun periodisk give et tråd. Men så køres der på korte interval (hver 4. sekund), uanset hastighed.
De lange intervaller er afhængig af litra (tog-typen), og er ikke defineret absolut. Nogle litra er det 22 sekunder, andre er det et andet tidsinterval. Men altid længere end det korte interval ;-)
Vejafhængighed (hver 650 meter) starter ved 110 km/h.
Nå ja, 'farebremse' betyder brems mest muligt. I lægmandsterm, forstås det nok nemmest hvis man kalder det 'nødbremse'.
Måske en lægmandsformulering kunne være:
Dødemandsanlægget skal periodisk modtage indikering fra lokomotivføreren, kommer denne indikering ikke, nødbremser dødemandsanlægget toget automatiskt (hvilket man kalder "at tabe dødemanden").