Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- Den gamle Storstrømsbro til Aalborg?
Den gamle Storstrømsbro til Aalborg?
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 8/10-23, 00:16.
Ifølge Nordjyske 8. oktober 2023 har en privatperson foreslået, at to af de tre midterfag fra den gamle Storstrømsbro kan genbruges til i Aalborg at etablere en cykel-/gangbro over Limfjorden.

Ønsket om en cykel-/gangbro i Aalborg er et gammelt ønske, der er anslået til at koste 400 mio. kr. Det fremgår ikke, om den gamle Storstrømsbros bidrag kan reducere omkostningerne. I det "nye" forslag forudsættes, at de to fag fra Storstrømmen skal indgå i en "pontonbro" i Aalborg.

Nu kunne man jo grine af forslaget. Men det viser sig, at formanden for Folketingets Transportudvalg synes, at forslaget er "en god idé".

Jeg tillader mig at gå i seng uden yderligere kommentarer.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg læste om det forslag et andet sted, jeg ikke længere kan huske. Der blev det fremstillet som om at det kom fra et arkitektfirma.

Og forslaget forventedes at kunne skære væsentligt i udgifterne til at bygge en bro - men prisen ville stadig blive et trecifret millionbeløb.

Den gamle Storstrømsbro til Aalborg?
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 8/10-23, 08:21.
Citat fra: RasmusD Dato  8/10-23, 00:41Jeg læste om det forslag et andet sted, jeg ikke længere kan huske.

Her måske?
(muligvis bag betalingsmur)

Den gamle Storstrømsbro til Aalborg?
Af hummel_62, Biltris trinbræt. 8/10-23, 09:38.
Er Storstrøm broen ikke i så dårlig stand at man skulle tro det var billigere at bygge en ny.
Evt evt som del af den nye motorvej over engholm

Men det er måske kun de mange side fag der er rigtig dårlige

Som jeg læste det et sted så er det betonen på den gamle bro der er det største problem, og derfor skulle man godt kunne genbruge jerndelene.

Jeg læste også, at buerne har det rigtig fint, og de skal jo ikke længere kunne bære et godstog, bare mindst en brandbil.

Jeg tænker mere på, at jeg har læst meget om, at pre-war steel er i ekstremt høj kurs, og at man nogle steder hæver gamle skibsvrag for at bruge stålet. Storstrømsbroen er jo fra 1937, så der må da være en hel del førkrigs stål at sælge.


Den gamle Storstrømsbro til Aalborg?
Af hummel_62, Biltris trinbræt. 8/10-23, 12:26.
Synes også det er betonen som ser dårlig ud.
Til jeg kom til at tænke på under lukningen, for en del år siden, var man igang med fotografering af samlinger og hvis nogen steder forstærket med plader over samlingen

Citat fra: Theis Andersen Dato  8/10-23, 11:04Jeg tænker mere på, at jeg har læst meget om, at pre-war steel er i ekstremt høj kurs, ...
Den vil jeg da gerne få en kilde på.

At man gå efter vrag når stålprisen rammer højder som 2000 €/t er intet nyt. I bygge- og anlægssektoren ved man at stålprisen er noget svingende noget. Hvornår og hvordan man køber armeringsstål er en af hemmelighederne bag successen når man bygger.  I efterår '22 fald prisen (spot) fra ca 1440 til 940 €/t.

At gammel sprød, svovlholdig bessemerstål eller basisk thomasstål skulle være i højere kurs end LD-skrot, måske endda højere end nyskrot af defineret kvalitet har jeg også til gode at forstå.


hold your horses.

At der sider nogle landskabsarkitekter i Nakskov der laver nogle akvareltegninger og aldrig har bygget en bro der skulle bære så meget som en fuld læsset ladcykel er måske underholdende men 3-4 geotekniske betragtninger og nogle regnestykker hvori der indgår nogle MegaPascal ville gavne kvaliteten af diskussionen.
De buer er håbløst overdimensioneret til en cykelbro og har en egenvægt der kræver en bekostelig fundering.

Og hvorfor skulle Aalborgenserne være tjent med sådan et prengegrav i vedligehold?

De gamle buer kan med fordel sejles til Mo i Rana og vende tilbage som armeringsstænger til Femer.

Citat fra: Thorfinn Dato  8/10-23, 12:38Den vil jeg da gerne få en kilde på.

At man gå efter vrag når stålprisen rammer højder som 2000 €/t er intet nyt. I bygge- og anlægssektoren ved man at stålprisen er noget svingende noget. Hvornår og hvordan man køber armeringsstål er en af hemmelighederne bag successen når man bygger.  I efterår '22 fald prisen (spot) fra ca 1440 til 940 €/t.

At gammel sprød, svovlholdig bessemerstål eller basisk thomasstål skulle være i højere kurs end LD-skrot, måske endda højere end nyskrot af defineret kvalitet har jeg også til gode at forstå.

Det skyldes ikke at det gamle stål er mekanisk bedre på nogen måde, men derimod at det er helt frit fra forurening med radioaktive isotoper. Når man laver fintfølende instrumenter til at måle radioaktivitet, og også til nogle andre formål, er det selvfølgelig vigtigt at materialet som dimsen er lavet af ikke i sig selv er radioaktivt. Siden 1945 har der været en forhøjet mængde af radioaktive isotoper i alt stål der er produceret efter det tidspunkt, så man har længe været nødt til at bruge stål fra før krigen når man skulle lave geigertællere.

Det skal dog også nævnes at efter man holdt op med at lave atmosfæriske prøvesprængninger, er mængden af radionuklider i atmosfæren faldet drastisk, og derfor er moderne stål næsten lige så godt som stål fra før krigen. Nu er det kun til ekstremt fintfølende formål at man bruger førkrigsstål, såsom geigertællere og strålingsfølere i rumskibe, og det er trods alt ikke et særligt stort marked.

https://en.wikipedia.org/wiki/Low-background_steel

Hmmm mente at have læst at gamle skibsvrag hvilede af hensyn til gravfred.
Bent

Den gamle Storstrømsbro til Aalborg?
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 8/10-23, 15:39.
Citat fra: Bent Jensen Dato  8/10-23, 15:03Hmmm mente at have læst at gamle skibsvrag hvilede af hensyn til gravfred.
Bent
Gælder kun hvis der er grave og i praksis vil lokale gravrøvere sk... højt og flot på fremmede menneskers gravfred.

For eks. er vragene af HMS Prince of Wales og HMS Repulse rapporterede plyndrede og videresolgt som skrot.

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Citat fra: Bent Jensen Dato  8/10-23, 15:03Hmmm mente at have læst at gamle skibsvrag hvilede af hensyn til gravfred.
Bent
der ligger masser af vrag, hvor alle kunne reddes, eller hvor sænkning var en bevidst handling.

Citat fra: Theis Andersen Dato  8/10-23, 11:04Jeg læste også, at buerne har det rigtig fint, og de skal jo ikke længere kunne bære et godstog, bare mindst en brandbil.

Jeg tænker mere på, at jeg har læst meget om, at pre-war steel er i ekstremt høj kurs, og at man nogle steder hæver gamle skibsvrag for at bruge stålet. Storstrømsbroen er jo fra 1937, så der må da være en hel del førkrigs stål at sælge.
Der var en årsag til at mange Italienske biler fra 80'erne rustede hurtigere end de kunne køre

Gå op Sider:[1]
Veterantog kalender
De jydske Skærvefabrikker
De jydske Skærvefabrikker

De jydske Skærvefabrikker var en af Jyllands største producenter af sten og grus til især Statsbanernes mange anlægsarbejder i 1930´erne. Ved Balle på Djursland blev der etableret sidespor til Ebeltoftbanen, og opført adskillige skærveværker med tilhørende smalsporsbaner.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak