Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Generelt

- Engelsk dansk
Gå ned Sider:[1] 2
Engelsk dansk
Af Bent Jensen. 11/09-23, 06:58.
Kære Forum kunne man ikke undgå de engelske udtryk, jeg kan godt oversætte men nok ikke alle Mvh Bent

Engelsk dansk
Af Administrator Tommy Nilsson, Ringsted. 11/09-23, 09:52.
Citat fra: Bent Jensen Dato 11/09-23, 06:58Kære Forum kunne man ikke undgå de engelske udtryk, jeg kan godt oversætte men nok ikke alle Mvh Bent
https://translate.google.com/?sl=en&tl=da&op=translate

Tommy Nilsson
Webmaster
Jernbanen.dk

Engelsk dansk
Af Bent Jensen. 11/09-23, 10:27.
Citat fra: Tommy Nilsson Dato 11/09-23, 09:52
Citat fra: Bent Jensen Dato 11/09-23, 06:58Kære Forum kunne man ikke undgå de engelske udtryk, jeg kan godt oversætte men nok ikke alle Mvh Bent
https://translate.google.com/?sl=en&tl=da&op=translate
Jo tak kan godt oversætte det meste og bruger for det meste ordbog bent

Engelsk dansk
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 11/09-23, 11:58.
Bent, du kan synes om det eller lad være, men en masse nye begreber også indenfor jernbanen fastlægges i internationale fora, hvor sproget typisk er engelsk.
Da danskere - især yngre (og der vil jeg faktisk sige under 60-70 stykker) - har haft engelsk i skolen i flere år, har vænnet sig til engelsk tale fra film og TV og ofte har rig lejlighed til at praktisere det ved samarbejde med udenlandske kolleger, venner eller turister, er det helt almindeligt at man benytter de engelske (fag)termer i dansk. Det kan man så mene om hvad man vil - det er OK at spørge her - i hvert fald hvis det ikke er ord som netop ordbogen eller Google translate kan oversætte - for der sidder sikkert andre, der heller ikke lige ved hvad det lige dækker over.
Når du benytter dette forum, bruger du så en computer eller en datamat? Og hvis du ligger billeder op, henter du dem så fra skivehukkommelsen eller harddisken? Og sender du e-mails eller elektroniske breve?

Engelsk dansk
Af thomastog. 11/09-23, 14:56.
Det handler vel om forståelighed, ikke korrekte ord/sprog ?

Jeg ser det som en opfordring, til at skrive/formulere sig, så flest muligt forstår det umiddelbart.

Engelsk dansk
Af kme. 12/09-23, 00:10.
Citat fra: Michael Deichmann Dato 11/09-23, 11:58Når du benytter dette forum, bruger du så en computer eller en datamat? Og hvis du ligger billeder op, henter du dem så fra skivehukkommelsen eller harddisken? Og sender du e-mails eller elektroniske breve?
Ja, så simpelt er det jo ikke. Nu er jeg kemiingeniør og jeg kan garantere for at Google Translate maltrakterer (ups! Det er jo fransk...) kemisk-engelsk til ren volapyk (ups...) på dansk.

E-mail er et interessant tilfælde, for der er jo ingen der i ramme alvor sender en e-mail. Man sender en mail. Fysisk post og elektronisk post er blevet klart adskilt. Dette er et eksempel på at dansk har opslugt et engelsk begreb. Som vi har slugt det franske maltraktere.

Hvordan man så end har besluttet at mail skal være fælleskøn ved jeg virkelig ikke. Endsige hvordan flertalsformen er blevet "mails".

Kunsten må være at tale dansk i det omfang ordforrådet på dansk er dækkende. At skrive "drive train" i stedet for "drivlinje" er bare sjusk ligesom der ikke er noget der hedder "interaktioner" på dansk. Det "vekselvirkninger".

Engelsk dansk
Af ivar. 12/09-23, 00:32.
Citat fra: kme Dato 12/09-23, 00:10

Du har så meget ret. Alle de frække ord og forkortelser hører ikke hjemme i et miljø af interesserede, men ikke fagprofessionelle.
For god ordens skyld, så har jeg det meste af mit arbejdsliv virket i en branche fyldt med forkortelser og begreber, som ingen normale mennesker fattede en klap af.
Det er faktisk muligt at forklare sig på dansk.

Engelsk dansk
Af Bent Jensen. 12/09-23, 04:45.
Citat fra: Michael Deichmann Dato 11/09-23, 11:58Bent, du kan synes om det eller lad være, men en masse nye begreber også indenfor jernbanen fastlægges i internationale fora, hvor sproget typisk er engelsk.
Da danskere - især yngre (og der vil jeg faktisk sige under 60-70 stykker) - har haft engelsk i skolen i flere år, har vænnet sig til engelsk tale fra film og TV og ofte har rig lejlighed til at praktisere det ved samarbejde med udenlandske kolleger, venner eller turister, er det helt almindeligt at man benytter de engelske (fag)termer i dansk. Det kan man så mene om hvad man vil - det er OK at spørge her - i hvert fald hvis det ikke er ord som netop ordbogen eller Google translate kan oversætte - for der sidder sikkert andre, der heller ikke lige ved hvad det lige dækker over.
Når du benytter dette forum, bruger du så en computer eller en datamat? Og hvis du ligger billeder op, henter du dem så fra skivehukkommelsen eller harddisken? Og sender du e-mails eller elektroniske breve?
Det rigtig nok Michael men det er dansk forum, så holder jeg til det, og jeg bruger slet ikke Google translate, hvis jeg i tvivl så den gode gamle røde ordbog, heldigvis kan jeg en hel del engelsk tysk og fransk, så har sjældent brug for translate Mvh Bent

Det var faktisk også lettere, dengang de internationale aktører var fokuserede på det tyske marked, for kender man ikke det engelske ord (eller hvis det ikke findes), så kan man ofte forstå det tyske, hvis man kender de enkelte ord, der sættes sammen (tysk jernbanesprog er ikke så officielt tysk, som man tror).
For der bliver opfundet nye ord og brugt ikke-officielle danske ord. Eksempelvis "Ladeøer" til opladning af batteritog. Her kunne man måske bruge det danske "ladestation", men "ladeøer" ligger ikke nødvendigvis på stationer, og man kører jo ikke, mens man lader på en ladestation...

I dette eksempel hælder englænderne til "catenary islands" - men det er teknisk set ikke helt dækkende, for man lader ikke under hele køreledningen....

Tyskerne har "selvfølgelig" indført ordet "Oberleitunginselanlage" (og forkortet det OLIA) - det skulle være uden orddelinger, som jeg forstod det...

Men det går stærkt med sproget, og mange begreber er mere præcise på engelsk eller tysk. Hvis man ikke helt forstår meningen, må man jo altid spørge.

Mange hilsener
Lasse

Engelsk dansk
Af Thorfinn. 12/09-23, 10:26.
mon dieu, aujourd'hui c'est n'est pas possible

Du vil have danske betegnelser? Skal vi holde op med at kalde en Vectron "lokokomotiv" og i stede for kalde det "trækmaskine" fordi "traktor", ville fære for italiensk?
En "light rail" blev til en "Letbane" og i Århus kalder man det så "Lethbanen". Er det ikke dansk nok?
København har fået sin chemin de fer métropolitain, men de kalder det "Metro" - der det dansk nok?
De gamle lokalbaner i Københavnsområdet blev til "Schnellbahnen", "S-tog" vill mærke afledt af 'schnell' og ikke 'snäll' - det ordspil var der først nogle andre der fandt på- meget senere - og hvad der bevæger sig langsommere end lysets hastighedhed er jo kun relativt 'schnell'.

At være præcise i sine tekniske betegnelser er meget når du bare hænger navneord på navneord - Således vil en "Elektrovognfører" aldrig køre forbrændingsmotorvogne og han er således heller ikke nogen forbrændingsmotorhurtigbersontogslokomotivfører.

I tyske stationer finder du kasser markeret med "Fspr", indeni finder du det alle tysker kalder en telefon - i baneverden hedder det dog Fernsprechstelle.
Mon rekruteringsproblemet har en årsag? 

Engelsk dansk
Af Krabsen. 12/09-23, 10:46.
Nu synes jeg der så småt er ved at komme lidt for meget ironi og nedladenhed i svarene.

Problemet er jo nok ikke, om Bent (og vi andre) kan forstå og oversætte engelsk. Mere de jernbanefaglige udtryk der ikke nødvendigvis kan googles til det tilsvarende danske jernbaneudtryk - fordi man i fagslang ofte bruger et udtryk 'på kanten' af den rent sproglige betydning.

For eksempel oversætter Google translate Lasse's "catenary islands" til kørelednings-ø - ikke et ord om opladning..

mvh

Engelsk dansk
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 12/09-23, 11:05.
Citat fra: Krabsen Dato 12/09-23, 10:46... de jernbanefaglige udtryk der ikke nødvendigvis kan googles til det tilsvarende danske jernbaneudtryk -

De engelsk-, norsk-, svensk- eller tysksprogede Wikipedia giver ofte langt mere udførlige forklaringer end den dansksprogede.

mvh. Per

... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Engelsk dansk
Af Niels Munch. 12/09-23, 11:59.
Ja, en sproglig, faglig "internationalisering" er vel uundgåelig - også i vores "branche".

Jeg har ofte i mine indlæg - både her og på Jernbanehistorisk Forum - linket til fremmedsprogede websites (undskyld "hjemmesider"), hvor jeg forventer, at man - som jeg - anvender Google Translate, når egne sproglige færdigheder ikke rækker.

Oven i købet tilbyder "browseren" (hvad fa'en hedder det på dansk) Google Chrome at stå for oversættelsen, som ikke altid "rammer plet", men som dog er forståelig, hvis man i øvrigt kender lidt til "fagområdet".

Værre kan det være med de forkortelser, som flyder af de mega-lange betegnelser, der findes i vores "branche", både engelske og tyske, og som jævnt hen bruges her & dér:

- DMU, EMU, BEMU og HEMU for at nævne nogle engelske

- ÖPNV, SPNV og SEV for at nævne nogle få tyske

Disse - og mange andre - forkortelser irriterer mange, ligesom mange irriteres over strækningsnumre og stationsforkortelser (tag dén) - og sådan er der så meget.

Moralen er vistnok: Vil du være med, så må du lære dig (at forstå) jargonen.

M.v.h.
Niels

Engelsk dansk
Af Steff. 12/09-23, 13:21.
Kære Bent

Jeg forstår så udmærket godt dine bemærkninger, men synes nu – trods jeg personlig er slem til enten det engelske eller tyske – at vi herinde i det skrevne, ikke er så slemme som udenfor og specielt i medierne. Og her tænker jeg nok mest på talesproget, hvor ting er "nice" og man anvender/blander ordsprog forkert både i tale og i mening. Ligeledes er vi slemme til at anvende engelske (læs amerikanske) udtryk, "Walk with me", "Doorstep", "close up", "Oh my god" (OMG) og at personer omtales i almindelig tale med engelske udtryk, som "slut", Bad ass" uden at vide den originale betydning. Ligeledes bliver brugen at f¨¨¨ ordet anvendt i tide og utide af bl.a. mindre, uden at tænke over, at i visse dele af verdenen læner man sig gevaldigt op af at blive ramt af "afviservingen til en motorcykel"!!

Min egen morale er, at jeg her på siderne selv skal være påpasselig med, ikke at anvende udenlandske udtryk, hvis der er et korrekt og alment kendt dansk.

Men for lige at afslutte (og advare) bliver det første slemt, når forkortelser bliver anvendt i skriftsproget og til tider det talte og sendt til ikke kyndige for f.eks. at orientere/advare. Herunder et par eksempler (ikke til efterfølgelse) fra min tidligere verden:

"VIS by CTWG 2 COM/LSK, COM in KAF O/N", "1 x 2 EF ENG MERCIAN C/S W/SAF IVO SGN, BDA 2 EF KIA 1 T2 eller CAS DROPPED".   

Med venlig hilsen

Steff   

Engelsk dansk
Af Niels Munch. 12/09-23, 17:36.
Citat fra: hummel_62 Dato 12/09-23, 17:31Opskrift på jule gløg? :o  :o

Jeg tror faktisk, at Steff er kommet ud af messevognen. Eksemplet illustrerer glimrende, at jernbanevæsenet ikke er førende hvad angår forkortelser.

M.v.h.
Niels

Gå op Sider:[1] 2
Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

Sydfyenske Jernbaners Rullende Materiel

Sydfyenske Jernbaners Rullende Materiel. Pris 250 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak