Godaften i forummet
Med Øresundståg fra København er det muligt på 1-1½ time at komme til byer med sporvejs- og trolleybustrafik. I det følgende vil jeg vise nogle billeder fra mine ture med Skånetrafikken i det seneste års tid.
Trolleybuslinien i Landskrona er en del af Skånetrafikken. Trolleybuslinien blev åbnet i 2003, i forbindelse med, at byens gamle jernbanestation, som var en rebroussementstation og lå i centrum, blev nedlagt for persontrafik og erstattet af en moderne gennemkørselsstation, beliggende noget udenfor bymidten. For at sikre gode forbindelsen til stationen, blev der indrettet en buslinie 3, og den blev bygget som trolleybuslinie. Linien er ca. 3 km lang. Så vidt jeg ved, består vognparken af 4 trolleybusser. Jeg har læst, at er vedtaget, at der skal anskaffes 4 nye trolleybusser til afløsning af den eksisterende vognpark.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Trolleybus 6991 med navnet Ella på Eriksgatan tæt ved stoppestedet Vilan, 19.4.2023.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Trolleybus 6994 med navnet Elvis ved liniens endestation Landskrona Station. 19.4.2023.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Øresundstog mod Helsingborg gør ophold i Landskrona, 19.4.2023.

I det fine vejr i går benyttede jeg mig af lejligheden til en tur til Malmö og Lund.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Station Trianglen i Malmö. Glaskonstruktionen til venstre er den nordlige indgang til stationen. Til højre en dobbeltledbus på linie 8.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Pågatåg X61 050 til Trelleborg på Trianglen station.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
I Malmö findes også en hyggelig museumssporvej, som ikke har noget med Skånetrafikkken at gøre.
Her er vogn 20 (ASEA 1907) på Malmöhusvägen, lige før den svinger ind til endestationen Banérskajen. Læg mærke til, at vognen historisk korrekt kører i venstre side af vejen!  3.9.2023.
Museumssporvejen i Malmö kører i weekenderne september måned med.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Øresundståg til Østerport ankommer til Lund C. Yderst til venstre i billedet ses lidt af Snälltågets tog Malmö-Storlien, som bestod af lokomotiv + 14 vogne.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Vogn 1 (CAF 2020) ved Universitetssjukhuset, på vej mod Lund C

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Vogn 1 tæt ved endestationen ESS, hvor der er gang i nybyggeri. Ved mine første besøg i Lund var her ret åbent og øde.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Mellem stoppestedet MAX IV og endestationen ESS er der (endnu) meget landligt. Bygningen helt yderst til højre i billedet er sporvejens remise.

v.h.
Ottoemil

Trolleybuslinjen i Landskrona må være en af de nyeste der findes - og vel nok også en af de sidste, som nogensinde bliver lavet. Det er svært at forestille sig i dag med den batteriteknologi, der er udviklet, at man vil hænge køreledninger op til en bus på gummihjul hele vejen. Det er både dyrt og giver også mindre fleksibilitet i trafikken (dog lidt mere end egentlige sporvogne, der jo skal følge sporet).
For fremtiden bliver det nok max til ledninger på ladestationer ved endestationerne, som vi kender det på 2A i København, som vel egentlig også er en form for trolleybus?

Mnja, jeg er ikke så sikker på om det ikke blir bygget flere trolleybussnett rundt om. Bergen har ganske nylig fornyet og utvidet sitt trolleybuss nett der de nå kombinerer akkumulatorbussens fleksibilitet med trolleybussens evne til å lade underveis. Tilsv<arende ser vi i flere andre byer, som Roma, Riga, Budapest, Beijing m.fl. Fordelen er at ladbare trolleybusser lader under fart, og man unngår dermed ineffektive ladeopphold på endeholdeplasser. Videre klarer ladbare trolleybusser seg med mindre og lettere batteripakker, noe som frigir vektkapasitet til økt inntektsgivende vekt = flere passasjerer. Ved å elektrifisere de mest krevende deler av strekningen unngårman dessuten at batterikapasiteten brukes opp på delstrekninger som går sterkt ut over rekkeviddekapasiteten.

Herhjemme er det kun 2A i København og 13 i Aarhus der lader ved endestationerne, 13'eren dog kun i den ene ende af ruten.

Depotladning er så småt ved at være standarden, i hvert fald for bybusser. Men selv på regionalruter er batteribusser med depotladning ved at komme igang. Hos Midttrafik blev 10 mellemlange regionalruter omstillet til batteribusser med depotladning i 2022 og en række mellemlange og lange ruter hos Nordjyllands Trafikselskab omstilles så snart busserne er klar til drift her i efteråret.
Ved regionalruter er der dog jævnligt længere terminalophold af hensyn til køre-/hviletid, der kan bruges til at oplade hvis der er opsat en ladestander med ladepistol på terminalen.

Eksempelvis er linje 70 Thisted-Aalborg en af ruterne der omstilles og den rute er 107 km lang med terminalophold i enderne på mellem 15 og 80 minutter afhængig af vognløb og tid på dagen. Flere af vognløbene på linje 70 er på mellem 800-900 km på et driftsdøgn, hvilket er væsentligt mere end de 500 km rækkevidde producenten angiver for den busmodel Keolis har anskaffet.
Vognløbene er udarbejdet af NT og er kun vejledende, så længe køreplanen overholdes må vognmanden selv strikke vognløbsplanen sammen alternativt med busskifte ved endestationerne osv.

Her ses det længste vognløb på rute 70, der kun kører om lørdagen. "2470" er natbus 70N der kører natten til søndag. Kørsel til og fra depot er ikke medregnet, da vognmanden selvfølgelig selv bestemmer hvor depotet skal placeres - dog har alle 6 vognløb på rute 70/70N udkørsel fra Fjerritslev.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Citat fra: eyolf Dato 21/09-23, 19:49Mnja, jeg er ikke så sikker på om det ikke blir bygget flere trolleybussnett rundt om. Bergen har ganske nylig fornyet og utvidet sitt trolleybuss nett der de nå kombinerer akkumulatorbussens fleksibilitet med trolleybussens evne til å lade underveis. Tilsv<arende ser vi i flere andre byer, som Roma, Riga, Budapest, Beijing m.fl. Fordelen er at ladbare trolleybusser lader under fart, og man unngår dermed ineffektive ladeopphold på endeholdeplasser. Videre klarer ladbare trolleybusser seg med mindre og lettere batteripakker, noe som frigir vektkapasitet til økt inntektsgivende vekt = flere passasjerer. Ved å elektrifisere de mest krevende deler av strekningen unngårman dessuten at batterikapasiteten brukes opp på delstrekninger som går sterkt ut over rekkeviddekapasiteten.

I Østrigs tilbageværende trolleybus-byer Linz og Salzburg tales også om udvidelser, bl.a. i kombination med akku-drift.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Salzburg, Gräf & Stift Gelenk O-Bus ved Schloss Mirabell (Mirabellplatz), 23.06.1977 (nm).

Liste over alverdens nutidige trolleybussystemer: https://de.wikipedia.org/wiki/Liste_der_Oberleitungsbussysteme .

M.v.h.
Niels

Går lidt udenfor tråden se på Salzburg og flere andre steder Schweiz Italien de beholder deres trolleybus der så tror det fortsætter. Bent

Citat fra: Niels Bak Dato 21/09-23, 12:10Trolleybuslinjen i Landskrona må være en af de nyeste der findes - og vel nok også en af de sidste, som nogensinde bliver lavet. Det er svært at forestille sig i dag med den batteriteknologi, der er udviklet, at man vil hænge køreledninger op til en bus på gummihjul hele vejen. Det er både dyrt og giver også mindre fleksibilitet i trafikken (dog lidt mere end egentlige sporvogne, der jo skal følge sporet).
For fremtiden bliver det nok max til ledninger på ladestationer ved endestationerne, som vi kender det på 2A i København, som vel egentlig også er en form for trolleybus?

Landskrona fik trolleybus til den nye station fordi de ikke fik citytunnel som Helsingborg og Malmø.

Citat fra: tgsen Dato 23/09-23, 11:35Landskrona fik trolleybus til den nye station fordi de ikke fik citytunnel som Helsingborg og Malmø.

Landskrona kommune undersøgte faktisk forskellige muligheder for at betjene strækningen mellem byen og den nye station, for eksempel sporvogn, batteribus, hybridbus og magnetskinnebane. I sidste ende besluttede man sig som bekendt for at etablere en trolleybuslinje.

Den femte og nyeste trolleybus "Elvis" har en batterikapacitet, så den kan køre op til 20 km ad ikke-elektrificerede buslinjer: http://www.pege.nu/Lk-tradbuss-SlideIn-Finish.htm .

M.v.h.
Niels

Der vil blive et energitab ved at op- og aflade batterier og derfor virker det fornuftigt på de mest befærdede strækninger at køre "direkte" og længere ude på batterier hvor et køreledningsanlæg ikke kunne betale sig.

Hvad fremtiden vil bringe bliver nok mest et spørgsmål om udviklingen i prisen på batterier. Og så vil der ikke være nogen grund til at vi gør os afhængige af grundstoffer som fortrinsvis er til rådighed i Kina.

Citat fra: Niels Munch Dato 23/09-23, 12:31

Citat fra: tgsen Dato 23/09-23, 11:35Landskrona fik trolleybus til den nye station fordi de ikke fik citytunnel som Helsingborg og Malmø.

Landskrona kommune undersøgte faktisk forskellige muligheder for at betjene strækningen mellem byen og den nye station, for eksempel sporvogn, batteribus, hybridbus og magnetskinnebane. I sidste ende besluttede man sig som bekendt for at etablere en trolleybuslinje.

Nemlig. Det var ikke nok med en ordinær dieselbus, eftersom Helsingborg og Malmø havde fået citytunneler.

CitatDen femte og nyeste trolleybus "Elvis" har en batterikapacitet, så den kan køre op til 20 km ad ikke-elektrificerede buslinjer

Det var også den vej trolleybusser gik i København på vej mod deres uddøen.

Citat fra: tgsen Dato 24/09-23, 15:14Det var også den vej trolleybusser gik i København på vej mod deres uddøen.

OK, nyt for mig; kilde?

Citat fra: Niels Munch Dato 24/09-23, 15:57

Citat fra: tgsen Dato 24/09-23, 15:14Det var også den vej trolleybusser gik i København på vej mod deres uddøen.

OK, nyt for mig; kilde?

løst sagt; den gik fra fuld trolleybus med overledning til halvvejs trolleybus med også alternativ anden fremdrivningsmåde.
https://da.wikipedia.org/wiki/Trolleybus
"Fra 1993 og nogle år frem forsøgte HT i København sig med duobusser (kombinerede trolley- og dieselbusser), men der var for mange tekniske problemer, så det blev opgivet. Heller ikke i udlandet synes duobusser at have været nogen videre succes."
.

Citat fra: tgsen Dato 24/09-23, 16:22

Citat fra: Niels Munch Dato 24/09-23, 15:57

Citat fra: tgsen Dato 24/09-23, 15:14Det var også den vej trolleybusser gik i København på vej mod deres uddøen.

OK, nyt for mig; kilde?

løst sagt; den gik fra fuld trolleybus med overledning til halvvejs trolleybus med også alternativ anden fremdrivningsmåde.
https://da.wikipedia.org/wiki/Trolleybus
"Fra 1993 og nogle år frem forsøgte HT i København sig med duobusser (kombinerede trolley- og dieselbusser), men der var for mange tekniske problemer, så det blev opgivet. Heller ikke i udlandet synes duobusser at have været nogen videre succes."
.

Ja, det knap så vellykkede duobus-førsøg gennemførte HT i perioden 1993-1997 på linje 50E med 2 duo-ledbusser, der dels kørte på el fra køretråde, dels på diesel.

Den oprindelige NESA og KS trolleybusdrift blev helt indstillet i 1971. Odense havde haft trolleybudsrift, der blev indstillet i 1959.

Disse trolleybus-driftsformer rummede på ingen måde alternativ traktion og må således ikke sammenblandes med HTs noget senere og fejlslagne duobus-forsøg.

Om trolleybusser i Danmark, se f,eks.: http://www.tommyrolfnielsen.dk/danish/buses/trolleybusser-1.htm .

M.v.h.
Niels

CitatHeller ikke i udlandet synes duobusser at have været nogen videre succes.

Si ikke det for sikkert! I Roma synes de å være svært så vellykket:

(Flere bilder her)

Også Riga synes å anvende duovogner med stor suksess, ikke bare e/diesel, men endog, visstnok som verdens første, el/hydrogen:

(Flere bilder av begge duoversjoner i Riga her)

JEg merket meg i fjor at også Budapest satset på duovogner på en del linjer dewr det skulle kjøres lengre strekninger utenfor det elektrifiserte området:

(Flere bilder her)

I alle de tre nevnte tilfelene dreier det seg om Trollino 18-vogner. Jeg har vanskelig for å tro at store trolleybussforvaltninger ville kjøpe inn et slikt konsept dersom det ikke var et vellykket konsept. Tilsvarende teknoogi brukes jo i dag også på lok og motorvogner på jernbanen, så teknologien er nok kommet et langt spran fremover siden den gang man forsøkte noe liknende i København.

Både Roma og Budapest har f.ø. også oppladbare trolleybusser.

Vi burde nok overveje Trolleybusser på nogle af landets travleste buslinjer og BRT ruter som Aalborgs Plusbus. Det ville sikkert kunne betale sig mere med deres høje frekvens af afgange og faste linjeføringer, og være mere energieffektivt og mindre ressourcekrævende end batteridrift på så stor skala.

Men på samme tid får man nok en hel del folk der klager over at ledninger over deres gade blot italesættes (selv hvis gadebelysningen har været hængt i ledninger oven over deres gade i årtier)